Præventionen svigtede - gravid med nr. 4 !

Jeg er i chok, selvom jeg egt. har vidst det hele ugen. Jeg er ca. 3+5 og har fået en positiv test allerede - faktisk allerede for to dage siden. Jeg har haft en intuitiv fornemmelse, selvom det ikke kan passe. Tror stadig ikke at det kan passe. Vi har beskyttet os, så fatter det ikke. Det er aldrig sket for mig før. Håber stadig, at det ikke passer - håber min mens kommer søndag!

Jeg har tre MEGET planlagte (små) børn. Jeg er 41 og skulle ikke have flere. Dog har vi ikke taget skridt til sterilisation, fordi vi måske skulle have en sidste om et par år, HVIS vi kom på den anden side af det kaos, som det er, når man har tre små børn og jobs osv. Og så alligevel har jeg været i tvivl.

Vi ligger altså vandret hver dag i det liv, vi har nu og derfor er tidspunktet ikke velvalgt. Jeg ved bare, at jeg ikke kan lave en abort og så planlægge barn senere. Samtidig ved jeg, at jeg næsten ikke kan overskue at skulle være gravid (allerede) igen, igen fortælle mit arbejde at jeg er gravid og magter næsten ikke at give afkald på min nyvundne frihed med mit job(med god karriere), frihed og overskud til de andre børn.

Men i går da testen blev positiv, blev jeg glad - hvorfor det? Jeg forstår det ikke - jeg er ikke skruk. Jeg har ikke ønsket/planlagt dette. Det ene øjeblik tænker jeg abort - det næste tænker jeg på navne. Jeg er generelt imod abort og tanken om i hvert fald en kirurgisk abort i sidste øjeblik er mig inderligt imod. Hvis jeg skal afslutte dette liv, skal det derfor være snarest og med piller. Men hvad hvis det ikke virker? Og vil det gøre mig ulykkelig?

Min mand siger, at han ikke er glad for tidspunktet, men er ligesom mig enig i, at det er nu eller aldrig. At han vil være lykkelig for en til, hvis jeg vælger det. Vi har en god økonomi, måske skal vi købe ny bil og måske også bygge lidt om med tiden. Men hvad med de andre børn og vores forhold og vores liv, kan det fungere? Vil de lide under endnu en graviditet - dele opmærksomheden med en til? Vi er toppressede - er vi nødt til at ændre det hele? Opgive karrieren? Hvad skal man gøre for, at det hele ikke ramler?

Er der mon nogen derude, der kan give mig et godt input, måske stille mig de rigtige spørgsmål til at løse vores dilemma, som vi jo har travlt med at få en afklaring på.

Måske usmageligt med en afstemning på dette, men jeg vil gerne vide, hvordan stemningen også er hos alle dem, der ikke svarer på mit indlæg.

Jeg går ud fra din mand og dig er jævnaldrene,og med det i tankerne,så vil jeg give din mand ret,det er nu eller aldrig.

Det bliver ikke nemmere at få barn nr. 4 om nogle år,når man tænker på jeres alder, hverken ren befrugtningsmæssigt ( bare nu er sandsynligheden kun 5% pr cyklus),men også rent overskudsmæssigt.

Så jeg ville personligt,når i godt kunne tænke jer en til,prise mig lykkelig for stumpen i maven. 

Ud fra hvad du fortæller lyder det som om at i vil fortryde det senere hvis I vælger at afbryde graviditeten, og I har jo selv talt om en nr. 4. Selvfølgelig kommer det til at have nogle konsekvenser for jeres liv, men med en god økonomi lyder det jo som om at det nok skal gå alt sammen. Jeg er selvfølgelig ikke den der skal vælge for jer, men det lyder som sagt på dig som om at du inderst inde allerede har valgt, men at du bare er lidt freaked out og rundt på gulvet over situationen. Det er jo klart, når du ikke lige havde regnet med at der kom en baby dumpende.

Er sikker på det er meningen at i skal have en mere nu, også skønt at det have små børn på en gang og ikke strække det over en årrække  nyd det og drop noget af det unødvendige og så brug tid med ungerne og hyg jer 

Du siger, at I allerede er pressede og ligger vandret. Jeg synes du skal stille dig selv spørgsmålet, om du tror, at du kan være en ligeså god mor for de 3 du allerde har, hvis I får en til? Jeg er gravid med den første, og drømmer om 3 børn, men jeg ved også, at jeg hellere vil være en god mor med overskud for 2, end jeg vil være en tilstrækkelig mor for 3. 

Tak for jeres svar. Jeg ved stadig ikke rigtig, om jeg tror på det. Min mand tror stadig, at jeg får min mens om lidt. MEN jeg har vildt ømme bryster, bliver helt dårlig, hvis jeg ikke får mad til tiden og tog en test, som ikke er lige så følsom som Valmed fra Netto og den blev meget svagt positiv indenfor tid. Jeg skulle være 3+6 i dag eller mindre. Min cyklus har ikke været helt nøjagtig siden siden sidste fødsel.

Jeg har faktisk lidt ondt og har en bums, så måske ser vi bare syner på de pinde. (men for pokker kan de da ikke have farve i, hvis de ikke er positive?) Måske er det en bio - håber det måske lidt i dag. Kan næsten ikke overskue, at den forfærdelige kvalme rammer om små to uger og varer i 9 mdr.

Tror at jeg afventer en mere tydelig test og at mens vitterligt ikke kommer. Og alligevel sidder vi her og finder på navne. Ej altså tak skæbne. Mit liv har vitterligt taget en drejning - Jeg skulle jo kun have 2,2 børn !!

Man fortryder aldrig de børn man får, kun dem man ikke får. 

I lyder ret velfungerende og fornuftige, og ingen af jer virker til at have særlig meget lyst til at skulle afkald på det lille liv der spirer i dig, så jeg synes bestemt i skal beholde. Der er sikkert en grund til, at det lige præcis skete for jer

Noget nyt?

Lotus86 skriver:

Man fortryder aldrig de børn man får, kun dem man ikke får. 

I lyder ret velfungerende og fornuftige, og ingen af jer virker til at have særlig meget lyst til at skulle afkald på det lille liv der spirer i dig, så jeg synes bestemt i skal beholde. Der er sikkert en grund til, at det lige præcis skete for jer

Mener du helt ærligt at den med "Man fortryder aldrig de børn man får, kun dem man ikke får" altid gælder? Hvad hvis man allerede har 3 små børn og en så presset hverdag at tingene kun lige akkurat hænger sammen og man ender med at forsømme sine 3 børn sit ægteskab og sit arbejde i en sådan en grad at ens liv før barn nr 4 ikke fungerer? Er barn nr 4 virkelig trivslen for resten af familien (og en selv hvis man mangler overskud) værd? Jeg vil til enhver tid mene at hensynet til den eksisterende familie kommer før hensynet til et netop undfanget barn. 

Lotus86 skriver:

Noget nyt?

Nej har de mest forfærdelige brystspændinger og jag i begge sider af underlivet, så gider ikke engang købe en ny test og tage den nu, fordi jeg er kommet forbi 4+0. Endvidere er jeg enormt sensitiv mod berøring, lugte, smag osv. og min mand siger, at jeg stråler = gravid.

Jeg har læst om abort på nettet og det gør mig rigtig ked af det.