Hvorfor er det så tabubelagt, at mangle venner og veninder?

Inspireret fra en anden tråd oprettet, af en anonym kom jeg til, at tænke på overskriften her:

"Hvorfor er det så tabubelagt, at mangle venner og veninder?"

Hvad tænker i om mennesker der ikke har ret mange venner og veninder?

Jeg tænker umiddelbart: trist og ensomt 
Jeg har selv ikke ret meget familie så mine venner og veninder er min familie og jeg ville føle mig meget alene hvis jeg ikke havde dem.

qp skriver:

Inspireret fra en anden tråd oprettet, af en anonym kom jeg til, at tænke på overskriften her:

"Hvorfor er det så tabubelagt, at mangle venner og veninder?"

Hvad tænker i om mennesker der ikke har ret mange venner og veninder?

Tja..jeg tænker ikke rigtig noget...men det undrer mig at man kan finde venner næsten ved at eneste fællesnævner er at have børn og bo samme sted. Men igen er der vel forskel på hvad man har brug for i en ven.
Personligt har jeg det med kommende venner som med potentielle kærester...jeg vil møde dem, se på dem, snakke med dem..for mig skal der være det der noget, som gør at man bare svinger...at der er noget fælles på et andet plan. Jeg gider simpelthen ikke sidde med en der ikke siger mig noget og smalltalke en aften, så vil jeg hellere læse en god bog eller tage et langt bad..
Og hvorfor det er et tabu...tja, det er vel lidt pinligt ikke at have nogle venner eller ikke kunne danne nye venskaber.., man er ikke attraktiv for andre mennesker..måske det er det, ved det ikke..
Knus Eva..

Jeg har ingen venner eller veninder selv, det eneste jeg har er min mor, min kæreste og min hund.

Så det jeg tænker: Trist, burde ikke være sådan, og ja... Hvorfor er det sådan? Hvad er det der gør det svært for dem / os?

Det værste er at folk godt kan li' en i starten men så ebber det ud? Og ingen fortæller en hvad det er man gør forkert eller mangler?
Og man kæmper hver dag.

Jeg mistede den ene jeg lige havde fået - igår. Hun skrev at det var okay hvis jeg aflyste pga. mine smerter. Da jeg så aflyste blev hun vred, sagde jeg var tarvelig og ikke kunne være det bekendt osv.
Man sænker sine krav og finder sig i mere. Heldigvis hjalp min kæreste mig til at forstå at det ikke er mig den var galt med.
Men ja, uden venner er man mere forsigtig og usikker, mon det er det der gør at man ikke er så spændende?

hmm... Nu har jeg kun få virkelig gode veninder og min kæreste har kun 2-3 meget gode venner, så vi hører vel under den kategori.
Vi snakkede faktisk om det forleden, og vi ser det ikke som et stort minus ikke at have mange venner, vi knytter os bare mere til få personer. Vi har derimod mange bekendte, men ikke nogen vi ser privat.
Umiddelbart synes jeg bare at det er et udtryk for hvordan man knytter sig til folk. Min søster har altid haft vildt mange venner og faret rundt hele tiden og for mig virker det lidt forhastet... Men sådan er vi jo så forskellige

qp skriver:

Inspireret fra en anden tråd oprettet, af en anonym kom jeg til, at tænke på overskriften her:

"Hvorfor er det så tabubelagt, at mangle venner og veninder?"

Hvad tænker i om mennesker der ikke har ret mange venner og veninder?

Tror det er rigtig, som Eva skriver, at det er pinligt ikke at være personligheds mæssigt "tiltrækkende", for andre mennesker.

Jeg har ikke særlig mange venner, men jeg kender mange mennesker på navn og sjove byture og sådan - Altså, jeg har super mange bekendte.

Venner er for mig nogle der er der i medgang og modgang - Nogle man kan lave alt og intet med - Nogle der forstår hvad jeg mener, bare ved at se mit ansigtsudtryk.

hellere få og rigtige venner end mange overfladiske..
jahh det er nok tabu agtigt grundet at man som tidligere sagt, flover sig lidt over ik rigtig kune socialisere sig og møde nye mennesker.. el. r d endelig angst over at lukke nye mennesker ind i deres liv...?? jahh har hvad jeg har behov for så ved d ik, men godt spørgsmål...

hmm... jeg er flyttet meget rundt.... så er det svært at få veninder... Jeg har det lidt som Eva, der skal være noget særligt...

og så tænker jeg al for meget over hvad folk tænker om mig... altså om mig som person.

Vi har mange venner, men det er da så absolut ikke alle der er helt tætte.... Der er ganske få som jeg betegner som meget nære venner....

Vi flyttede her til byen for 2½ år siden, og jeg har fået to rigtig gode veninder herfra. Den ene flytter dog ind til Aalborg til jul, men der er ikke så langt ind:-)

Kender dem begge fordi de også har børn i min datters børnehave.... Jeg sad tit dernede længe, når jeg hentede hende da jeg var på barsel med Milas og kom så til at snakke rigtig meget med de to her. Og det er bare nogle fantastiske piger!!!!
Har været heldig, for jeg gider heller ikke bruge tid på overfladiske venskaber....
Det der med at ses med nogen som bare ikke lige er noget- det gider jeg slet ikke bruge min tid på...

Mine forældre bor 110 km væk og min lillebror bor i Norge. Min mands mor snakker vi ikke med, ser dog hans far, men ikke vildt meget.
Hans tre brødre ser vi meget sjældent, så her er venner meget vigtige...

Vi ses rigtig tit med mange af vores venner- selvfølgelig mest de tætte....

Hvorfor det er tabu at ha få ved jeg ikke.... Men fordi venner er så vigtige for os, tænker jeg som flere andre også, at det må være ensomt uden venner....

Men nu har ingen af os jo så meget familie, nogle har jo en stor familie og mange søskende.....

Jeg tænker at de måske er lige så store kvaj som mig

Jeg har haft mange gode nære veninder, men jeg har aldrig været god til at holde fast i dem. Jeg har ladet kærester, job osv kommer forud for veninderne, og det er der jo ikke mange der gider finde sig i.
Min selvtillid er nærmest ikke eksisterende, og det gør det svært at starte nye venskaber, jeg føler aldrig jeg kan bidrage med noget som nogen rent faktisk finder interessant.

De generer mig ikke i hverdagen. Jeg har travlt nok i forvejen, og kan slet ikke se hvordan jeg skulle få tid til mere, men det påvirker mig når vi fx. skal holde fest osv at der kun kommer familie - men det er vist mest min stolthed der lider
Min søster er min absolut bedste veninde, og den plads kan ingen tage, men jeg kan da godt savne lidt flere at læsse af på af og til....