Kroniske smerter

Jeg fik piskesmæld for 12 år siden, hvilket for mig har betydet at jeg ik længer rigtig ka holde til at dyrke motion, hvilket igen har betydet at jeg har taget 30 kg på.

jeg arbejder som pædagog indenfor special området. Jeg arbejder dog kun 30-32 timer pr uge, hvilket passer mig ok, da jeg ellers ik har så meget energi til ungerne.

jeg har en pige på 6 og en på snart 3, som er nogle værre tumlehoveder, hvilket jeg ik altid ka holde til, men det ka kæresten så heldigvis. Det er så "desværre" også tit ham der laver sjove og vilde med dem, fordi jeg ik ka holde til det. Jeg siger til mine unger at mor har ondt i ryggen/armen eller hovedet, så de lige ska passe lidt på. Den store forstår det sagtens oger sød til hjælpe til med det hun ka!

Min kæreste, svigerfar og pap svigermor var med i uheldet, hvor vi blev påkørt af en spritbelist, og de har altid været super forstående overfor det hele.

Min svigermor syntes vist indimellem det er lidt synd for min kæreste, når han i perioder står meget med ungerne.

Min mor har i perioder haft det svært med at jeg har taget så meget på, og ka ik altid helt forstå at jeg ik bare ka begynde at træne osv for at tabe mig, fordi det jo ville være så godt for mig osv. 

Jeg føler ik at jeg bliver hæmmet socialt, min venner ved jo hvorfor jeg er som jeg og vi har kendt hinanden de sidste15-25 år

Jeg lider af fibromyalgi, fik det konstateret for små 2 år siden, men har sikkert lidt af det meget længere.

Jeg har ondt 24/7, og det føles på en god dag som smerter i kroppen som man har ved influenza, på en dårlig dag kan jeg dårligt gå og slet ikke komme op på vores 1. sal i huset

For mig betød det at jeg var på 32 timer det første år efter diagnosen, men nu er jeg gået på 35 timer, arbejder på kontor.

Mht det sociale, så betyder det at hvis vi skal noget både lørdag og søndag i weekenderne, så har jeg djævelsk ondt om mandagen, og efter endt arbejde er jeg faktisk parat til at gå i seng, men det hjælper jo ikke noget med 3 børn i huset

På lang sigt har det, at jeg ikke er vildt god til at passe på mig selv, at jeg kan risikere at ende i en kørestol, men vi snakker om måske 10-25 år, så langt kan jeg slet ikke tænke. Lige nu skal livet leves, også må jeg ned og runde gulvtæppet indimellem.

Jeg møder utrolig stor forståelse fra både familie, kollegaer og venner, og alle er meget villige til at hjælpe og aflaste hvor de kan. Selv børnene møder jeg kun omsorg fra

StineW79 skriver:

Jeg fik piskesmæld for 12 år siden, hvilket for mig har betydet at jeg ik længer rigtig ka holde til at dyrke motion, hvilket igen har betydet at jeg har taget 30 kg på.

jeg arbejder som pædagog indenfor special området. Jeg arbejder dog kun 30-32 timer pr uge, hvilket passer mig ok, da jeg ellers ik har så meget energi til ungerne.

jeg har en pige på 6 og en på snart 3, som er nogle værre tumlehoveder, hvilket jeg ik altid ka holde til, men det ka kæresten så heldigvis. Det er så "desværre" også tit ham der laver sjove og vilde med dem, fordi jeg ik ka holde til det. Jeg siger til mine unger at mor har ondt i ryggen/armen eller hovedet, så de lige ska passe lidt på. Den store forstår det sagtens oger sød til hjælpe til med det hun ka!

Min kæreste, svigerfar og pap svigermor var med i uheldet, hvor vi blev påkørt af en spritbelist, og de har altid været super forstående overfor det hele.

Min svigermor syntes vist indimellem det er lidt synd for min kæreste, når han i perioder står meget med ungerne.

Min mor har i perioder haft det svært med at jeg har taget så meget på, og ka ik altid helt forstå at jeg ik bare ka begynde at træne osv for at tabe mig, fordi det jo ville være så godt for mig osv. 

Jeg føler ik at jeg bliver hæmmet socialt, min venner ved jo hvorfor jeg er som jeg og vi har kendt hinanden de sidste15-25 år

 

I hear you! Får også nogle gange den der med, at jeg bare skal dyrke noget motion og det ville bare være så godt! Ja, men en arbejdsdag på 8.25 timer er som et maraton for mig hver dag og jeg må ikke tage i motionscenter pga. min rygskade. Så... Men godt nok svært når man gerne ville kunne alt det man kunne før.... 

