Hvordan kan jeg sige fra en anden gang?

Anonym skriver:

Jeg har et dejligt barn fra et tidligere forhold hvis far skulle hente i dag. Hans mor skulle køre for ham og det var første gang de havde været i vores nye lejlighed. Vores hoveddør kan godt være svær at finde, så jeg gik ned for at lukke dem ind, men pludselig stod de ved vores havedør.

Jeg blev ærligt talt gal, for jeg syntes ikke at de havde en skid at gøre i vores have. Vores barn kom (heldigvis) ned i det samme, så jeg sagde intet og kort efter kørte de, men  hvad kan jeg sige/gøre en anden gang i sådan en situation? 

Undskyld men hvis I har et barn sammen kan jeg slet ikke se problemet i at betræde hinandens grund?

Jeg håber i kan samarbejde om at være forældre  for det lyder da som om det er lidt op ad bakke.

Hvad med at i begge giver tilladelse til at være i hinandens have?

Jegermoar skriver:

Kære TS

Jeg kan egentlig godt forstå du bliver vred over at de står i din have, for den er lige så meget en del af dit "private-rum" som din bolig. Det svare lidt til at man bare går ind i huset/lejligheden uden at have fået lov og pludselig stå i din gang/stue/køkken mv. Du kunne jo faktisk sidde nøgen og solbade eller anden situation som du ikke nødvendigvis ønskede at dele med din ex. og hans mor.

Du kan jo håbe på at de fremadrettet har styr på hvor hoveddøren er og skulle det nu ske igen, så siger du bare lige (igen) at hvis ikke de kan finde døren skal de lige ringe så skal du nok komme ned. Gentager situationen sig med indgang via haven uden forudgående aftale, skal du selvfælge lige nævne at du ikke ønsker at de kommer den vej, men bruger hoveddøren ligesom alle andre. Sig det stille og roligt, du behøver ikke begrunde dit ønske, de skal bare respektere det.

 

Håber du finder en god løsning :-)

Tak for dit svar. Både min svigermor og jeg kan godt finde på at tage sol i haven kun iført bh og min eks og hans mor er jo teoretisk fremmede for min svigermor.

ErDetSnartNU skriver:

Jeg ville bare sige noget i stil med "Nu skal jeg lige vise jer hvor hoveddøren er så I ved hvor I skal banke på næste gang I kommer - den kam nemlig godt være lidt svær at finde " - husk smilet. På den måde siger man fra uden at nedgøre sig selv med "måske er det bare mig der er underlig" eller lignede der åbner for at det er dig der er forkert på den og at de derfor skal tage hensyn til det. Hellere et klart og neutralt svar sagt med et smil

Nu tillader jeg mig lige at svare dig, da du citere noget jeg har skrevet. 

Det er ikke min holdning at man nedgøre sig selv blot fordi man anderkender, at andre måske vil finde ens ønske underligt. 

Personligt ville jeg føle mig talt ned til hvis nogen sagde til mig at de lige ville vise mig hvor hoveddøren er så man kan finde den næste gang, synes faktisk overhovedet ikke det svar er neutralt men nærmere passivt aggressivt. Og når du har med mennesker at gøre hvor kommunikationen måske ikke er god i forvejen, er det i min optik næsten altid bedre bare at tage den på sin egen kappe og lade dem tro man er åndsvag, sart, sippet  og vide bedre selv, hvis det kan få dem til at gøre det man gerne vil have dem til.

(nu snakker jeg selvfølgelig i denne situation og lignende og ikke i alle situationer, lidt manipulation er godt, meget er skidt).

Anonym skriver:

Tak for dit svar. Både min svigermor og jeg kan godt finde på at tage sol i haven kun iført bh og min eks og hans mor er jo teoretisk fremmede for min svigermor.

Så har du jo faktisk en god grund der, altså at du har det bedst med at folk kommer ind af hoveddøren, da du og din svigermor kan finde på at sidde i undertøj deromme og det ønsker i ikke andre skal være en del af. Med mindre det selvfølgelig er en information du ikke ønsker at dele.

Hvilken vej gik de ud igen? 

mor:) skriver:

Hvilken vej gik de ud igen? 

Samme vej, for vores barn ville gerne vise sin nye cykel frem.

