Så valgte vi at holde pause.. Jeres tanker og råd?

...På trods af vi godt kunne nå et forsøg inden sommerferien. Fredag fik vi negativt svar på vores 2. IVF (ICSI) - tirsdag og torsdag havde jeg selv testet negativt og torsdag tog jeg det hele meget hårdt. Alle tankerne kom lykkes det nogensinde for os og hvis det gør får vi så et barn der biologisk er vores eget. Det er at næste gang er 3. gang stresser mig rigtig meget.

Jeg har været i kort forløb 2. gang - sidste gang med 10 æg, 9 modne med kun 1 befrugtet, så troede egentlig vi skulle det igen - men skulle i gang, presset om at skulle tilmelde sig forsøg allerede samme dag som negativt svar var for hårdt - vi havde troet vi havde en måned til at komme ovenpå og så start næste måned.

Vi besluttede derfor at holde pause - regner med at kunne tilmelde mig ca. 20 juli igen (der er lang tid til). 

Hvorfor har i bibeholdt troen på det nogensinde skal lykkes? Synes godt nok det er svært - hvad var jeres tanker inden i skulle til 3. og sidste forsøg? 

Mulle0802 skriver:

...På trods af vi godt kunne nå et forsøg inden sommerferien. Fredag fik vi negativt svar på vores 2. IVF (ICSI) - tirsdag og torsdag havde jeg selv testet negativt og torsdag tog jeg det hele meget hårdt. Alle tankerne kom lykkes det nogensinde for os og hvis det gør får vi så et barn der biologisk er vores eget. Det er at næste gang er 3. gang stresser mig rigtig meget.

Jeg har været i kort forløb 2. gang - sidste gang med 10 æg, 9 modne med kun 1 befrugtet, så troede egentlig vi skulle det igen - men skulle i gang, presset om at skulle tilmelde sig forsøg allerede samme dag som negativt svar var for hårdt - vi havde troet vi havde en måned til at komme ovenpå og så start næste måned.

Vi besluttede derfor at holde pause - regner med at kunne tilmelde mig ca. 20 juli igen (der er lang tid til). 

Hvorfor har i bibeholdt troen på det nogensinde skal lykkes? Synes godt nok det er svært - hvad var jeres tanker inden i skulle til 3. og sidste forsøg? 

Sender dig et kæmpe kæmpe kram... Super flot at du lytter efter din krop og tager en pause! Det er der MANGE der burde lære noget af  

vi var selv igennem 5 IUI forsøg kun, og frygten for at vi ikke nåede det inden de 6 forsøg var der ofre. Men vi besluttede at vi SKULLE være forældre, og ville gå til den bitre ende også med egen betaling, dog til en grænse. Hvis det er første gang du skal være mor, så skal du blive i troen! For du skal være mor! Prøv at snak med klinikken om i kan øge chancen på en måde og tag stilling til hvor lang i vil gå. At opgive er ikke en mulighed <3

Mulle0802 skriver:

...På trods af vi godt kunne nå et forsøg inden sommerferien. Fredag fik vi negativt svar på vores 2. IVF (ICSI) - tirsdag og torsdag havde jeg selv testet negativt og torsdag tog jeg det hele meget hårdt. Alle tankerne kom lykkes det nogensinde for os og hvis det gør får vi så et barn der biologisk er vores eget. Det er at næste gang er 3. gang stresser mig rigtig meget.

Jeg har været i kort forløb 2. gang - sidste gang med 10 æg, 9 modne med kun 1 befrugtet, så troede egentlig vi skulle det igen - men skulle i gang, presset om at skulle tilmelde sig forsøg allerede samme dag som negativt svar var for hårdt - vi havde troet vi havde en måned til at komme ovenpå og så start næste måned.

Vi besluttede derfor at holde pause - regner med at kunne tilmelde mig ca. 20 juli igen (der er lang tid til). 

Hvorfor har i bibeholdt troen på det nogensinde skal lykkes? Synes godt nok det er svært - hvad var jeres tanker inden i skulle til 3. og sidste forsøg? 

