PernilleogLouis skriver:
Jeg tror på det er vigtigt at man lige husker på at det er barnets behov der er det vigtige. Min dreng er 7.5 år og ja hans far vil gerne ha en 7-7 men det kommer ikke til at ske for det kan min dreng ikke rumme. Det ved far godt så selvom han så gerne vil ha ham mere så må han jo tilsidesætte hans egne behov fremfor hans søns behov. Sådan er det at være forældre
Jeg føler ogsaa jeg tænker paa min datter..
Et videre forløb med hendes far, hvor han ikke er samarbejdsvillig, er i hvertfald heller ikke at foretrække for min datter.. Derfor min rådvildethed.. (hvis der er noget der hedder det).
Jeg vil HENDE det bedste, og er ikke selv i tvivl om hvad det er. Men hvis han ikke er enig, kan jeg jo ikke sætte mig ned og sige 'det skal du være'. Hvis han nu oprigtigt mener noget andet. Jeg kan jo ikke bestemme, hvad han skal mene, synes, eller gøre. Og det er der problemet er.
Saa hvis jeg kæmper for sagen i statsforvaltningen (og ikke mindst hvis jeg 'vinder'), saa risikerer jeg at vi kan finde ud af at samarbejde fremover.. Og det kan lyde nok saa dumt, og han bare maa tage sig sammen... JAMEN... det kan jeg jo ikke gøre for ham.
Anmeld
Citér