Efter (endnu) en diskution med min eks, blir jeg nødt til at høre jeres mening.
Vores datter er lige startet i før skole, og skal i den forbindelse (måske) i SFO. Jeg går på barsel, og har derfor ikke pasningsbehov, og vil derfor ikke betale for det. Min eks stejler selvfølgelig over at jeg ikke vil betale, men siger der ud over at vores datter vil komme bagud socialt, hvis ikke hun kommer i SFO lissom alle(?!) andre.. Hun er fint med socialt. Hun kan snakke med alle og er meget vellidt.
Jeg synes det er så skønt at kunne hente mine børn tidligt og give dem fridage. Hendes lillebror går fortsat i børnehave.
I min verden er SFO og andre institutioner noget der er lavet for at forældre kan få deres børn passet, imens de selv går på arbejde. Mens min eks mener at børn skal være så meget i instituon som muligt..
Selvfølgelig er der også et socialt aspekt i SFOen, men hun er jo i skole fra 8-14 hver dag. Det er da en lang dag for et lille menneske. De har vel også brug for fritid og at komme hjem og bare være.. at kunne trække sig tilbage og få lidt ro i hovedet efter en lang dag med så mange mennesker omkring sig.. Det er ihvertfald min mening.
Hvad mener I, er institution børnenes eller forældrenes behov?
Umiddelbart tror jeg du vil blive forundret over, hvor hurtigt din datter går fra at være børnehavebarnet hvor mor er meget central til skolebarnethvor mors rolle bliver mere perifær og vennerne bliver centrale.
jeg er helt enig med dig i at vuggestuen og til dels børnehaven er et samfundsskabt behov for at begge parter kan være på arbejdsmarkedet.
jeg vil til dels også sige SFO/fritidshjem er et samfundsskabt behov, da vi ikke længere har det fællesskab som gør ungerne løber sammen og leger. Men det handler ikke om behovet for opbevaring og forældres mulighed for at arbejde, men for at skabe et fællesskab (et trygt), hvor børnene mødes og leger.
Men omvendt vil jeg sige, jeg synes i højere grad det er forældrenes behov hvis ikke de giver den frihed til at blive store børn, til at lade vennerne fylde mere end mor og far (når man har det godt).
jeg kan godt se det er mange penge, hvis man ikke har pasningsbehovet. Jeg er helt på linie med det er lange skoledag (for lange i min optik, men det er en anden debat). Men jeg ville ikke framelde SFO før mine børn havde prøvet det i et stykke tid og de selv gav udtryk for deres ønsker og behov.
Jeg kan sige mine har elsker deres SFO, de ville da langt hellere gå glip af skolen end SFO'en. Spørger jeg til min søns dag, så hører jeg kun om SFO. Kommer jeg lige efter skole og kort tid inde i SFO delen, får jeg ofte et øv.
SFO'en (og senere klub) har udvidet mine børns horisont, de har lært at live rollespil er fantastisk, spillet hockey, spillet bordfodbold, laver skovstratego og meget mere jeg aldrig kunne give fordi det kræver mere end et barn.
I øjeblikket er SFOerne trængt økonomisk, og jeg kan se (har haft børn i samme SFO i 6 år), at kvaliteten desværre er dalende, og jeg frygter det til sidst blot bliver opbevaring og ikke den fantastiske fritidspædagogik som har været. Så jeg tror der vil være børn der fravælger og så skal de selvsagt have lov, jeg tror der er SFOer der ikke overlever skolereformen, hvor forældre finder andre løsninger til det sociale - jeg personligt synes så vi taber noget, for tror det er de færreste der formår at skabe et tilbud/alternativ hvor der er flere forskellige aktiviteter at vælge mellem og en stor børneflok til at realisere det.
Men summasumarum, jeg melder mig faktisk på din ex side - jeg ville ikke framelde før jeg kunne se behovet ikke var der fra min datters side, og ikke fra min egen. For for mig er SFO ikke alene pasning, men der hvor der er store muligheder.
Og mine unger ville slp mig ihjel hvis det var der jeg sparede på budgettet.