Uh.... Jeg ville holde en pause til efter sommer hvis jeg var dig/ jer.... Presset med sommerferie på klinikken er ALT for hårdt når man start i denne situation.... Vi var igennem 5 iui og 4 IVF/ICSI i det offentlige... Alle med det mest negative resultat... Kæmpe styrt blødning allerede inden testdag... Vores tanker om at det var sidste "gratis" chance var også hos os og er helt normal tror jeg.... Vi valgte efter sidste forsøg på riget at golde en laaaaang pause (omkring 3 år tror jeg) inden vi i efteråret startede i det private... (CFC).... Vi skulle have sparet lidt penge op og være mentalt klar på det.... De havde endnu ikke kunne give os en forklaring på at det ikke ville lykkedes for os... Vi var uforklarlig barnløse med topsæd og flot livmoder og passage og det hele.... Vi tænkte selv at det var ægget som havde svært ved at sætte sig fast og at assisted hatching måske ville være løsningen.... Det var de i første omgang enige me os i på CFC, også ud fra hvad de læste i min journal... Vi gik igen og et par dage inden testdag begyndte jeg at små bløde meget meget lidt... Om aftenen på testdagen var det som om at der var en der stak hånden op i mig og bare rev ALT ud af hvad der var derinde og jeg begyndte at bløde.... Efter der blev jeg tjekket mere gennemført og lavet en hysteskopi for at se om der sad nogle polypper derinde som forhindrede en graviditet, samtidig med at de lavede en priming i livmoderen....Vi var til en opfølgende samtale med Svend lindenberg på CFC om der var mere at gøre... Han fortalte os at det var mine æg der ikke modnede godt nok... Altså de delte sig fint på 2 dagen men så stoppede de... Det var hans vurdering da vi jo ikke fejlede noget ift alle de undersøgelser jeg havde været igennem....han sagde at hvis vi havde mod på at prøve igen så kunne man ændre lidt i min medicin så æggene modnede bedre og lykkedes det ikke ville æg donation være det vi skulle... For så skulle jeg ikke igennem mere og byde min krop mere, synes han.... ÆD var også vires tanke inden samtalen.... Men jeg var SÅ lettet da vi gik derfra.... 1 gang mere og så var det slut med at skulle hele møllen igennem igen igen igen.... Jeg ringede da jeg fik min mens og vi gik igang med sidste forsøg.... En LILLE ændring i medicinen gjorde at jeg imorgen er 10 uger henne med tvillinger.... Er SÅ igglad for CFC, for at de kunne hjælpe os og virkelig satte alt ind ift div undersøgelser for at det skulle lykkedes.... Det blev lidt langt et indlæg og jeg ved ikke om det var det du ville med dit spg.... Men ville bare sige at selvom man har brugt det 3 forsøg er muligheden for at få ens bio barn ikke helt slukket og umulig....a 

Os&lilledig skriver:

Sender dig et kæmpe kæmpe kram... Super flot at du lytter efter din krop og tager en pause! Det er der MANGE der burde lære noget af  

vi var selv igennem 5 IUI forsøg kun, og frygten for at vi ikke nåede det inden de 6 forsøg var der ofre. Men vi besluttede at vi SKULLE være forældre, og ville gå til den bitre ende også med egen betaling, dog til en grænse. Hvis det er første gang du skal være mor, så skal du blive i troen! For du skal være mor! Prøv at snak med klinikken om i kan øge chancen på en måde og tag stilling til hvor lang i vil gå. At opgive er ikke en mulighed <3

Tak for din histore og opmuntrende ord. Det med at passe på min krop er nok mere min kærestes fortjeneste. Jeg var umiddelbart klar til at tilmelde os men tror det er fordi jeg er så fokuseret på målet at jeg lidt glemmer vejen derhen - hvor det er kæresten så meget obs på at vi ikke glemmer os, som kærester. 

Det er første barn og mine tanker er også allerede på at jeg ønsker 3 forsøg i det private inden vi overvejer donorsæd/æg. Pengene er lige meget for mig, hvor min kæreste synes det er mange penge når man ikke er garanteret noget, men det er man heller ikke mht. lotto, men hvis man ikke spiller så vinder man i hvert fald slet ikke. 

Blev du gravid i 5 IUI? 

