Konsekvens/straf i børnehave?

Jeg vælger at holde dette anonymt da jeg endnu ikke har talt med den konkrete børnehave.

Situationen er den at mit barn i går kommer hjem fra BH og da jeg åbner madkassen ser jeg at den slet ikke er rørt - min barn er 3 år og stadig ikke i stand til at gengive en eventuel episode i løbet af dagen.. 

Konfronterer så efterfølgende personalet med dette, hvortil der svares at min barn + nogle få andre ikke ville komme ned fra et tårn på legeplads og derfor som konsekvens ikke fik middagsmad. Blev lidt paf da jeg hørte dette og vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle reagere - nu sidder jeg så hjemme og tænker over dette. 

Hvordan ville i reagerer? Er det i orden når tingene er blevet sagt 2 gange at der så vælges ikke at give frokost ? 

Vh. en frustreret mor 

NEJ, det er da på ingen måde i orden!!! At tilbageholde mad som straf er altså ikke en gangbar pædagogisk intervention.  Bliver da helt nervøs for hvad de ellers kan finde på hvis det der er normen

Nej!

Jeg har ingen problemer med konsekvenser i en institution, men det skal ALDRIG! være en konsekvens at man ikke får frokost.

NEJ! Det kan jeg love dig for IKKE er i orden! Jeg havde BANKET meget hårdt i bordet! Hvad er det dog for en tilgang til børnene? 

Tænker der må være tusind andre måder at forklare de kære børn de skal lytte efter en voksen end ved at tage deres mad.

Formoder der er har været en lige linie mellem; de kom ikke ind og derfor nåede de ikke at spise. For ellers er det helt hen i vejret. Og kan så også godt se det fra institutionens side, de er knap på voksne og pludselig skal en voksen sidde og spise med en gruppe efter spisetid. Men selvom jeg forstår så synes jeg ikke det er gangbart, og tænker man i stedet må tage en seriøs selvjustits og tænke over hvorfor man ikke kan få børn til det de skal og så ændre der frem for at tage børnenes næring.

Altså nu er jeg dybt imod at bruge mad som straf, ikke mindst fordi begge mine børn er undervægtige og har rigeligt problemer med at få mad i dem i forvejen. Men hvis en pædagog i et svagt øjeblik har sagt hvis i ikke kommer og spiser nu, så er der bare ingen mad. Og ungerne så stadig ikke gider hører efter hvad der bliver sagt. Så er pædagogen nødt til at stå ved det, for ikke at komme med tomme konsekvenser og miste børnenes respekt. Nu ved de at hun mener det og kommer nok næste gang de bliver kaldt på for at spise. Og hun ved forhåbentlig at det er en dum konsekvens at give børnene. Men altså, ta en snak med pædagogen. De er jo også bare mennesker  

EJ bliver da helt mundlam  jeg forstår godt at der skal være et konsekvens når tingene bliver sagt flere gange. Men da aldrig en konsekvens at det lille barn ikk få mad. Jeg vil serøst ha faret helt op hvis det skete med mit barn kan jeg godt fortælle dig

jeg har en lille pige på 10 måneder og har da nu frygt om børnehaver når du skriver det her

Jeg har også ondt i maven over det, men er meget i tvivl over hvordan jeg skal håndtere denne situation.

Har desværre erfaring for at dette ikke mødes positivt af personalet uanset hvad og jeg ønsker fortsat at mit barn skal bevare den gode relation til de voksne. 

Jg er selv sygeplejerske og bryder mig ikke om at blive banket i hovedet - men går klart ind for en god dialog for alles skyld - synes bare det er en svær samtale at skulle tage. 

SandraXOXO skriver:

Altså nu er jeg dybt imod at bruge mad som straf, ikke mindst fordi begge mine børn er undervægtige og har rigeligt problemer med at få mad i dem i forvejen. Men hvis en pædagog i et svagt øjeblik har sagt hvis i ikke kommer og spiser nu, så er der bare ingen mad. Og ungerne så stadig ikke gider hører efter hvad der bliver sagt. Så er pædagogen nødt til at stå ved det, for ikke at komme med tomme konsekvenser og miste børnenes respekt. Nu ved de at hun mener det og kommer nok næste gang de bliver kaldt på for at spise. Og hun ved forhåbentlig at det er en dum konsekvens at give børnene. Men altså, ta en snak med pædagogen. De er jo også bare mennesker  

Jeg snakkede med selv samme pædagog i dag da jeg hentede og det var bestemt en holdning pædagogen stod ved.. Fik af vide at det var blevet sagt 2 gange og så var det altså slut. 

Fik simpelthen ikke sagt noget konkret eller stillet spørgsmålstegn ved dette da jeg lige skulle samle trådene i hovedet og ikke mindste have min mand på banen i forhold til dette 

Det er bare lidt ærgerligt eftersom mit barn ikke bryder sig om aftensmad og i forvejen vejer til den lave side. 

Anonym skriver:

Jeg har også ondt i maven over det, men er meget i tvivl over hvordan jeg skal håndtere denne situation.

Har desværre erfaring for at dette ikke mødes positivt af personalet uanset hvad og jeg ønsker fortsat at mit barn skal bevare den gode relation til de voksne. 

Jg er selv sygeplejerske og bryder mig ikke om at blive banket i hovedet - men går klart ind for en god dialog for alles skyld - synes bare det er en svær samtale at skulle tage. 

Jeg prøvede en dag min søn kom hjem fra skole rimelig mut. Først da jeg tømte hans madpakke og spurgte hvorfor maden slet ikke var rørt brød han sammen, og fortalte han under spisning var smidt uden for døren, og han sad ude på gangen med en så stor knude i maven at han ikke kunne andet end bare at sidde og holde fast på sig selv.

Jeg valgte ikke at slå i bordet, men tage den på den konstruktive måde og skreven mail. Hvor jeg forklarede min søns ord, og at jeg var sikker på han også havde opført sig forkert. Men at jeg en anden gang ville have det at vide, så jeg kunne samle ham op her hjemme. Fik et okay svar, hvor det viste sig det netop var en af de der dumme fejl. Læreren havde fået sagt: den næste der snakker kommer uden for. Det var så tilfældigvis min lille pode som de godt ved er følsom, men et ord er et ord. 

Skal siges, det er aldrig sket igen. Tror man får mere ud af at komme med en løsning, alla hvis I er der hvor I slet ikke kan få min pode til ditten og datten, aå vil jeg hellere I kontakter mig, for jeg kan godt forstå I ikke kan afsætte ressourcer til fx at spise uden for nummer. Lidt manipulativt, men.... Tror det er vejen frem