Jeg skammer mig :(

min kærestes far var igennem en operation igår og det var ikke sikkert at han ville overleve. Heldigvis gjorde han det. Min kæreste kommer så sent hjem igår og hans far er naturligvis på sygehuset. Han har kørt rigtig langt sammen med hans mor. Vi har hele dagen SMSet sammen hvor han lyder til at være i fint humør. Han kommer så hjem og ser meget mut og sur ud. Jeg går ud til ham og siger at det var godt at det hele gik godt. Han siger bare ja og går ind på sofaen og sætter sig på computeren og tager høretelefoner på. Jeg spørger om der er noget galt og om der er sket noget. Han siger ikke noget. Jeg tænker at han nok ikke vil snakke om det da han har været rigeligt igennem. Efter et lille stykke tid vælger jeg at gå i seng. Her da han er stået op er han meget skuffet over mig og siger at det var tarveligt gjort af mig at jeg ikke gav ham et kram da han kom hjem. Han vidste ikke om han ville få sin far at se. Og ærlig talt så kan jeg godt forstå ham. Hold kæft hvor er jeg en dårlig kæreste!!! Er så ked af at jeg bare nærmest var ligeglad!! Han siger at så må han klare sig selv. 

Jeg er og har aldrig været god til det med følelser og specielt ikke når folk er kede af det.. Jeg føler mig nærmest flov. Han er lige kørt for at hente hans mor og bror og de kommer herned. Hvad skal jeg gøre i forhold til dem?? Hvad fanden skal jeg gøre for at gøre det godt igen???

Du kan jo ikke tage det tilbage du har gjort, men giv hele familien et stort kram og sig at du er så glad for at operationen gik godt!  

Til sidst giv kæresten en dejligt langt kram, og så put lidt ekstra om ham  

Anonym skriver:

min kærestes far var igennem en operation igår og det var ikke sikkert at han ville overleve. Heldigvis gjorde han det. Min kæreste kommer så sent hjem igår og hans far er naturligvis på sygehuset. Han har kørt rigtig langt sammen med hans mor. Vi har hele dagen SMSet sammen hvor han lyder til at være i fint humør. Han kommer så hjem og ser meget mut og sur ud. Jeg går ud til ham og siger at det var godt at det hele gik godt. Han siger bare ja og går ind på sofaen og sætter sig på computeren og tager høretelefoner på. Jeg spørger om der er noget galt og om der er sket noget. Han siger ikke noget. Jeg tænker at han nok ikke vil snakke om det da han har været rigeligt igennem. Efter et lille stykke tid vælger jeg at gå i seng. Her da han er stået op er han meget skuffet over mig og siger at det var tarveligt gjort af mig at jeg ikke gav ham et kram da han kom hjem. Han vidste ikke om han ville få sin far at se. Og ærlig talt så kan jeg godt forstå ham. Hold kæft hvor er jeg en dårlig kæreste!!! Er så ked af at jeg bare nærmest var ligeglad!! Han siger at så må han klare sig selv. 

Jeg er og har aldrig været god til det med følelser og specielt ikke når folk er kede af det.. Jeg føler mig nærmest flov. Han er lige kørt for at hente hans mor og bror og de kommer herned. Hvad skal jeg gøre i forhold til dem?? Hvad fanden skal jeg gøre for at gøre det godt igen???

For det første så har du været i kontakt med din kæreste igennem hele dagen, og spørger ind til ham, da han kommer hjem, HAN vælger at isolere sig ved pc med hørebøffer, altså han signalere at han vil være i fred. Faktisk så syntes jeg at han er tarvelig, han kunne have givet dig en krammer og han kunne have begyndt at tale, så kunne du have været der for ham. At sige at han er skuffet overfor dig, mener jeg ikke han kan være bekendt pga ovenstående.

Mht hans familie, så er det da en god indgangsvinkel at sige "jeg er glad og lettet over at det gik godt", og så tage den derfra.

heldyr skriver:

Du kan jo ikke tage det tilbage du har gjort, men giv hele familien et stort kram og sig at du er så glad for at operationen gik godt!  

Til sidst giv kæresten en dejligt langt kram, og så put lidt ekstra om ham  

Jeg kender ham så han vil bare sige at jeg kun gør det fordi han har sagt det. Jeg føler mig som verdens værste menneske på den her jord! De har slet ikke fortjent mig i deres familie når jeg er så hjerteløs!!

Mom skriver:

For det første så har du været i kontakt med din kæreste igennem hele dagen, og spørger ind til ham, da han kommer hjem, HAN vælger at isolere sig ved pc med hørebøffer, altså han signalere at han vil være i fred. Faktisk så syntes jeg at han er tarvelig, han kunne have givet dig en krammer og han kunne have begyndt at tale, så kunne du have været der for ham. At sige at han er skuffet overfor dig, mener jeg ikke han kan være bekendt pga ovenstående.

Mht hans familie, så er det da en god indgangsvinkel at sige "jeg er glad og lettet over at det gik godt", og så tage den derfra.

 

Nemlig. Jeg opfattede det som om at han ville være i fred. Hele hans kropssprog sagde bare lad mig være. Han har givet mig så dårlig samvittighed og jeg græder over det fordi jeg er så flov og skammer mig!! 

