Hvorfor er det så tabubelagt, at mangle venner og veninder?

Senia skriver:


Jeg har ingen venner eller veninder selv, det eneste jeg har er min mor, min kæreste og min hund.

Så det jeg tænker: Trist, burde ikke være sådan, og ja... Hvorfor er det sådan? Hvad er det der gør det svært for dem / os?

Det værste er at folk godt kan li' en i starten men så ebber det ud? Og ingen fortæller en hvad det er man gør forkert eller mangler?
Og man kæmper hver dag.

Jeg mistede den ene jeg lige havde fået - igår. Hun skrev at det var okay hvis jeg aflyste pga. mine smerter. Da jeg så aflyste blev hun vred, sagde jeg var tarvelig og ikke kunne være det bekendt osv.
Man sænker sine krav og finder sig i mere. Heldigvis hjalp min kæreste mig til at forstå at det ikke er mig den var galt med.
Men ja, uden venner er man mere forsigtig og usikker, mon det er det der gør at man ikke er så spændende?

Så Utrolig enig og står ca. det samme sted som dig, men er nok personligt blevet mere lukket, og når det kommer til det har jeg nok opgivet, for syntes ikke jeg kan finde nogen mennsker der tiltaler mig at tilbringe tid med, er nok lidt græsen, og er blevet trådt på et par gange for meget fordi jeg var let (hvis man kan sige det sådan?)...

Min mand har heller ingen venner og det er nok fordi han r ligesom jeg, BANGE, og nu hvor vi har fået barn er vores krav lidt højre, også vil vi helst have venne par

jeg syntes ikke det er tabubelagt, og folk herinde lader også til gladeligt at dele deres oplevelser omkring det, ikke at have mange veninder.

Jeg ved ikke hvad mange eller få veninder er. vi har en meget tæt tømret vennekreds, sørens venner og mine venner og et par overlappere, men jeg vil ikke sige, at jeg har MANGE venner - overhovedet. Hvilket er et valg fra min side. Jeg gider ikke have halvtreds numre på min tlf, bare fordi jeg godt kan lide at få smsbeskeder. Jeg gider ikke have venner på universitetet og jeg gider højst sandsynligt heller ikke være venner med evt. børns legekammeraters forældre i fremtiden! Sådan er jeg bare, og sådan er vi bare. Jeg foretrække LANGT at have nogle få venner der er meget tæt på mig og som jeg ved jeg ALTID kan ringe til, end jeg vil have en stor flok jeg kan gå i byen med. hmmm...ja, jeg er en gammel gnavpot, så det spiller jo også ind

Nu er jeg selv en af dem, men arbejder som mange ved med det pt., min historie er lang og trist og der er flere årsager til jeg den dag i dag kun har 2 livslange venner tilbage og er startet omgangskredsmæssigt forfra i Randers.

Så jeg dømmer i al fald ikke, jeg tænker at de nok har en årsag, at alle er forskellige og at de måske bare ikke er klar.

Jeg har fået en anden livsholdning efter min nedtur (har altid haft behov for venner) men nu har jeg også personligeheden og gå på modet til at skaffe dem.

Jeg taenker ikke nodvendigvis trist og ensom. kender en del som selv siger: ja, jeg har ingen venner for jeg har ikke rigtig tid til at pleje dem og vi har meget familie saa jeg savner det kun en lille smule'.


jeg har altid haft faa naere venner imens min mand har RIGTIG mange. omkring 100 stks. plus minus. flest igennem sine college aar og han var vist rimelig populaer hehe

tror maaske det er mere tabu i DK end USA, eller ogsaa er det fordi dem jeg kender er meget lige glade med hvad folk taenker om dem.

Sweet1978 skriver:

Nu er jeg selv en af dem, men arbejder som mange ved med det pt., min historie er lang og trist og der er flere årsager til jeg den dag i dag kun har 2 livslange venner tilbage og er startet omgangskredsmæssigt forfra i Randers.

Så jeg dømmer i al fald ikke, jeg tænker at de nok har en årsag, at alle er forskellige og at de måske bare ikke er klar.

Jeg har fået en anden livsholdning efter min nedtur (har altid haft behov for venner) men nu har jeg også personligeheden og gå på modet til at skaffe dem.

Langt de fleste af mine bedste veninder er også "nye" veninder- altså nogle jeg har fået indenfor de sidste 10 år.....

