Jeg skammer mig :(

Du skal sige til ham sådan som det er. At du føler med ham og at du ville ønske du havde givet ham et knus, men at du blev forvirret over de tegn han viste, at det virkede som om han bare havde brug for at være lidt sig selv. Men at du føler med ham.

og giv ham så et stort knus

min kærestes far var igennem en operation igår og det var ikke sikkert at han ville overleve. Heldigvis gjorde han det. Min kæreste kommer så sent hjem igår og hans far er naturligvis på sygehuset. Han har kørt rigtig langt sammen med hans mor. Vi har hele dagen SMSet sammen hvor han lyder til at være i fint humør. Han kommer så hjem og ser meget mut og sur ud. Jeg går ud til ham og siger at det var godt at det hele gik godt. Han siger bare ja og går ind på sofaen og sætter sig på computeren og tager høretelefoner på. Jeg spørger om der er noget galt og om der er sket noget. Han siger ikke noget. Jeg tænker at han nok ikke vil snakke om det da han har været rigeligt igennem. Efter et lille stykke tid vælger jeg at gå i seng. Her da han er stået op er han meget skuffet over mig og siger at det var tarveligt gjort af mig at jeg ikke gav ham et kram da han kom hjem. Han vidste ikke om han ville få sin far at se. Og ærlig talt så kan jeg godt forstå ham. Hold kæft hvor er jeg en dårlig kæreste!!! Er så ked af at jeg bare nærmest var ligeglad!! Han siger at så må han klare sig selv. 

Jeg er og har aldrig været god til det med følelser og specielt ikke når folk er kede af det.. Jeg føler mig nærmest flov. Han er lige kørt for at hente hans mor og bror og de kommer herned. Hvad skal jeg gøre i forhold til dem?? Hvad fanden skal jeg gøre for at gøre det godt igen???

Jeg synes at han handler uhensigtsmæssigt, og jeg synes bestemt ikke at du har noget at skamme dig over. Du spørger jo ind til hvordan det er gået, viser interesse og omsorg. Han vælger så at isolere sig - det må han lade være med hvis han ønsker nærvær.

Det er lidt det samme som når kvinder bliver fornærmede over at deres mænd ikke køber blomster. Så længe man viser sin kærlighed og omsorg, så må det sgu være op til én selv hvordan. Hvis din kæreste ville have haft et kram, skulle han have sagt det til dig.

Det virker som om han har en masse svære og negative følelser indeni, og at han ikke kan finde ud af at rette dem andre steder hen end mod dig. Men det er ikke fair.

Jeg er i øvrigt enig med nogle af de andre i, at de mand agerer uhensigtsmæssigt og urimeligt ved st være skuffet, men jeg mener også du skal være lidt ekstra large i en situation hvor han tydeligt har været meget bange og ked af det. Synes dog du er for hård ved dig selv!

Anonym skriver:

min kærestes far var igennem en operation igår og det var ikke sikkert at han ville overleve. Heldigvis gjorde han det. Min kæreste kommer så sent hjem igår og hans far er naturligvis på sygehuset. Han har kørt rigtig langt sammen med hans mor. Vi har hele dagen SMSet sammen hvor han lyder til at være i fint humør. Han kommer så hjem og ser meget mut og sur ud. Jeg går ud til ham og siger at det var godt at det hele gik godt. Han siger bare ja og går ind på sofaen og sætter sig på computeren og tager høretelefoner på. Jeg spørger om der er noget galt og om der er sket noget. Han siger ikke noget. Jeg tænker at han nok ikke vil snakke om det da han har været rigeligt igennem. Efter et lille stykke tid vælger jeg at gå i seng. Her da han er stået op er han meget skuffet over mig og siger at det var tarveligt gjort af mig at jeg ikke gav ham et kram da han kom hjem. Han vidste ikke om han ville få sin far at se. Og ærlig talt så kan jeg godt forstå ham. Hold kæft hvor er jeg en dårlig kæreste!!! Er så ked af at jeg bare nærmest var ligeglad!! Han siger at så må han klare sig selv. 

Jeg er og har aldrig været god til det med følelser og specielt ikke når folk er kede af det.. Jeg føler mig nærmest flov. Han er lige kørt for at hente hans mor og bror og de kommer herned. Hvad skal jeg gøre i forhold til dem?? Hvad fanden skal jeg gøre for at gøre det godt igen???

Du skal ikke være flov! Du er ikke tankelæser! 

Hvis jeg har det svære og har brug for et kram, så går jeg over og krammer min mand... og det samme gør han. Det er ikke svært...

modesty skriver:

Jeg synes at han handler uhensigtsmæssigt, og jeg synes bestemt ikke at du har noget at skamme dig over. Du spørger jo ind til hvordan det er gået, viser interesse og omsorg. Han vælger så at isolere sig - det må han lade være med hvis han ønsker nærvær.