Anonym skriver:

Jeg kender ham så han vil bare sige at jeg kun gør det fordi han har sagt det. Jeg føler mig som verdens værste menneske på den her jord! De har slet ikke fortjent mig i deres familie når jeg er så hjerteløs!!

Han vil måske sige det i øjeblikket, men tro mig! Han vil være glad hvis du bare holder fast i det og måske fortælle ham hvor ked af det du er over at du måske ikke gav den rigtige opmærksomhef

Du er overhovedet ikke et dårligt menneske pga. Det her! Vi er alle helt forskellige, nogle er ikke så gode til at vise følelser hvor andre er rigtigt gode, ingen af dem er et dårligt menneske af den grund :* bare vær stædig og vis ham kærlighed selvom at han skulle være lidt muggen senere, fordi så kan han se at du faktisk prøver :*

Mom skriver:

For det første så har du været i kontakt med din kæreste igennem hele dagen, og spørger ind til ham, da han kommer hjem, HAN vælger at isolere sig ved pc med hørebøffer, altså han signalere at han vil være i fred. Faktisk så syntes jeg at han er tarvelig, han kunne have givet dig en krammer og han kunne have begyndt at tale, så kunne du have været der for ham. At sige at han er skuffet overfor dig, mener jeg ikke han kan være bekendt pga ovenstående.

Mht hans familie, så er det da en god indgangsvinkel at sige "jeg er glad og lettet over at det gik godt", og så tage den derfra.

 

Jeg er enig.

Du er jo ikke tankelæser og han signalerer at han vil være alene...

jeg tænker, at han måske reagerer sådan, fordi han har har haft det svært...

giv ham lidt ekstra opmærksomhed og snak med ham

Anonym skriver:

Nemlig. Jeg opfattede det som om at han ville være i fred. Hele hans kropssprog sagde bare lad mig være. Han har givet mig så dårlig samvittighed og jeg græder over det fordi jeg er så flov og skammer mig!! 

Så sig da det til ham - at du er ked af at du ikke pressede på for at snakke, men at du opfangede det som om at han helst ville være i fred. Sig du tænkte på ham hele dagen og er så glad for at alt gik godt. Og så som andre siger, så prøv forfra med familien 

Anonym skriver:

Nemlig. Jeg opfattede det som om at han ville være i fred. Hele hans kropssprog sagde bare lad mig være. Han har givet mig så dårlig samvittighed og jeg græder over det fordi jeg er så flov og skammer mig!! 

Du skal bestemt ikke skamme dig! Han viser noget med sit kropssprog og siger noget helt andet. 

Når stormen over svigerfars operation har lagt sig, så syntes jeg du skal tage en snak med ham om at en ting er at forvente omsorg, noget andet er at man også selv har en forpligtigelse til at bede om den.

Mon han reagere som han gør overfor dig, fordi han forståeligt nok var skide bange, og så langer han ud efter en som han ved elsker ham?

Anonym skriver:

min kærestes far var igennem en operation igår og det var ikke sikkert at han ville overleve. Heldigvis gjorde han det. Min kæreste kommer så sent hjem igår og hans far er naturligvis på sygehuset. Han har kørt rigtig langt sammen med hans mor. Vi har hele dagen SMSet sammen hvor han lyder til at være i fint humør. Han kommer så hjem og ser meget mut og sur ud. Jeg går ud til ham og siger at det var godt at det hele gik godt. Han siger bare ja og går ind på sofaen og sætter sig på computeren og tager høretelefoner på. Jeg spørger om der er noget galt og om der er sket noget. Han siger ikke noget. Jeg tænker at han nok ikke vil snakke om det da han har været rigeligt igennem. Efter et lille stykke tid vælger jeg at gå i seng. Her da han er stået op er han meget skuffet over mig og siger at det var tarveligt gjort af mig at jeg ikke gav ham et kram da han kom hjem. Han vidste ikke om han ville få sin far at se. Og ærlig talt så kan jeg godt forstå ham. Hold kæft hvor er jeg en dårlig kæreste!!! Er så ked af at jeg bare nærmest var ligeglad!! Han siger at så må han klare sig selv. 

Jeg er og har aldrig været god til det med følelser og specielt ikke når folk er kede af det.. Jeg føler mig nærmest flov. Han er lige kørt for at hente hans mor og bror og de kommer herned. Hvad skal jeg gøre i forhold til dem?? Hvad fanden skal jeg gøre for at gøre det godt igen???

Jeg kunne gøre det samme som ham, fordi jeg er super dårlig til at vise følelser.. Det med at sætte mig for mig selv, holde det inde..

Jeg tror at han har reageret sådan, fordi han er ked af det, har været bange, men kan ikke vise at han havde brug for at du bare gav ham et kram da han kom ind af døren, selvom at han ikke gjorde tegn på det.

Sig til ham, at du da er ked af at du ikke gav ham det kram, men du troede at han ville være alene.. I har trodsalt været i kontakt hele dagen, så du er jo ikke ligeglad... Men ja der er mange der bare lige vil have et kram, når man kommer hjem.. om man viser det eller ej..  Men det er svært for andre mennesker at vide.

Giv dem et kram, og sig at du er glad for at svigerfar er ok, og så måske lige træk din kæreste ind i et andet rum og fortæl hvordan du oplevede i går, og at du var forvirret om hvordan du skulle opfører dig, sådan at der ikke er dårlig stemning.

Du skal ikke skamme dig, I har "talt" forbi hinanden og det sker.