Anonym skriver:
Kære alle i skønne bruger (:
Jeg er sammen med en mand der er 21 år ældre end mig selv & han har 2 voksne børn, hvor drengen er 17 år & har ingen problemer med ham, men så har han også 1 pige på 20 år som jeg slet ikke kan snakke med, da hun slet ikke kan klare synet af mig & min kæreste har prøvet & snakke med hende om det, men han kan ikke få nogen forklaring på tingene..
Har så sagt til ham at jeg ikke kan flytte sammen med ham før hans datter har lært & sige hej & farvel når hun kommer & besøger os, som vi kalder det..
Er det forkert & sige sådan ?
Hans datter får det vel, som hun vil have det, hvis du nægter at flytte sammen med ham pga. hendes opførsel. Er det ikke en stor magt at give hende og et dumt signal at sende hende? Og hvad skal din kæreste gøre ved din udmelding? Han kan jo ikke tvinge et voksent barn til at sige høflighedsfraser til dig.
Når det er sagt, så kan jeg godt sætte mig ind i, at hun har svært ved at acceptere, at hendes fars kæreste er så meget yngre end han. Jeg går ud fra, han ikke er fx 61 og du 40, men at du er relativt tæt på hendes alder. Ikke, at hun har ret til at bestemme over sin fars liv og valg, men det er naturligt, at hun har svært ved at forlige sig med situationen.
Hvor længe har I kendt hinanden? Hvis det er ret nyt, må I nok forvente, at der går en rum tid, før hun bløder op. Men I forhaler jo bare processen ved at lade hendes adfærd afgøre noget. Det bliver nok ikke en let proces at få hendes accept, og måske bliver hun aldrig helt glad for din eksistens, men hvis I vil hinanden, må I vise hende, at sådan er det nu engang - og så beder jeg til, at din kæreste er lydhør over for hende og kan rumme det, hvis hun får sagt nogle dumme ting. Det er vigtigt, hun mærker, at han stadig elsker hende ubetinget - og at han samtidig viser, at han nu engang selv bestemmer over sit liv.