At give op er for mig ikke en mulighed - ikke endnu i hvertfald 

FruNielsen81 skriver:

Uh.... Jeg ville holde en pause til efter sommer hvis jeg var dig/ jer.... Presset med sommerferie på klinikken er ALT for hårdt når man start i denne situation.... Vi var igennem 5 iui og 4 IVF/ICSI i det offentlige... Alle med det mest negative resultat... Kæmpe styrt blødning allerede inden testdag... Vores tanker om at det var sidste "gratis" chance var også hos os og er helt normal tror jeg.... Vi valgte efter sidste forsøg på riget at golde en laaaaang pause (omkring 3 år tror jeg) inden vi i efteråret startede i det private... (CFC).... Vi skulle have sparet lidt penge op og være mentalt klar på det.... De havde endnu ikke kunne give os en forklaring på at det ikke ville lykkedes for os... Vi var uforklarlig barnløse med topsæd og flot livmoder og passage og det hele.... Vi tænkte selv at det var ægget som havde svært ved at sætte sig fast og at assisted hatching måske ville være løsningen.... Det var de i første omgang enige me os i på CFC, også ud fra hvad de læste i min journal... Vi gik igen og et par dage inden testdag begyndte jeg at små bløde meget meget lidt... Om aftenen på testdagen var det som om at der var en der stak hånden op i mig og bare rev ALT ud af hvad der var derinde og jeg begyndte at bløde.... Efter der blev jeg tjekket mere gennemført og lavet en hysteskopi for at se om der sad nogle polypper derinde som forhindrede en graviditet, samtidig med at de lavede en priming i livmoderen....Vi var til en opfølgende samtale med Svend lindenberg på CFC om der var mere at gøre... Han fortalte os at det var mine æg der ikke modnede godt nok... Altså de delte sig fint på 2 dagen men så stoppede de... Det var hans vurdering da vi jo ikke fejlede noget ift alle de undersøgelser jeg havde været igennem....han sagde at hvis vi havde mod på at prøve igen så kunne man ændre lidt i min medicin så æggene modnede bedre og lykkedes det ikke ville æg donation være det vi skulle... For så skulle jeg ikke igennem mere og byde min krop mere, synes han.... ÆD var også vires tanke inden samtalen.... Men jeg var SÅ lettet da vi gik derfra.... 1 gang mere og så var det slut med at skulle hele møllen igennem igen igen igen.... Jeg ringede da jeg fik min mens og vi gik igang med sidste forsøg.... En LILLE ændring i medicinen gjorde at jeg imorgen er 10 uger henne med tvillinger.... Er SÅ igglad for CFC, for at de kunne hjælpe os og virkelig satte alt ind ift div undersøgelser for at det skulle lykkedes.... Det blev lidt langt et indlæg og jeg ved ikke om det var det du ville med dit spg.... Men ville bare sige at selvom man har brugt det 3 forsøg er muligheden for at få ens bio barn ikke helt slukket og umulig....a 

Tak fordi du vil dele din historie og så ned i detaljer, tak for det. 

Det I har gennemgået er også det nogen af mine tanker går på. Kæresten har stærkt nedsat sædkvalitet men jeg er ikke blevet tjekket for noget som helst fordi de "fandt fejlen". Mine tanker går også på om der kan være noget som gør at jeg ikke kan holde på æggene. Samt om der er noget med æggenes kvalitet siden kun 1 ud af 9 modne æg blev befrugtet. 

Jeg ønskede egentligt lidt at "få overstået det offentlige inden sommerferien" fordi jeg ikke rigtig føler de kan hjælpe os med deres standard løsninger.

Tanken om at en privat klinik vil lave specielle løsninger til os, f.eks. sådan noget som at udvikle æggene i længere end 2 dage så man er mere sikker på at det æg man får lagt op har mulighed for at blive til noget - man har lidt følelsen af de går til allerede samme dag som det er sat op. 

Må jeg spørge hvor gammel du er, nu i holdte 3 års pause? Noget af det der trykker mig lidt er at jeg fylder 29 år. i næste uge, kæresten er kun 27 år. Jeg har altid ønsket af blive mor inden jeg blev 30 år. fordi min mor selv var 35 år, da hun fik mig og det har jeg godt kunne mærke i mine teenage år og nu. 

Tillykke med gravdiliteten Har i selv valgt at få to æg op i det private eller er det enæggede tvillinger? 

