Præventionen svigtede - gravid med nr. 4 !

Anpau skriver:

Altså når du nu skriver, at du kemder flere der burde have fået en abort. Er det så DIG der mener det, fordi du ikke synes de er gode forældre, eller er det vitterligt dem der ønskede deres børn var blevet en abort? 

Som jeg jo skriver, er det så kolossalt et tabu at det ikke er noget folk går og skilter med. Men alligevel - her er tre eksempler:

En kvinde fra min mødregruppe har flere gange nævnt overfor mig at hun kun fik et barn fordi hendes mand ellers ville forlade hende. Barnet er 3 år i dag, og moren kan slet ikke finde ud af at være mor. Og det er smerteligt at se hvordan barnet igen og igen søger sin far fordi moren bare ikke er i stand til at give den kærlighed og omsorg som barnet efterspørger. Og det er også smerteligt for moren, der jo godt ved at hun er utilstrækkelig.

En kvinde min mand tidligere havde en relation til, flyttede fra faren til sine børn da børnene var små og har siden da kun har haft dem hver anden weekend, fordi hun egentlig hellere vil leve uden børn (har hun i fortrolighed sagt til min mand da de var sammen). Hun fik også børnene grundet pres fra manden.

En mand som har barn med en af mine veninder har flere gange sagt at han ønskede at de ikke havde fået et barn. De er gået fra hinanden nu (fordi han ikke kunne kapere at have fået et barn) og han kan ikke finde ud af at tage sig af barnet, selvom barnet nu er en meget nem 4-årig.

Det her er alle sammen resourcestærke mennesker med job, fin økonomi, sociale færdigheder, overskud i hverdagen. Det er ikke evnerne, men lysten der mangler.

Jeg kan ikke se hvorfor det er så utænkeligt at folk kan fortryde de børn de får. Vi mennesker er alle forskellige, vores følelsesliv er forskellige, vores lyster og prioriteter er forskellige. Nogle mennesker er impulsive og tænker ikke over konsekvenserne af deres handlinger. Nogle mennesker ønsker noget helt andet end børn - men ender, grundet livets omstændigheder, alligevel nogle gange i en situation med børn. Og det kan være en rigtig dårlig ting, både for forælderen og barnet.

modesty skriver:

Som jeg jo skriver, er det så kolossalt et tabu at det ikke er noget folk går og skilter med. Men alligevel - her er tre eksempler:

En kvinde fra min mødregruppe har flere gange nævnt overfor mig at hun kun fik et barn fordi hendes mand ellers ville forlade hende. Barnet er 3 år i dag, og moren kan slet ikke finde ud af at være mor. Og det er smerteligt at se hvordan barnet igen og igen søger sin far fordi moren bare ikke er i stand til at give den kærlighed og omsorg som barnet efterspørger. Og det er også smerteligt for moren, der jo godt ved at hun er utilstrækkelig.

En kvinde min mand tidligere havde en relation til, flyttede fra faren til sine børn da børnene var små og har siden da kun har haft dem hver anden weekend, fordi hun egentlig hellere vil leve uden børn (har hun i fortrolighed sagt til min mand da de var sammen). Hun fik også børnene grundet pres fra manden.

En mand som har barn med en af mine veninder har flere gange sagt at han ønskede at de ikke havde fået et barn. De er gået fra hinanden nu (fordi han ikke kunne kapere at have fået et barn) og han kan ikke finde ud af at tage sig af barnet, selvom barnet nu er en meget nem 4-årig.

Det her er alle sammen resourcestærke mennesker med job, fin økonomi, sociale færdigheder, overskud i hverdagen. Det er ikke evnerne, men lysten der mangler.

Jeg kan ikke se hvorfor det er så utænkeligt at folk kan fortryde de børn de får. Vi mennesker er alle forskellige, vores følelsesliv er forskellige, vores lyster og prioriteter er forskellige. Nogle mennesker er impulsive og tænker ikke over konsekvenserne af deres handlinger. Nogle mennesker ønsker noget helt andet end børn - men ender, grundet livets omstændigheder, alligevel nogle gange i en situation med børn. Og det kan være en rigtig dårlig ting, både for forælderen og barnet.

Jeg er enig.

Jeg står selv med mit barnebarn hvor hverken mor eller far kan eller vil tage sig af ham.

Min exsvigerdatter har sagt til mig at da hun så ham første gang ville hun ønske at hun kunne skrue tiden tilbage for hun syntes slet ikke om det hun så...Og det er ikke blevet bedre nu hvor han er 3 år . Hans forhold til hans egne forældre er ikke eksisterende og han kalder dem nu ved fornavn de få gange om året han ser dem. 

