Jeg håber virkelig ikke du tager mit indlæg ilde op!
Men har du ikke en veninde som kender både dig og din kæreste som du kan snakke med? Eller evt lave et mere fyldestgørende indlæg til parterapeuten herinde?
Jeg synes det er så farligt at søge råd i offentlige forums, og jeg ser så ofte herinde at folk kommer med udtalelser som "det skal du sandelig ikke finde dig i!" eller "hvordan kan du holde det ud?" Og egentligt ved ingen af os hvad dig eller din kæreste gennemgår og kan derfor kun komme med udtalelser i forhold til hvad du har skrevet. Og det er jo blot et lille udpluk fra en samtale som i har haft på en dag hvor han måske har haft det super svært. Og så kan man sidde og få den der følelse af at alle jo synes man skal gå fra ham og smide det hele ud fordi man har en dårlig periode og du sidder selv og er såret og måske meget modtagelig overfor kommentarer som de ovenstående.
Jeg er gift på 8. år med min mand, og ja, han har også sagt nogle sårende ting til mig før, men jeg ville absolut foretrække at tage snakken med ham frem for at få "velmenende råd" fra udenforstående.
Ikke dermed være sagt at jeg mener du skal finde dig i hvad som helst. Men tag nu snakken med ham i stedet, åbn op for hvad hans udtalelser får dig til at føle, og gider han ikke tale om det når du henvender dig, så giv ham lidt tid og forsøg så igen. Kommunikation kommer man altså længst med.
Anmeld
Citér