Det er lidt det samme som når kvinder bliver fornærmede over at deres mænd ikke køber blomster. Så længe man viser sin kærlighed og omsorg, så må det sgu være op til én selv hvordan. Hvis din kæreste ville have haft et kram, skulle han have sagt det til dig.

Det virker som om han har en masse svære og negative følelser indeni, og at han ikke kan finde ud af at rette dem andre steder hen end mod dig. Men det er ikke fair.

Enig.

Jeg synes faktisk ikke du har noget at skamme dig over. Hvad skulle det være? At du ikke er tankelæser? Du har spurgt til ham og han har afvist og lukket sig inde.

Jeg synes faktisk han er urimelig - men som andre også nævner, bør du måske være lidt mere large overfor ham da det er nemmere at komme til at være urimelig hvis man er ked og bange.

Jeg synes du skal sige det som det er, at du tolkede ham som om han helst ville være i fred da du rent faktisk spurgte ham om noget var galt. Spørg ham så om han vil snakke om det nu, og giv da gerne et ordentligt kram, hvis det er dét han har brug for. 

Frk.S skriver:

Enig.

Jeg synes faktisk ikke du har noget at skamme dig over. Hvad skulle det være? At du ikke er tankelæser? Du har spurgt til ham og han har afvist og lukket sig inde.

Jeg synes faktisk han er urimelig - men som andre også nævner, bør du måske være lidt mere large overfor ham da det er nemmere at komme til at være urimelig hvis man er ked og bange.

Jeg synes du skal sige det som det er, at du tolkede ham som om han helst ville være i fred da du rent faktisk spurgte ham om noget var galt. Spørg ham så om han vil snakke om det nu, og giv da gerne et ordentligt kram, hvis det er dét han har brug for. 

Fordi jeg ikke af mig selv og med det samme gav ham et knus. Bearbejder mig selv for at jeg ikke tænkte som en selvfølge at han skulle have et knus. 

Anonym skriver:

Fordi jeg ikke af mig selv og med det samme gav ham et knus. Bearbejder mig selv for at jeg ikke tænkte som en selvfølge at han skulle have et knus. 

Han har været bange og ked af det. Det går ud over dig. Sådan er det nogle gange at være tæt på folk, der er pressede på deres følelser. 

Det hjælper ham på ingen måde, at du bebrejder dig selv og flytter dit fokus fra hans pressede situation til dig selv. Om du så kryber i fosterstilling i en måned af skam, vil det absolut ingen gavn gøre. 

Rejs dig, kram ham, bær over med hans udfald og din mulige fejltolkning af hans signaler og vær der for ham nu. 

Jeg fik snakket med ham igår aftes og det blev ikke bedre. 

Han siger at han aldrig inde i sit hjerte vil glemme at jeg ikke støttede ham. Han er utrolig skuffet over mig og det vil altid sidde i hans hjerte. Der er kun 3 personer han kan snakke med og jeg er ikke en af dem. 

Jeg undskyldte og prøvede at forklare at jeg troede han ville være i fred men der er ikke noget at gøre desværre....

Jeg fik snakket med ham igår aftes og det blev ikke bedre. 

Han siger at han aldrig inde i sit hjerte vil glemme at jeg ikke støttede ham. Han er utrolig skuffet over mig og det vil altid sidde i hans hjerte. Der er kun 3 personer han kan snakke med og jeg er ikke en af dem. 

Jeg undskyldte og prøvede at forklare at jeg troede han ville være i fred men der er ikke noget at gøre desværre....

Ærligt jeg tror du skal lade det fare. 

Din kæreste har og er nok bange sådan helt ind i hjertet, han har oplevet døden helt tæt på og det gør noget ved en. Han har haft behov for at blive vred, skælde ud og vise det hele er uretfærdigt. Det har så ramt dig (helt uretfærdigt i mine øjne). Det skulle måske have været sendt afsted mod livet, Gud, skæbnen, eller hvad ved jeg. Men du var bare lige der så nemt og ligetil.

men det sidste han har behov for nu er at skulle bekræfte dig, hjælpe dig, forklare dig og se dig gå ned. Han havde behov for du stod der og tog imod vreden og så er den skid slået. Måske har han behov for at være vred i en uges tid, måske kortere måske længere. 

Måske vil den vrede aldrig slippe ham, det kan ingen spå om. 

Du må sige til dig selv; okay så er jeg så ikke sådan en der kommer løbende med et kram og det er den jeg er og den han har valgt. Måske kan jeg ændre på det hen af vejen. Okay så tolkede jeg hans signaler forkert (jeg ville have tolket dem som dig), igen det er så mig der er dårlig til at læse ham, men det kan jeg jo også blive bedre til. 

Men lige nu gjorde jeg det aå godt jeg kunne, og jeg er her endnu. Jeg tog imod vreden og nu er jeg her, jeg spørger til hans far, jeg er den jeg er.