Jeg skammer mig :(

Anonym skriver:

Jeg fik snakket med ham igår aftes og det blev ikke bedre. 

Han siger at han aldrig inde i sit hjerte vil glemme at jeg ikke støttede ham. Han er utrolig skuffet over mig og det vil altid sidde i hans hjerte. Der er kun 3 personer han kan snakke med og jeg er ikke en af dem. 

Jeg undskyldte og prøvede at forklare at jeg troede han ville være i fred men der er ikke noget at gøre desværre....

Prøv at få ham til at vende den 180 grader, og spørg hvordan han selv ville reagere hvis det var dig der var kommet hjem og havde sendt forvirrende og misvisende signaler?

Hvis han ikke forstår dette, så sig at du syntes godt han kunne have været mere åben omkring hvad han ønskede af dig, da han kom hjem, fordi du har brug for at han fortæller dig dette, for at du bedre kan leve op til hans forventninger fra dig

Anonym skriver:

Nemlig. Jeg opfattede det som om at han ville være i fred. Hele hans kropssprog sagde bare lad mig være. Han har givet mig så dårlig samvittighed og jeg græder over det fordi jeg er så flov og skammer mig!! 

Jeg tror bare han har været så bekymret hele dagen over hans far og  at du her gjort præcis det som du skulle, men at han har haft det så svært hele dagen at det skulle gå ud over nogen, og det er dig fordi i er de tætteste.

synes du skal tage den helt med ro og være der for ham.

han er lidt urimelig, men det må han gerne være efter hele det følelsesregister ham har gennemlevet.

Anonym skriver:

Nemlig. Jeg opfattede det som om at han ville være i fred. Hele hans kropssprog sagde bare lad mig være. Han har givet mig så dårlig samvittighed og jeg græder over det fordi jeg er så flov og skammer mig!! 

Det er jo disse tanker du skal få delt med ham. Sig noget i retning af, at du er rigtig ked af at han ikke følte din omsorg. Du misforstod hans signaler og troede at han ville have lidt fred. Dette fortryder du.

I øvrigt skal det nok lige tillægges, at din kæreste er i en meget svær situation med sin far og kom hjem efter en hård dag - alt dette gør nok at han er meget mere sårbar og med tendens til overreaktion, end ellers. 

Når familien kommer så vær rolig og nærværende. Sæt ord på din lettelsen over at det er gået godt. Hav lidt the og kaffe klar, som I kan hygge over og spørg hvordan de har det?

Held og lykke - og så har du vist også banket dig selv nok i hovedet over den fejl. 

Udfra det du har skrevet og udfra mine egne erfaringer med en der har svært ved følelser så er dette min personlige mening:

Han langer ud efter dig fordi han har svært ved at rumme det inden i, og han ved at du stadig er der bagefter...

Han gør det fordi han stoler på dig og det er nemmere at smide det ud end at snakke om det der foregår inden i...

Dermed ikke sagt at det ikke er dybt ubehageligt og man netop som du også selv siger får skamfølelse og bliver ked af det fordi man overså hvad der rent faktisk foregik...

Har en kæreste med meget minimalt kropssprog og som har meget svært ved at udtrykke følelserne generelt... Jeg er konstant på tæerne med ham hvis der er sket noget der kunne påvirke ham i en retning...

Hvis du har brug for at skrive mere er du velkommen i privatbesked :)