Men jeg gik med og så viste mit barn dem hvor vores hoveddør (og ringeklokken) var til næste gang.

Anonym skriver:

Samme vej, for vores barn ville gerne vise sin nye cykel frem.

Men jeg gik med og så viste mit barn dem hvor vores hoveddør (og ringeklokken) var til næste gang.

Okay. Så tænker jeg at de benytter sig af hoveddøren næste gang 

og hvis ikke - så må du tage udgangspunkt i dig selv og sige at du ikke bryder dig om at de går igennem haven. Du behøver ikke komme med nogen forklaring. Du bryder dig ikke om det og sådan er det bare

skulle de spørge hvorfor kan du jo svare: at du godt ved det for nogen virker mærkeligt men det er nu sådan du har det. 

LonglivetheQueen skriver:

Nu tillader jeg mig lige at svare dig, da du citere noget jeg har skrevet. 

Det er ikke min holdning at man nedgøre sig selv blot fordi man anderkender, at andre måske vil finde ens ønske underligt. 

Personligt ville jeg føle mig talt ned til hvis nogen sagde til mig at de lige ville vise mig hvor hoveddøren er så man kan finde den næste gang, synes faktisk overhovedet ikke det svar er neutralt men nærmere passivt aggressivt. Og når du har med mennesker at gøre hvor kommunikationen måske ikke er god i forvejen, er det i min optik næsten altid bedre bare at tage den på sin egen kappe og lade dem tro man er åndsvag, sart, sippet  og vide bedre selv, hvis det kan få dem til at gøre det man gerne vil have dem til.

(nu snakker jeg selvfølgelig i denne situation og lignende og ikke i alle situationer, lidt manipulation er godt, meget er skidt).

 

Det viser jo bare hvor nemt man kan misforstå hinanden og hvor individuelt man opfatter kommunikation/budskaber. Hvis jeg hørte nogen undskylde deres mening med "måske er det bare mig der er underlig" ville jeg opfatte dem som værende usikre på sig selv eller de de sagde. Hvis TS godt er klar over at hoveddøren er svær at finde og gør opmærksom på dette så mener jeg personligt at det er et neutralt og hjælpsomt svar såfremt at det er sagt i et venligt tonefald og med er smil. 

ErDetSnartNU skriver:

Det viser jo bare hvor nemt man kan misforstå hinanden og hvor individuelt man opfatter kommunikation/budskaber. Hvis jeg hørte nogen undskylde deres mening med "måske er det bare mig der er underlig" ville jeg opfatte dem som værende usikre på sig selv eller de de sagde. Hvis TS godt er klar over at hoveddøren er svær at finde og gør opmærksom på dette så mener jeg personligt at det er et neutralt og hjælpsomt svar såfremt at det er sagt i et venligt tonefald og med er smil. 

Enig. Altså i at vi er forskellige og opfatter tingene forskelligt.

Men min pointe var jo heller ikke at nogen nødvendigvis skulle se hende som værende stærk, men at hun skulle have sin "vilje" og md det i mente ville jeg være helt ligeglad med om de troede jeg var svag, for jeg ved jo selv jeg ikke er det. 

Jeg har et dejligt barn fra et tidligere forhold hvis far skulle hente i dag. Hans mor skulle køre for ham og det var første gang de havde været i vores nye lejlighed. Vores hoveddør kan godt være svær at finde, så jeg gik ned for at lukke dem ind, men pludselig stod de ved vores havedør.

Jeg blev ærligt talt gal, for jeg syntes ikke at de havde en skid at gøre i vores have. Vores barn kom (heldigvis) ned i det samme, så jeg sagde intet og kort efter kørte de, men  hvad kan jeg sige/gøre en anden gang i sådan en situation? 

Jeg synes det er helt vildt at blive gal over sådan noget. Du ved at de kommer, så det er jo ikke fordi du render rundt topløs eller noget i den stil.

Kan virkelig ikke se hvad problemet er.

EDIT: Nu har jeg læst hele tråden, og det er jo tydeligt at problemet er et andet end haven. Haven er et symptom. 

Hvis du vil have hjælp som du reelt kan bruge til noget herinde, så prøv at søge ind til det egentlige problem inden du stiller dit spørgsmål.