Anonym skriver:
Er fuldstændig enig, men må sige at hvis de opfører sig sådan fordi vi har sagt nej, så er det næppe nogen mennesker jeg har lyst til og drikke kaffe med .... Men vi starter en stille og rolig dialog næste gang, så må vi se
Der skal ikke altid så meget til, før folk stempler én - et par stykker kan være blevet enige om, at I er for fine til at være sammen med dem, og så går historierne - og de føler sig set ned på af jer, fordi I i deres øjne tager afstand fra dem. Måske er der bare ganske få, der er negative, men fordi de sidder i flok, opfatter du dem som en samlet mur af negativitet.
Jeg ville finde et tidspunkt, hvor dem, du opfatter som værst, ikke er der, og så komme smilende og afslappet ud med kaffe til flokken. Fortælle, at I godt nok har haft en hård periode med børns sygdom, men nu lysner det. Så er der sikkert en, der kan fortælle om sit syge barnebarn, og så er isen brudt. Andet kan jeg ikke forestille mig - husk, de vogter på jer, fordi DE tror, I synes, de er belastende.
En anden mulighed er, at din mand tager kontakt til nogle af de andre mænd, giver en øl og taler om "mandeemner" - ofte er de der mænd altså bedre til at tage tingene oppefra og ned uden at intrigere og sladre.
Jeg synes, det ville være så synd, hvis I ikke kommer lidt ind i flokken, for egentlig lyder det jo som et dejligt sammenhold, og de kan umuligt være nogle skiderikker allesammen.