Kroniske smerter

Frø skriver:

Jeg har også piskesmæld. Arbejder lige nu 32 timer om ugen som pædagog og når jeg kommer hjem er jeg fuldstændig færdig! Jeg er så træt, at jeg ofte sover flere timer inden aftensmaden. 

For mit vedkommende har det været svært, at fastholde det sociale liv. Før spillede jeg fodbold tre gange om ugen og gik derudover til spinning. Weekenden kunne godt blive brugt på en bytur. Alt dette er jeg ikke i stand til længere. Jeg har altid været aktiv og det rammer mig, at jeg ikke længere kan gøre det jeg gerne vil. Jeg føler mig ikke som mig selv. 

Heldigvis har jeg den bedste kæreste som gør ALT for at jeg har det godt - og min familie er meget forstående. Ellers var jeg nok også gået helt ned med flaget..

De af jer der døjer med piskesmæld, hvordan er det gået under graviditet og fødsel? Min kæreste og jeg vil meget gerne have børn og vi har aftalt at starte omkring september, men jeg er meget usikker på hvordan min nakke vil reagere på en graviditet. Hvordan gik det jer? 

Under min første graviditet var det som om det blev lidt bedre. Lægerne forklarede det med at knogler osv bliver bløder/ løser, hvilket ka hjælpe på spændinger. Efter min fødsel er mine migræne anfald blevet meget bedre og der går heldigvis længer mellem de store anfald. Før fik jeg tit migræne 2 gange i ugen, nu er det måske et mindre anfald pr mdr og et stort hver andet mdr!! Fik i uge 34 pga ssf.

under min anden graviditet fik jeg tidligt bækkenløsning, og det gir mig stadig problemer her snart 3 år efter. Tænker det har noget at gøre med at jeg ik holde til træning. Havde ingen problemer med fødsels. Men Alberte var en stor baby og ville nærmest kun være ved mig de første 8 mdrer, hvilket var fysisk hårdt for mig.

tror at havde vi fået Alberte først, ville jeg nok ha været mere betænkelig med barn nr 2. 

Mine børn ved jo ik hvordan jeg var før, så de kender jo ik til andet. Tænker ik de er utilfredse og der er stadig mange ting jeg ka lave med dem.

for mig har børn nok været den største gave, fordi de har flyttet mit fokus positivt. Vh stine

Tak også blå skilt til mig endnu en ting jeg bliver mødt med manglende forståelse for. Tror vi har skrevet sammen før

Det kan godt være  du skriver bare hvis du har brug for det 

Jeg  har en ødelagt ryg- der er slid i hele ryggen og jeg har 4 diskoprolapser. 

Tager 19 smertestillende om dagen hvor 11 er dem er morfinpræperater.

De gør at jeg kan arbejde i mit eget tempo for arbejde det vil jeg !

Skal snart opereres igen hvor de nok vil gøre hele ryggen stiv da den ellers vil kollapse helt i løbet af få år.

Mit kommer af hårdt fysisk arbejde siden jeg var 17 - 

Jeg er træt især pga medicin ,men ellers synes jeg ,at jeg har et godt liv. Jeg ser sådan på det at det jeg har ikke slår mig ihjel - og at mange andre har det værre end mig.De kronikse smerter har jeg lært er den del af mit liv og altid vil være det - og det ændres ikke af at jeg giver op og sætter mig i et hjørne og venter på at nogen kommer og skyder mig. Tror på at et positivt syn kan gøre meget. 

Socialt set så tænker jeg mig om og vælger til og fra - f.eks så er jeg ikke til 2 fester i træk da jeg ikke kan tåle at sidde ned for længe .Men ellers så har jeg den mening at jeg styrer min krop - den skal ikke styre mig :)

Forståelse fra omgivelserne..Hmm det har jeg aldrig tænkt over . Jeg snakker aldrig med nogen om min ryg som sådan for gider ikke medlidenhed og hensyn Jeg kan godt selv finde ud af hvad jeg kan og ikke kan :) 

Jeg er min egen chef så jeg bestemmer selv mit arbejdstempo og mine pauser og det er jo et plus 

Anonym skriver:

Ville lyve hvis jeg ikke sagde det var hårdt. Ved heller ikke hvor jeg ville være uden den kæmpe støtte fra min mand. Vi har dog været fra hinanden i knap et år, da vi bukkede under for presset på vores familie. Håber vi kan finde sammen igen. 

Nej intet postivt under min graviditet , blev sygemeldt ret tidligt pga bækkensmerter så var meget sengeliggende. Har så heller ikke taget nogen form for smertestillende medicin da jeg har fravalgt dette . Har været på et forløb på smerteklinik hvor jeg snakkede med lægen om mit valg. Desværre er der ingen forskning der viser konsekvenserne af langvarig smertestillende piller . Jeg ved jeg skal leve med disse smerter så prøver at tage hensyn til det i min hverdag. Dog er jeg begyndt at tage fast alm smertestillende hver dag. 

Min hukommelse er også røget en tur, gule sedler er blevet min nye ven. Alt skal skrives ned ellers glemmer jeg det . Og chancen er stadigvæk stor . Bliver hurtigt udtrættet hvilket virkelig også er en hæmsko . 

Du må endelig ikke lade dig skræmme af min historie , da jeg blev gravid havde jeg 2 børn i forvejen. 