Mulle0802 skriver:

Tak for din histore og opmuntrende ord. Det med at passe på min krop er nok mere min kærestes fortjeneste. Jeg var umiddelbart klar til at tilmelde os men tror det er fordi jeg er så fokuseret på målet at jeg lidt glemmer vejen derhen - hvor det er kæresten så meget obs på at vi ikke glemmer os, som kærester. 

Det er første barn og mine tanker er også allerede på at jeg ønsker 3 forsøg i det private inden vi overvejer donorsæd/æg. Pengene er lige meget for mig, hvor min kæreste synes det er mange penge når man ikke er garanteret noget, men det er man heller ikke mht. lotto, men hvis man ikke spiller så vinder man i hvert fald slet ikke. 

Blev du gravid i 5 IUI? 

At give op er for mig ikke en mulighed - ikke endnu i hvertfald 

Det ER mange penge! Det kan man ikke komme uden om. Desværre.. Blev gravid i både 3 og 5 forsøg men mistede i 3 forsøg..

Som mand og kvinde sammen skal man gå langt synes jeg før man vælger doner. Efter 3 forsøg ville jeg aldrig i livet give op eller benytte mig af doner. Så godt du er så fast besluttet!!

Os&lilledig skriver:

Det ER mange penge! Det kan man ikke komme uden om. Desværre.. Blev gravid i både 3 og 5 forsøg men mistede i 3 forsøg..

Som mand og kvinde sammen skal man gå langt synes jeg før man vælger doner. Efter 3 forsøg ville jeg aldrig i livet give op eller benytte mig af doner. Så godt du er så fast besluttet!!

Det er mange penge men jeg har dem stående på min opsparing. Så det føles ikke så voldsomt fordi det ikke er noget der skal sparres op til i den forstand. 

Ja præcis - især når vi ikke har haft muligheden for IUI så er 3 forsøg ingen ting, men stadig siger de 70 % bliver gravide på 3 forsøg, det er jo mange. 

Er det noget med i er to kvinder eller husker jeg forkert?  Tillykke med gravidliteten hvor langt er du henne?

...På trods af vi godt kunne nå et forsøg inden sommerferien. Fredag fik vi negativt svar på vores 2. IVF (ICSI) - tirsdag og torsdag havde jeg selv testet negativt og torsdag tog jeg det hele meget hårdt. Alle tankerne kom lykkes det nogensinde for os og hvis det gør får vi så et barn der biologisk er vores eget. Det er at næste gang er 3. gang stresser mig rigtig meget.

Jeg har været i kort forløb 2. gang - sidste gang med 10 æg, 9 modne med kun 1 befrugtet, så troede egentlig vi skulle det igen - men skulle i gang, presset om at skulle tilmelde sig forsøg allerede samme dag som negativt svar var for hårdt - vi havde troet vi havde en måned til at komme ovenpå og så start næste måned.

Vi besluttede derfor at holde pause - regner med at kunne tilmelde mig ca. 20 juli igen (der er lang tid til). 

Hvorfor har i bibeholdt troen på det nogensinde skal lykkes? Synes godt nok det er svært - hvad var jeres tanker inden i skulle til 3. og sidste forsøg? 

Hvor må det være stressende for kroppen, jeg håber at i selvfølgelig får jeres bebs 

Men jeg tænkte at jeg ville slå et slag for zoneterapi nu hvor i holder pause. Jeg har fundet et tilfældigt link. Men jeg har hørt rigtig meget godt om zoneterapi og fertilitet -måske er det noget for dig 

www.zonekilden.com/barnloeshed

FruStolpe skriver:

Hvor må det være stressende for kroppen, jeg håber at i selvfølgelig får jeres bebs 

Men jeg tænkte at jeg ville slå et slag for zoneterapi nu hvor i holder pause. Jeg har fundet et tilfældigt link. Men jeg har hørt rigtig meget godt om zoneterapi og fertilitet -måske er det noget for dig 

www.zonekilden.com/barnloeshed

Mange tak, ja det har jeg også hørt. Min svigermor har også tanker på det alternative og det tror jeg også jeg vil prøve  

Mulle0802 skriver:

Mange tak, ja det har jeg også hørt. Min svigermor har også tanker på det alternative og det tror jeg også jeg vil prøve  

om ikke andet så er det helt fantastisk for krop og sjæl, jeg tror det er vigtigt at du gør noget godt for dig selv.