newsence skriver:
Jeg ville nok vælge en anden tilgang.. Flyt sammen med ham og husk at når I bor sammen så er det også dit hjem og visse ting finder man sig bare ikke i i eget hjem..
hun håber at opnå noget med sin kølige måde og du giver hende præcis hvad hun ønsker..
Dig og din kæreste er nød til at stå 100 % sammen.. Din kæreste er nød til at fortælle sin datter at han elsker hende og altid vil men at den opførsel er uacceptabelt og at han ikke vil finde sig i det mere og når hun er i JERES hjem så opfører hun sig ordenligt over for ALLE huset beboer.. Hun skal ikke hverken elske dig eller kunne li dig men hun skal respektere dig som hans kæreste og hun skal respektere at når hun besøger ham så besøger hun jer og hun kommer ind i også DIT hjem..
Hun kører et magttrip og I lader hende bestemme over jeres forhold og det er i min verden bekymrende.. Havde det været mindre børn så okay men hun er voksen og flyttet hjemmefra og så må Lan altså godt stille krav om høflighed når folk besøger en i ens eget hjem..
Så lev jeres liv uden hendes diktering og stå 100% sammen overfor hende. Vis hende at I er sammen nu og agter at blive ved med dette..
Tænker iøvrigt at hun nok var sød i starten fordi hun regnede med at det blot var en kort affære og så gik det op for hende at det var alvor og det kunne hun ikke.
så hendes far må tage en snak med hende hvor han ændre taktik og ikke er den der eftergivende skyldbetynget far men den far der står fast på at han selv må træffe sine valg og det må hun respekter samtidig med at han gør det klart at han elsker hende og aldrig vil miste hende men at hun altså ikke får lov til at bestemme over hans liv og lykke..
Jeg er enig her.
Og jeg vil så tilføje: Når i flytter sammen så find et nyt sted, altså en anden adresse. Så flytter i to som par ind på lige vilkår og det er JERES hjem. Ikke et hjem din kæreste har delt med moderen, eller for den sags skyld en anden kæreste. Ikke et hjem hvor han har boet alene, der har væres hans bane, hvor børnene sikkert har kunnet komme og gå. Jeg tror det er meget vigtigt at i starter på en frisk et nyt sted sammen.
Men få nu spillereglerne på plads inden i flytter sammen, så i står sammen, fælles front mod datteren og hvad der ellers måtte komme.
Og så bider jeg mærke i, at i kun har været sammen et år, men allerede planlægger et barn, hvorfor har i så travlt?
At jeg så ud fra mit eget liv, ikke kan se hvordan man som par, med så stor aldersforskel, kan have den samme livsanskuelse, det er jeg også nød til at nævne. Dette danner også baggrund for, at jeg forstår datteren. Jeg må være på alder med din kæreste, og jeg kan simpelthen ikke få øje på, hvad jeg kunne have tilfælles med en mand på din alder, nok til at danne ramme for et parforhold. Jeg tror det er vigtigt, at du anerkender denne vinkel, for måske tænker datteren netop sådan. Du er jo alderssvarende en søster eller en veninde, ikke en bonusmor.
Med det sagt, hvis i vælger at være sammen, så må i jo også holde sammen. Det gør i ikke nu. I lader datteren skille jer ad.