Den veninde jeg havde haft næstlængst og tilbragte utrolig meget tid med da vi var yngre stoppede jeg med at ses med for 3½ år siden.....
Vi var vist vokset fra hinanden og hun havde på det tidspunkt ingen børn og kunne ikke respektere at jeg havde et.
Så når vi sku ses lå det ligesom i luften at min mor lige kunne passe min datter imens. Havde jeg hende med lavede min gl. veninde ikke andet end at sidde og hysse af hende- altså for at hun sku være stille!!!!!

Tilmed fik jeg en møgsviner i tlf'en og det var sgu bare dråben......

Min bedste veninde gik en klasse under mig i folkeskolen. Dengang sås vi en del men blev aldrig sådan bedste veninder.
Så flyttede hun til Aalborg og vi sås ikke i nogle år- forholdet gled ligesom bare ud.....

Mødte hende så igen da jeg flyttede til Aalborg i 2000 og hun har været en fantastisk tæt og god veninde lige siden :-) The best

Langt de fleste af de andre jeg har, har jeg mødt efter jeg flyttede til Aalborg. Og må virkelig sige at de er bedre end dem jeg havde da jeg var yngre, selvom jeg havde kendt dem siden jeg var lille.....

Så selvom man starter forfra på et tidspunkt i livet, så kan man bestemt godt få RIGTIG gode og nære veninder, det er bare med at være åben og imødekommende og så kan man jo se henad vejen om dem man møder er noget...... Rigtig mange er ikke, men der er nogle imellem:-)

Jeg var meget åben for nye venskaber da jeg flyttede fra min hjemby og kom til Aalborg.... Fik mange veninder gennem arbejde fx og så har jeg så også mødt en del efter jeg har fået børn, som jeg/vi svinger utrolig godt med:-)

Så godt du har gå-på-modet, det er vigtigt at ha:-) Du skal nok møde en masse nye mennesker:-)

Miamaja skriver:

Jeg taenker ikke nodvendigvis trist og ensom. kender en del som selv siger: ja, jeg har ingen venner for jeg har ikke rigtig tid til at pleje dem og vi har meget familie saa jeg savner det kun en lille smule'.


jeg har altid haft faa naere venner imens min mand har RIGTIG mange. omkring 100 stks. plus minus. flest igennem sine college aar og han var vist rimelig populaer hehe

tror maaske det er mere tabu i DK end USA, eller ogsaa er det fordi dem jeg kender er meget lige glade med hvad folk taenker om dem.

Jeg begriber simpelthen ikke hvordan man kan have 100 nære venner???

Måske vi bare har forskellig opfattelse af nære venner?

WiitrioeN skriver:



Så Utrolig enig og står ca. det samme sted som dig, men er nok personligt blevet mere lukket, og når det kommer til det har jeg nok opgivet, for syntes ikke jeg kan finde nogen mennsker der tiltaler mig at tilbringe tid med, er nok lidt græsen, og er blevet trådt på et par gange for meget fordi jeg var let (hvis man kan sige det sådan?)...

Min mand har heller ingen venner og det er nok fordi han r ligesom jeg, BANGE, og nu hvor vi har fået barn er vores krav lidt højre, også vil vi helst have venne par

 Præcis - føler lidt hende her var mit sidste forsøg. Har altid været meget social, og savner det, men opgiver lidt.

Min kæreste har ikke venner, han har let ved det, men vælger dem fra fordi han har oplevet en "ven" stjal hans computer, og han kom til at afbetale på den i 3 år til Leasy Efter det har han ikke haft venner og det passer ham fint.

Men samtidig vil vi gerne have et vennepar vi kan se i ny og næ til en hyggelig middag eller lign.
Nu er vi netop gået i gang med at prøve at blive gravide og når den lille kommer vil kravene være højere.

Znuzke skriver:



Jeg begriber simpelthen ikke hvordan man kan have 100 nære venner???

Måske vi bare har forskellig opfattelse af nære venner?

Nej, det er venner generelt. han har 4 naere venner

Jeg har det som Eva, venner for mig er at have en god kemi, og det kan man kun finde ud af om man har, ved at mødes og "smage" på hinanden havde jeg nær sagt  .

Jeg har to gode veninder og for mig er det nok. Gider ikke have veninder som jeg ikke kan tale med ALT om, for så er det jo ikke veninder... i hvert fald ikke i min verden. Har til gengæld mange bekendte, men det er jo ikke VENNER.

Nu har jeg osse en kæmpestor familie, det har da helt sikkert osse betydning for, at jeg ikke har trang til flere venner...

Miamaja skriver:



Nej, det er venner generelt. han har 4 naere venner

Det ville jeg jo så kalde bekendte, og det er jo en helt anden genre.