Min graviditet har ikke gjordt den store forskel ( eller ved jo ikke hvordan jeg ville have haft det ellers , da min skade var ny dengang ) grunden til jeg ville have valgt anderledes er fordi jeg syntes mine store betaler prisen for valg af et barn mere. Og set i bagspejlet er mine kræfter ikke gode nok( efter hvad jeg selv ønsker ) 

men selvfølgelig nok fordi jeg sammenligner med før. Hvad jeg kunne dengang. 

Hvis din tilstand er stabil , ville jeg ikke tøve med at få et barn. Tænker du kender din krop og dine smerter. Du har støtte omkring dig så det ville ikke blive problem. Det vigtigste er at lytte til kroppen og de signaler den sender. Og ikke mindst have for høje forventninger . Så skal det nok gå

Det er jeg ked af at høre. Håber I finder sammen igen .

Jeg er heller ikke meget for at proppe mig med piller, så prøver så vidt muligt at holde igen - selvom det nogen dage er virkelig hårdt. 

Det med ikke at kunne huske er virkelig hårdt syntes jeg. Jeg skriver også en masse ting ned, men nogen gange hjælper det ikke engang. Det er med at finde nogen metoder der virker. Ofte bliver jeg stesset over at jeg ikke kan huske, for jeg ved der er noget jeg har glemt. Jeg er også blevet langsommere til at formulere mig - både mundtligt og skriftligt, selvom det altid er noget jeg har været god til. Det er sgu underligt, at en ulykke i nakken kan påvirke hovedet også. 

Tak for rådet med 'at springe ud i det'. Jeg snakker selvfølgelig med min kæreste og min veninde om mine overvejelser i forbindelse med at få børn og samtidig have piskesmæld, men de ved jo ikke hvordan det præcis føles. Så det hjælper rigtig meget, at høre fra en som står i samme situation og som tror på at det godt kan lade sig at gøre  

StineW79 skriver:

Under min første graviditet var det som om det blev lidt bedre. Lægerne forklarede det med at knogler osv bliver bløder/ løser, hvilket ka hjælpe på spændinger. Efter min fødsel er mine migræne anfald blevet meget bedre og der går heldigvis længer mellem de store anfald. Før fik jeg tit migræne 2 gange i ugen, nu er det måske et mindre anfald pr mdr og et stort hver andet mdr!! Fik i uge 34 pga ssf.

under min anden graviditet fik jeg tidligt bækkenløsning, og det gir mig stadig problemer her snart 3 år efter. Tænker det har noget at gøre med at jeg ik holde til træning. Havde ingen problemer med fødsels. Men Alberte var en stor baby og ville nærmest kun være ved mig de første 8 mdrer, hvilket var fysisk hårdt for mig.

tror at havde vi fået Alberte først, ville jeg nok ha været mere betænkelig med barn nr 2. 

Mine børn ved jo ik hvordan jeg var før, så de kender jo ik til andet. Tænker ik de er utilfredse og der er stadig mange ting jeg ka lave med dem.

for mig har børn nok været den største gave, fordi de har flyttet mit fokus positivt. Vh stine

Tusind tak for din besked, det gjorde presset på mine skuldre en hel del lettere . 

Det lyder vildt at det kan blive bedre, men hvor ville det dog være dejligt! Min neurolog fortalte, at det ofte ses at migræneanfaldene bliver færre jo længere man kommer i graviditeten - så det satser jeg på. Jeg har også været vant til migræneanfald to gange om ugen, men er inde i en god periode lige nu, så er begyndt at trappe ud af min medicin (som jeg får hver dag) så vi kan begynde PB i september. 

Jeg håber at jeg kan holde mig i gang under en graviditet, det tror jeg ville være godt. Men det et man jo aldrig selv herre over. 

De sidste ting du skriver har jeg aldrig selv tænkt over. Jeg er meget optaget af de ting jeg ikke kan og er bange for ikke at slå til som mor. Men du har så ret når du skriver at børnene ikke kender til andet - og der er nemlig mange ting som jeg kan gøre i stedet. Og det med at de har flyttet dit fokus positivt havde jeg heller ikke skænket en tanke - så tak for at åbne mine øjne

Frø skriver:

Det er jeg ked af at høre. Håber I finder sammen igen .

Jeg er heller ikke meget for at proppe mig med piller, så prøver så vidt muligt at holde igen - selvom det nogen dage er virkelig hårdt. 

Det med ikke at kunne huske er virkelig hårdt syntes jeg. Jeg skriver også en masse ting ned, men nogen gange hjælper det ikke engang. Det er med at finde nogen metoder der virker. Ofte bliver jeg stesset over at jeg ikke kan huske, for jeg ved der er noget jeg har glemt. Jeg er også blevet langsommere til at formulere mig - både mundtligt og skriftligt, selvom det altid er noget jeg har været god til. Det er sgu underligt, at en ulykke i nakken kan påvirke hovedet også. 

Tak for rådet med 'at springe ud i det'. Jeg snakker selvfølgelig med min kæreste og min veninde om mine overvejelser i forbindelse med at få børn og samtidig have piskesmæld, men de ved jo ikke hvordan det præcis føles. Så det hjælper rigtig meget, at høre fra en som står i samme situation og som tror på at det godt kan lade sig at gøre  

Det kan sagtens lade sig gøre  i kender jo allerede nu til dine begrænsninger . 

Ja det er noget andet at høre fra andre i samme situation , som kender til det . Selv om man møder forstående folk kender de det jo ikke fra egen krop.