At få et par forhold op at køre igen

Frk_Louise skriver:

Lyst avler lyst....

Så "op på hesten".. I skal nok bare ind i rytmen igen, nu det er så længe siden. Kender det fra mig selv - efter jeg er blevet mor, er jeg blevet meget mere praktisk... Og træt.

Men det er SÅ vigtigt at finde overskuddet til at vise sin partner nærhed, kærlighed og intimitet. Og hvis man ikke har det overskud eller lysten til at finde det - hvorfor er man så i det forhold???

Måske fordi man 24 forældre sammen 

I de 22 år jeg har kendt min mand, har hver dag da ikke været en dans på roser, ja sågar ikke hvert måned. Men først vi ville hinanden, og for 12 år siden blev vi så forældre sammen og så smutter man ikke bare fordi man har en periode hvor man ikke har lyst til nærhed og intimitet. 

lineog4 skriver:

Måske fordi man 24 forældre sammen 

I de 22 år jeg har kendt min mand, har hver dag da ikke været en dans på roser, ja sågar ikke hvert måned. Men først vi ville hinanden, og for 12 år siden blev vi så forældre sammen og så smutter man ikke bare fordi man har en periode hvor man ikke har lyst til nærhed og intimitet. 

Nej, selvfølgelig kan der være dage, hvor man ikke har lyst.. :-) Sådan er det da også herhjemme ;-)

Men det lyder ikke som om, at der bare er tale om et par dage eller uger her. Det er jo nærmere år... 

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har en datter på 10 måneder. I hele graviditeten havde vi sex max 5 gange, da jeg fik det underligt i min krop og ikke havde lyst. Efter graviditeten har vi kun haft sex 1 gang. Vi har begge to taget rigtig meget på, jeg synes stadig han er flot, så det er ikke det, jeg skal bare arbejde med mig selv. Jeg er igang med at tabe mig, men jeg har stadig ikke lyst til sex. Så de sidste år har vi været sammen max 2 gange. Min kæreste har sagt at han acceptere det, men jeg kan godt mærke på vores forhold at det begynder at gå ned af. Jeg er heller ikke den store fan af at kysse osv, da jeg har haft nogle oplevelse, som desværre har sat sig i mig - dette har jeg dog aldrig været, så det kan ikke komme bag på ham. 

Han er dog begyndt at brokke sig rigtig meget over nærheden, og jeg forstår ham egentlig godt? Vi er begyndt at diskutere HELE tiden, om alle de MINDSTE ting, og der går ikke en dag hvor vi ikke er uvenner. Dog ønsker ingen af os at gå fra hinanden, for vi elsker hinanden rigtig højt, jeg synes bare ikke vores datter er fortjent med forældre der konstant skændtes. Jeg har været til psykologer og snakke med dem, og alle kom frem til at det ikke er psykisk, jeg har det helt fint, så jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan med nærhed? Er der nogle der har nogle forslag hvodan jeg måske får brudt denne her parade jeg selv har oppe? Jeg ønsker jo at give min kæreste de ting han vil have, men noget i min krop siger bare nej. Jeg har egentlig altid haft det sådan, men igen, aner ikke hvorfor. Så søger egentlig nogle råd der måske kunne vække det seksuelle i mig, der bare er helt dødt og især kørt ud af skænderier 24/7?

Kære TS

Jeg kender dine følelser - jeg havde det som dig. Ved første barn mistede jeg fuldstændig lysten til sex, tror det var frygten for at miste. Min mand accpterede dette ,men så også frem til at komme på den anden side af fødslen. Desværre endte det med at amning og nærhed til barnet fyldte hele min dag og nat - jeg var så rigeligt fyldt op med nærhed og trængte bare til at være mig selv og sove - ikke til kys og kram. Tiden gik og amningen stoppede - vi fandt hinanden lidt igen, men alligevel aldrig helt godt. Jeg blev dog gravid igen og vi stoppede hurtigt med at sexe igen. Min mand blev meget ked af det og vi endte med at have planlagt sex med fast interval.