Og synes også nogle gange det er øv at det altid er far der er den sjove

StineW79 skriver:

Jeg fik piskesmæld for 12 år siden, hvilket for mig har betydet at jeg ik længer rigtig ka holde til at dyrke motion, hvilket igen har betydet at jeg har taget 30 kg på.

jeg arbejder som pædagog indenfor special området. Jeg arbejder dog kun 30-32 timer pr uge, hvilket passer mig ok, da jeg ellers ik har så meget energi til ungerne.

jeg har en pige på 6 og en på snart 3, som er nogle værre tumlehoveder, hvilket jeg ik altid ka holde til, men det ka kæresten så heldigvis. Det er så "desværre" også tit ham der laver sjove og vilde med dem, fordi jeg ik ka holde til det. Jeg siger til mine unger at mor har ondt i ryggen/armen eller hovedet, så de lige ska passe lidt på. Den store forstår det sagtens oger sød til hjælpe til med det hun ka!

Min kæreste, svigerfar og pap svigermor var med i uheldet, hvor vi blev påkørt af en spritbelist, og de har altid været super forstående overfor det hele.

Min svigermor syntes vist indimellem det er lidt synd for min kæreste, når han i perioder står meget med ungerne.

Min mor har i perioder haft det svært med at jeg har taget så meget på, og ka ik altid helt forstå at jeg ik bare ka begynde at træne osv for at tabe mig, fordi det jo ville være så godt for mig osv. 

Jeg føler ik at jeg bliver hæmmet socialt, min venner ved jo hvorfor jeg er som jeg og vi har kendt hinanden de sidste15-25 år

 

Har også piskesmæld men har måtte sige farvel til arbejde . Og det har virkelig gjordt " noget " aghh ja motion er ikke det nemmeste at dyrke med smerter, har dog fundet ud af cirkel træning er godt for mig . Men overskuddet skal være der , og det har jeg nok kun fordi jeg er hjemme. 

Jeg har også piskesmæld. Arbejder lige nu 32 timer om ugen som pædagog og når jeg kommer hjem er jeg fuldstændig færdig! Jeg er så træt, at jeg ofte sover flere timer inden aftensmaden. 

For mit vedkommende har det været svært, at fastholde det sociale liv. Før spillede jeg fodbold tre gange om ugen og gik derudover til spinning. Weekenden kunne godt blive brugt på en bytur. Alt dette er jeg ikke i stand til længere. Jeg har altid været aktiv og det rammer mig, at jeg ikke længere kan gøre det jeg gerne vil. Jeg føler mig ikke som mig selv. 

Heldigvis har jeg den bedste kæreste som gør ALT for at jeg har det godt - og min familie er meget forstående. Ellers var jeg nok også gået helt ned med flaget..

De af jer der døjer med piskesmæld, hvordan er det gået under graviditet og fødsel? Min kæreste og jeg vil meget gerne have børn og vi har aftalt at starte omkring september, men jeg er meget usikker på hvordan min nakke vil reagere på en graviditet. Hvordan gik det jer? 

Anonym skriver:

Tænkte om der er andre bruger herinde som lever et liv med kroniske smerter i hverdagen som har lyst til at dele lidt om hvordan hverdagen hænger sammen??

hvordan du håndtere at have et socialt liv?

tanker omkring at have begrænsninger i hverdagen ?

forståelse fra omgivelserne ( familie )??

Du er velkommen til at skrive pb til mig. Jeg har bla fibromyalgi og handicapskilt til bilen 

Frø skriver:

Jeg har også piskesmæld. Arbejder lige nu 32 timer om ugen som pædagog og når jeg kommer hjem er jeg fuldstændig færdig! Jeg er så træt, at jeg ofte sover flere timer inden aftensmaden. 

For mit vedkommende har det været svært, at fastholde det sociale liv. Før spillede jeg fodbold tre gange om ugen og gik derudover til spinning. Weekenden kunne godt blive brugt på en bytur. Alt dette er jeg ikke i stand til længere. Jeg har altid været aktiv og det rammer mig, at jeg ikke længere kan gøre det jeg gerne vil. Jeg føler mig ikke som mig selv. 

Heldigvis har jeg den bedste kæreste som gør ALT for at jeg har det godt - og min familie er meget forstående. Ellers var jeg nok også gået helt ned med flaget..

De af jer der døjer med piskesmæld, hvordan er det gået under graviditet og fødsel? Min kæreste og jeg vil meget gerne have børn og vi har aftalt at starte omkring september, men jeg er meget usikker på hvordan min nakke vil reagere på en graviditet. Hvordan gik det jer? 

Jeg blev gravid med min yngste 3 mdr efter mit uheld . Havde jeg vist hvor jeg ville ende idag havde jeg ikke fået et barn mere. Jeg blev sygemeldt ret tidligt og barsel var ikke særlig sjov. Mega hårdt med smerter og et barn som aldrig sov. Og græd meget. Da barsel var slut var jeg grædefærdig . 

Står lidt som dig, var super aktiv før. Altid i gang, dyrkede sport mm. Nu uden plads på arbejdsmarked og med et lille aktivitetsniveau det er nok langt det sværeste. Smerterne er som de nu er, men de kognitive forandringer gør virkelig ondt. Kan slet ikke kende den person jeg er. 

