Som de andre siger: du falder i fordi du undgår de ting du elsker - det duer ikke. Du må finde nogle sunde varianter til hverdag, og så spise den usunde sauce ind imellem, fx 2 gange om måneden (men uden at gå amok!)
Knorr sauce kan laves helt uden fredtstof & minimælk, det bliver lidt tyndere men smagen er stort set den samme.
En sund sovs kan være: Svits løg i en smule fedtstof - gerne olivenolie. Tilsæt forskellige grøntsager, fx lidt porre, selleri, squash, græskar, gulerod og svits lidt mere. Tilsæt vand & kog det hele med en bouillon terning i 15min og blend. Skal den være brun så put kulør i. Skal den serveres til noget steg kan man putte mere løg i, og så svitse godt - så får den lidt "karamelliseret" smag.
Man kan få en variant ved at putte en stærk smagende grøntsag som fx rød peberfrugt i. Lidt tomatpuré giver også en anderledes smag. Skal den være ekstra sund, så tilsæt røde linser - så skal sovsen bare koge 30min før det blendes.
En anden lækker sauce eller dressing er kogte grønner bønner der blendes sammen med noget grøn pesto. Smager fabelagtigt lagt lagvis med hvid fisk og lasagneplader. Øverst drysses et tyndt lag rasp, og så i ovnen som lasagne (nok lidt kortere tid). Der er en del kalorier i pesto, men da du kun behøver meget få lasagne plader er retten alligevel ok kaloriemæssigt.
Anmeld
Citér