Min egen søn er ikke en dyt bedre han h ar nu formået som den dygtige dreng han er ( ironi kan være anvendt) at gøre sin nye kæreste gravid og samtidig leger han far for hendes 3 årige imens hans egen søn ikke int ham. Min eneste trøst er at hans nye kæreste trods manglende evner til at få sig en uddannelse og komme ud af kh stadig er en langt bedre mor end hans ex . Og derfor kan jeg trods alt slappe af med tanken om at jeg forhåbentligt ikke skal på banen der med fuldtidspleje. 

Jeg elsker ham og vil gøre alt hvad jeg kan for at han skal få et godt liv.Men ja hårdt sagt så skulle de have valgt abort da ligegyldigt hvad jeg gør så har deres uansvarlighed påvirket flere menneskers liv. 

Så ja tabu eller ej -Jeg er enig med dig. Men tænker samtidig at h vis de virkelig gerne vil have en om 2 år som hun nævnte så ville jeg nok lige overveje den abort en ekstra gang set på hendes alder men det er jo en anden snak :) 

I min optik, så skal du helt klart beholde nr 4.. Vi har 3 børn... Her er der godt nok en del år imellem, men det kan være ligeså kaotisk, som 3 små poder.. Og tror helt ærligt ikke at det bliver mere hårdt med nr 4... Børnene får jo også rigtig meget ud af hinanden... Og kan bruge hinanden.. Og du skriver din alder er højt og at jeres økonomi sagtens kan bære en mere... Tror du vil fortryde det, da du har din alder imod dig.... 

modesty skriver:

Som jeg jo skriver, er det så kolossalt et tabu at det ikke er noget folk går og skilter med. Men alligevel - her er tre eksempler:

En kvinde fra min mødregruppe har flere gange nævnt overfor mig at hun kun fik et barn fordi hendes mand ellers ville forlade hende. Barnet er 3 år i dag, og moren kan slet ikke finde ud af at være mor. Og det er smerteligt at se hvordan barnet igen og igen søger sin far fordi moren bare ikke er i stand til at give den kærlighed og omsorg som barnet efterspørger. Og det er også smerteligt for moren, der jo godt ved at hun er utilstrækkelig.

En kvinde min mand tidligere havde en relation til, flyttede fra faren til sine børn da børnene var små og har siden da kun har haft dem hver anden weekend, fordi hun egentlig hellere vil leve uden børn (har hun i fortrolighed sagt til min mand da de var sammen). Hun fik også børnene grundet pres fra manden.

En mand som har barn med en af mine veninder har flere gange sagt at han ønskede at de ikke havde fået et barn. De er gået fra hinanden nu (fordi han ikke kunne kapere at have fået et barn) og han kan ikke finde ud af at tage sig af barnet, selvom barnet nu er en meget nem 4-årig.

Det her er alle sammen resourcestærke mennesker med job, fin økonomi, sociale færdigheder, overskud i hverdagen. Det er ikke evnerne, men lysten der mangler.

Jeg kan ikke se hvorfor det er så utænkeligt at folk kan fortryde de børn de får. Vi mennesker er alle forskellige, vores følelsesliv er forskellige, vores lyster og prioriteter er forskellige. Nogle mennesker er impulsive og tænker ikke over konsekvenserne af deres handlinger. Nogle mennesker ønsker noget helt andet end børn - men ender, grundet livets omstændigheder, alligevel nogle gange i en situation med børn. Og det kan være en rigtig dårlig ting, både for forælderen og barnet.

Se så er det jo en helt anden sag. I dit tidligere indlæg var det lidt hårdt skrevet, så det var ikke lige til at se om det var din mening eller deres egen

Vi har 4 børn - sidst ankomne var absolut ikke planlagt, men da hun meldte sin ankomst, blev hun modtaget med glæde! Vi føler vores familie er fuldendt - der er harmonie og ro... Vi kunne ikke nå at sige nej til en mere - da jeg var for langt henne til abort... Men vi er fuldendt, en familie i balance, og manden og jeg har det faktisk rigtig godt sammen... Der er ikke nogle af de store der har gjort oprør - de har det også godt, og vores ældste dreng, der ellers kan have det svært, har fået en dejlig ro over sig... Jeg synes det lyder som I skal gøre det 

Anonym skriver:

Vi har 4 børn - sidst ankomne var absolut ikke planlagt, men da hun meldte sin ankomst, blev hun modtaget med glæde! Vi føler vores familie er fuldendt - der er harmonie og ro... Vi kunne ikke nå at sige nej til en mere - da jeg var for langt henne til abort... Men vi er fuldendt, en familie i balance, og manden og jeg har det faktisk rigtig godt sammen... Der er ikke nogle af de store der har gjort oprør - de har det også godt, og vores ældste dreng, der ellers kan have det svært, har fået en dejlig ro over sig... Jeg synes det lyder som I skal gøre det 

Sikke en dejlig historie. Vi kan ikke få os til at fjerne det. Vi har lige snakket sammen og vi er begge glade over det. Tænk en gang. Barn nr. 4 er på vej og for en gangs skyld, har jeg ikke planlagt det.

Dejligt at høre!! Tillykke med det!