Anonym skriver:
Hej dejlige piger.
Jeg har længe gået og tænkt over det her med unge mødre. Jeg er selv en af de "uansvarlige" der gerne vil have børn enten før eller lige efter jeg er blevet 20.
Men hvad synes I herinde om unge mødre? Jeg ved at der er flere unge mødre herinde, men hånden på hjertet, hvad er jeres helt ærlige mening omkring dem der helt selv vælger, at blive unge mødre, og især dem der er under 20, så?
Knus og på forhånd tak for de ærlige svar. 
Jeg var 18 år da jeg blev mor første gang og derfor en af de unge mødre (ser nu egentlig bare mig selv som mor)..
Hånden på hjertet forstår jeg heller ikke dem der planlægger et barn i så ung en alder, ingen af mine børn er planlagte og kunne sådan set heller ikke blive gravid ifølge lægerne, og derfor valgte jeg også at beholde min ældste på trods af faderen og jeg kun havde været kærester i 3 mdr, da jeg opdagede graviditeten..
Jeg elsker mine børn ingen tvivl om det, men havde jeg kunne ændre noget, havde jeg valgt at vente nogle år. Jeg elsker tiden med mine børn, jeg elsker at jeg virkelig kan nyde dem og mit liv, men hold op en kamp det har været og hold op nogle kameler jeg har skulle sluge.. Jeg har først lige fået min uddannelse, godt nok med top karaktere og hele pivtøjet, men det har ikke været sjovt at vide at når jeg kom hjem, så ventede ungerne og når de var puttet ventede lektierne og så kom drengenes far (min mand) i sidste række..
Jeg husker tydeligt at min mor fortalte mig for 5 år siden, at hun helst så jeg fik min uddannelse først, da hun selv stod som nybagt mor i en alder af 21 år og ingen uddannelse havde, men at hun nok skulle støtte mig.. Jeg forstår udemærket min mor og ja jeg vil sige det samme til mine drenge når de bliver store..
Jeg vil og ville aldrig råde noget menneske til at blive forælder i ung alder, og slet ikke i et nyt forhold, for det kræver virkelig sit. Jeg kan stadig efter 5,5 års forhold få sved på panden over de ting min mand og jeg har skulle igennem allerede nu og hvad man ellers bliver tvunget ud i af ting som nybagte forældre der knap selv kender hinanden. Dog vil jeg råde folk til at følge deres hjerter og hjerner, da ingen udefra kan sige om det er det rigtige eller forkerte at blive unge forældre eller om tidspunktet også passer..
For ja når alt jo nok egentlig kommer til alt, så tror jeg det var godt for mig at blive mor som 18-årig og jeg vil hverken være op- eller nedturene foruden, for jeg har lært rigtig meget om mig selv, kærlighed, familie og egoisme, for jeg tror helt ærligt ikke på at jeg havde været gift idag, med mit livs kærlighed, hvis ikke han havde været med til at lave vores børn, jeg tror ikke vi havde kæmpet så meget for hinanden og ikke mindst også vores børn, hvis ikke vi havde fået vores ældste søn knap 11 mdr inde i vores forhold 