Mortilenpige skriver:
Lade mig sige det sådan her, der bliver næsten ikke snakket når hun er her, da hun ikke kan se hvorfor hun skal komme, kommunen har været efter mig lige siden jeg var 11 år, så jo det før vores kommune.
Hej med dig.
Når jeg læser denne tråd igennem, kan jeg ikke modstå lysten til at sende dig et velmenende råd.
Der er næppe nogen, som er efter dig for at genere. Kommunen opfatter åbenbart omstændighederne omkring dig og din familie som noget, der kræver lidt ekstra støtte og indsats. De kommer ikke forbi for at forfølge dig - de kommer fordi de vurderer, at du har brug for hjælp til at løfte den store opgave det er at være blevet mor.
Jeg kan sagtens forstå at det må være svært - og at dine følelser af at blive overvåget kan besværliggøre et samarbejde med både sundhedsplejerske og familierådgiver. Men jeg tror at det er ganske afgørende, at du forsøger at samarbejde. At du forsøger at acceptere deres hjælp, således at du kan blive den bedste mor for din datter.
Brug kommunens professionelle, lær af dem, tal med dem - det er ikke kritik, når de kommer med forslag til hvordan du kan gøre tingene - det er en støtte til at du kan udvikle dig.
De bedste ønsker for dig og din familie.
Anmeld
Citér