Har også stor støtte i min mand . Men med en familie som ikke forstår som hvis bare mener jeg skal komme i gang. 

Årgangs Mor skriver:

Du er velkommen til at skrive pb til mig. Jeg har bla fibromyalgi og handicapskilt til bilen 

Tak også blå skilt til mig endnu en ting jeg bliver mødt med manglende forståelse for. Tror vi har skrevet sammen før

Anonym skriver:

Jeg blev gravid med min yngste 3 mdr efter mit uheld . Havde jeg vist hvor jeg ville ende idag havde jeg ikke fået et barn mere. Jeg blev sygemeldt ret tidligt og barsel var ikke særlig sjov. Mega hårdt med smerter og et barn som aldrig sov. Og græd meget. Da barsel var slut var jeg grædefærdig . 

Står lidt som dig, var super aktiv før. Altid i gang, dyrkede sport mm. Nu uden plads på arbejdsmarked og med et lille aktivitetsniveau det er nok langt det sværeste. Smerterne er som de nu er, men de kognitive forandringer gør virkelig ondt. Kan slet ikke kende den person jeg er. 

Har også stor støtte i min mand . Men med en familie som ikke forstår som hvis bare mener jeg skal komme i gang. 

 

Ej hvor jeg føler med dig! Det må være så hårdt. Er glad for at læse, at din mand støtter dig - det er guld værd. Jeg ved slet ikke hvor jeg ville være henne hvis det ikke var for min kæreste . 

Lige præcis det med det kognitive kan jeg virkelig godt sætte mig ind i! Jeg har svært ved rigtig mange ting efter ulykken, fx at huske, og det påvirker så meget min identitetsfølelse. Det syntes jeg godt nok er svært!

Jeg tænkte på, om du var på nogen form for smertestillende imens du var gravid? Det tænker jeg godt kan blive et problem for mig i en graviditet. Jeg prøver så vidt muligt at holde igen med de smertestillende, men med migræne flere gange om måneden (udover nakkesmerterne) er det svært. Var der noget under din graviditet som havde en positiv effekt på piskesmældet? 

Tak fordi du giver dig tid til at svare

Frø skriver:

Ej hvor jeg føler med dig! Det må være så hårdt. Er glad for at læse, at din mand støtter dig - det er guld værd. Jeg ved slet ikke hvor jeg ville være henne hvis det ikke var for min kæreste . 

Lige præcis det med det kognitive kan jeg virkelig godt sætte mig ind i! Jeg har svært ved rigtig mange ting efter ulykken, fx at huske, og det påvirker så meget min identitetsfølelse. Det syntes jeg godt nok er svært!

Jeg tænkte på, om du var på nogen form for smertestillende imens du var gravid? Det tænker jeg godt kan blive et problem for mig i en graviditet. Jeg prøver så vidt muligt at holde igen med de smertestillende, men med migræne flere gange om måneden (udover nakkesmerterne) er det svært. Var der noget under din graviditet som havde en positiv effekt på piskesmældet? 

Tak fordi du giver dig tid til at svare

Ville lyve hvis jeg ikke sagde det var hårdt. Ved heller ikke hvor jeg ville være uden den kæmpe støtte fra min mand. Vi har dog været fra hinanden i knap et år, da vi bukkede under for presset på vores familie. Håber vi kan finde sammen igen. 

Nej intet postivt under min graviditet , blev sygemeldt ret tidligt pga bækkensmerter så var meget sengeliggende. Har så heller ikke taget nogen form for smertestillende medicin da jeg har fravalgt dette . Har været på et forløb på smerteklinik hvor jeg snakkede med lægen om mit valg. Desværre er der ingen forskning der viser konsekvenserne af langvarig smertestillende piller . Jeg ved jeg skal leve med disse smerter så prøver at tage hensyn til det i min hverdag. Dog er jeg begyndt at tage fast alm smertestillende hver dag. 

Min hukommelse er også røget en tur, gule sedler er blevet min nye ven. Alt skal skrives ned ellers glemmer jeg det . Og chancen er stadigvæk stor . Bliver hurtigt udtrættet hvilket virkelig også er en hæmsko . 

Du må endelig ikke lade dig skræmme af min historie , da jeg blev gravid havde jeg 2 børn i forvejen. 

Min graviditet har ikke gjordt den store forskel ( eller ved jo ikke hvordan jeg ville have haft det ellers , da min skade var ny dengang ) grunden til jeg ville have valgt anderledes er fordi jeg syntes mine store betaler prisen for valg af et barn mere. Og set i bagspejlet er mine kræfter ikke gode nok( efter hvad jeg selv ønsker ) 

men selvfølgelig nok fordi jeg sammenligner med før. Hvad jeg kunne dengang. 

Hvis din tilstand er stabil , ville jeg ikke tøve med at få et barn. Tænker du kender din krop og dine smerter. Du har støtte omkring dig så det ville ikke blive problem. Det vigtigste er at lytte til kroppen og de signaler den sender. Og ikke mindst have for høje forventninger . Så skal det nok gå