Jeg synes at du skal give "pligt-sex" en chance. Nej det er hverken romantisk eller vidunderligt. Men det holder jer igang og sørger for tilpas nærhed og så kan det måske sætte gang i lysten igen. Sæt din telefon til at påminde dig om at give din kæreste et kys x antal gange om dagen. Det kan virke fjollet men hvis du har det som jeg havde, kunne jeg sagtens glemme nærhed (kys, kram, sex) i ugevis indtil jeg fik det påpeget igen. Jeg var bare allerede fyldt op fra mine børn, selvom det jo langtfra er den samme nærhed. Mht hvordan du har det med dig selv - tro på at når din mand siger du er dejlig, så er det sandt. Han elsker dig til trods for ekstra kilo og hvad du ellers må kæmpe med. Så lad ham elske dig - hele dig :-)

Find ud af hvad der (måske) tænder dig. Porno, frække noveller (kan jo læses højt) få dig en fantasi, massage er også god og dejlig nærhed, det behøver ikke starte med sex...men måske det går den vej :-)

Så find noget i kan blive enige om at gøre - bare det er noget der prioritere jer og plejer. Alt er bedre end ingenting.

Håber i finder en løsning og ikke mindst at i finder hinanden igen.

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har en datter på 10 måneder. I hele graviditeten havde vi sex max 5 gange, da jeg fik det underligt i min krop og ikke havde lyst. Efter graviditeten har vi kun haft sex 1 gang. Vi har begge to taget rigtig meget på, jeg synes stadig han er flot, så det er ikke det, jeg skal bare arbejde med mig selv. Jeg er igang med at tabe mig, men jeg har stadig ikke lyst til sex. Så de sidste år har vi været sammen max 2 gange. Min kæreste har sagt at han acceptere det, men jeg kan godt mærke på vores forhold at det begynder at gå ned af. Jeg er heller ikke den store fan af at kysse osv, da jeg har haft nogle oplevelse, som desværre har sat sig i mig - dette har jeg dog aldrig været, så det kan ikke komme bag på ham. 

Han er dog begyndt at brokke sig rigtig meget over nærheden, og jeg forstår ham egentlig godt? Vi er begyndt at diskutere HELE tiden, om alle de MINDSTE ting, og der går ikke en dag hvor vi ikke er uvenner. Dog ønsker ingen af os at gå fra hinanden, for vi elsker hinanden rigtig højt, jeg synes bare ikke vores datter er fortjent med forældre der konstant skændtes. Jeg har været til psykologer og snakke med dem, og alle kom frem til at det ikke er psykisk, jeg har det helt fint, så jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan med nærhed? Er der nogle der har nogle forslag hvodan jeg måske får brudt denne her parade jeg selv har oppe? Jeg ønsker jo at give min kæreste de ting han vil have, men noget i min krop siger bare nej. Jeg har egentlig altid haft det sådan, men igen, aner ikke hvorfor. Så søger egentlig nogle råd der måske kunne vække det seksuelle i mig, der bare er helt dødt og især kørt ud af skænderier 24/7?

Jeg tænker at du skal lede videre efter en ordentlig psykolog, for jeg kan slet ikke fatte hvordan de kan komme frem til at det ikke er psykisk. Du skriver at du altid har haft det sådan og at du grundet nogle oplevelser har det svært med nærhed. Det er da helt oplagt at du har nogle ting der spiller sammen der.

og forresten - medmindre manglende sexlyst skyldes en konkret sygdom - så er det altid psykisk...

Anonym skriver:

Hold da op... Undskyldninger? Tror ikke du kan sætte dig ind i hvordan jeg har det hvis du tror det er undskyldninger. Jeg vil gøre hvad jeg overhovedet kan for at redde parforholdet, da jeg elsker ham ualmindeligt højt, men det er sku ikke nogle undskyldninger.... Når det er noget jeg virkelig ønsker at komme igang med, hvorfor skulle jeg så finde på undskyldninger for det?

Jeg kan sagtens sætte mig ind i dit sted, da jeg selv har været der. Dog uden at bruge børnepasning som undskyldning. 

Min mand sagde til mig, at han manglede nærhed, og i starten tog jeg det ikke til mig. Jeg var alt for optaget af at passe mit barn, og al min kærlighed gik til barnet. Om aftenten var jeg for udmattet til at lægge mærke til miN mand. 

Så begyndte jeg at lægge mærke til, at noget gik ham på. Han var anderledes. Efter at vi fik os en snak, og jeg indså hvor meget det egentlig betød for ham, at vi to fik noget tid sammen, tog jeg mig sammen. Vi har "kæresteaften" 1-2 gange om ugen, alt efter hvor meget vi når. Behøver ikke altid ende med sex, men bare se film sammen, hygge, snakke, spise aftensmad sammen, kun os to, osv.

Så hvis din mand betyder så meget for dig, som du siger han gør, så skal du til at tage hensyn til ham, inden han begynder at ændre sig, og det ender med at det er for sent at redde jeres forhold.