Min datter vil være en dreng..

Carina:-) skriver:

Jeg kan sagtens forsåt dine tanker

Men jeg tror at hvis man lærer sine børn at udvise styrke og sikkerhed i deres adfærd så vil det "afskrække" en del af de usympatiske typer man som "anderledes" kan møde på sin vej.

Jeg har ikke kendt Benne i børnehaven ,lærte hende først at kende i førskolegruppen så ved ikke rigtigt hvor gammel hun var da det startede. Men de første par uger inden jeg lærte børnene at kende der troede jeg hun var en dreng.

Hun var så gennemført i sin stil hvis man kan sige det sådan..? Men først og fremmest så var hun sikker på sig selv. Og det tror jeg langt hen af vejen skyldtes hendes forældres indstilling. De viste hende at hun  ikke er forkert ,at hun er ok som hun er og at de elsker hende for den hun er og ikke hvordan andre måske synes hun er . Og den sikkerhed og dete at h un kan hvile i sig selv tror jeg hjælper til at undgå mobning og udelukkelse. 

 

Tror du har helt ret.. Tænker det måske handler om og gøre det naturligt, altså, det her er Laura , og sådan er Laura , agtig.. Måske behøver omverdenen ikke nogen forklaring eller føler det nødvendigt og stille spørgsmålstegn, hvis de ser det og oplever det som Laura, hvis du forstår hvad jeg mener? 

Anonym skriver:

Tror du har helt ret.. Tænker det måske handler om og gøre det naturligt, altså, det her er Laura , og sådan er Laura , agtig.. Måske behøver omverdenen ikke nogen forklaring eller føler det nødvendigt og stille spørgsmålstegn, hvis de ser det og oplever det som Laura, hvis du forstår hvad jeg mener? 

Helt sikkert.

Så bliver det naturligt og hun er bare sådan. Og jo mere sikker man selv er og jo mere sikker hun er jo mere vil folk tage det som naturligt.

Man kan jo godt selv huske fra f.eks folkeskolen at de i klassen der kæftede op og pustede sig op -Dem lærte man efterhånden bare var fuld af varm luft  Og at de bare spillede en rolle pga usikkerhed -Men de der hvilede i sig selv og troede på sig selv behøvede ikke overspille for at overbevise nogen om at de var sådan hele vejen igennem og at de troede på sig selv fordi det her var det de var og det de ville. 

Uh det bliver til en masse ævl ,men håber du forstår hvad jeg mener .At den sikre vej til godt selvværd og sikkerhed kommer først og fremmest fra sine omgivelsers acceptet og anerkendelse :) 

Anonym skriver:

Ja du har nok ret, ved det godt  og ja selvfølgelig er hun fuldstændig bevidst om det.. Har lige været inde og give lidt vand til natten, og der sagde hun " mor jeg er fars dreng" så siger jeg "er du ikke også mors?" Hende " nej jeg er fars, og jeg har en tissemand" mig " har du ikke en tissekone?" Hende " men kan vi ikke bare sige jeg har en tissemand" mig " jo det kan vi godt sige skat" .. 

Dér tror jeg simpelthen at jeg ville droppe spørgsmålet "har du ikke en tissekone?" og acceptere at hun selvfølgelig godt ved at hun har en tissekone, men at det er nødvendigt for hende at forestille sig at hun har en tissemand.  

modesty skriver:

Dér tror jeg simpelthen at jeg ville droppe spørgsmålet "har du ikke en tissekone?" og acceptere at hun selvfølgelig godt ved at hun har en tissekone, men at det er nødvendigt for hende at forestille sig at hun har en tissemand.  

Yeap, det ved jeg godt og kan godt se det når jeg skriver det ned.. Egentlig fortrød jeg at jeg havde nævnt det allerede da jeg var igang med og sige det til hende... Må tage den med ro og tage den på hendes præmisser.. 

Carina:-) skriver:

Helt sikkert.

Så bliver det naturligt og hun er bare sådan. Og jo mere sikker man selv er og jo mere sikker hun er jo mere vil folk tage det som naturligt.

Man kan jo godt selv huske fra f.eks folkeskolen at de i klassen der kæftede op og pustede sig op -Dem lærte man efterhånden bare var fuld af varm luft  Og at de bare spillede en rolle pga usikkerhed -Men de der hvilede i sig selv og troede på sig selv behøvede ikke overspille for at overbevise nogen om at de var sådan hele vejen igennem og at de troede på sig selv fordi det her var det de var og det de ville. 

Uh det bliver til en masse ævl ,men håber du forstår hvad jeg mener .At den sikre vej til godt selvværd og sikkerhed kommer først og fremmest fra sine omgivelsers acceptet og anerkendelse :) 

Forstår udemærket hvad du mener  og du har ret. Det er meget tydeligt når nogen ikke hviler i sig selv eller når nogen er meget usikre på sig selv. Så det giver god mening den anden vej rundt, jo mere man hviler i sig selv, jo mindre vil andre "se" og tænke over hvorvidt man udskiller sig fra normen eller hvordan man skal sige det, personlighedsmæssigt og/eller udseends mæssigt .. 

Støt hende - uanset... Så længe I gør det, og det lyder det til, så kan det ikke gå galt 

Jeg har et transkønnet barn, født som pige, men er nu en flot ung mand på 19 år. Vi har her hjemme valgt at støtte ham fuldt ud

Hck skriver:

Jeg har et transkønnet barn, født som pige, men er nu en flot ung mand på 19 år. Vi har her hjemme valgt at støtte ham fuldt ud

 

Må jeg spørge hvor gammel han var da det "begyndte" ? Og hvordan det kom til udtryk? 

Bebsen skriver:

Støt hende - uanset... Så længe I gør det, og det lyder det til, så kan det ikke gå galt 

 

Vi vil altid støtte hende  

Der er en rigtig fin artikel om et transkønnet barn her:  http://www.information.dk/483847 - Det er så den anden vej rundt, altså dreng til pige. Men, hovedpointen i artiklen er, at det bedste du kan gøre er, selv at lade dit barn vælge og vise hvad det føler sig som. Hvis det går i sig selv om nogle år, er det jo helt fint, men hvis det ikke gør, vil I under alle omstændigheder stadig  have et fantastisk barn, som ved at det er elsket, og har opbakning hjemmefra 

Det kan blive en hård kamp med omverdenen, da folk er fulde af negative fordomme. Men stå fast på, at det er jeres barn, og at I kender det bedst. Det er i barnets bedste interesse.