Anonym skriver:
Ok. Kan godt se hvad du mener. Hvad syntes du så at jeg skal gøre/sige nu?? Han er ekstrem stædig så han vil aldrig godkende en undskyldning eller andet. Han siger bare at han er ligeglad og at det ikke betyder noget for ham. Men har du alligevel en ide?
bob bob.. altså det er jo svært, når jeg ikke kender ham og hans temperament.
Men rigtig mange mænd er jo som han, altså ender med ikke at ville snakke om det, sikkert fordi de ikke orker at skændes mere og er sikker på det er der det ender.
Men umiddelbart ville jeg sige til ham, på hvad end måde du nu finder rigtig, at det nu er gået op for dig at han selvfølgelig også har brug for at snakke med pædagogerne og at du faktisk forstår det nu.
At du ikke forstod det var vigtigt for ham også at snakke med pædagogerne og troede det var nok at du havde gjort det.
At du godt kan forstå at han også har brug for at handle og beskytte jeres datter fra at blive slået.
Hvis han siger han ikke vil snakke om det, skal du bare sige at det behøver han heller ikke, men at du bare gerne vil sige det her til ham og at du så nok skal lade ham være hvis han ikke vil snakke mere bagefter. Men så skal du også respektere hvis han ikke vil snakke mere når du har sagt det du vil.
Rigtig mange mænd har brug for at fordøje ting lidt mere end os kvinder før de reagere, hvilket sikkert også er grunden til at han pludselig fik nok og ville konfrontere børnehaven og måske er grunden til at han ikke vil snakke mere når du har fortalt ham det ovenstående. Håber det giver mening, anderkendelse er vejen frem og som der står under mit billede: Følelser er aldrig forkerte, kun måden vi vælger at tackle dem på KAN være det.
Anmeld
Citér