Føler mig fanget!

Dejligt at kommunen kunne hjælpe jer. 

Anonym skriver:

Som sagt har det stået på i et halvt år og vi har mindst 5 dage om ugen haft en god snak om tingene hvor vi begge er blevet hørt. 

Han vil gerne starte til psykolog og vredes terapi og han vil søge arbejde og forsørge sin familie.  Han vil være en god far og hjælpe til herhjemme. 

Næste morgen står han op og spiller Playstation og hvis jegbstiller spørgsmålstegn ved det bliver han sur og skrider. Herefter får jeg så sms'er om hvor stor en smatso jeg er og jeg kan ikke andet end at brokke mig og jeg er også bare en satan og en drama kælling. 

Det bliver mere og mere svært ikke at smide ham ud i raseri 

Har du mulighed for at rejse hen til nogen med sønnen nogle dage? For at give ham plads til selv at komme til fornuft? Tænker han har brug for en opvågner selv, men ikke en hvor du beder ham om at gå eller lignende... Nok nærmere en hvor han selv kommer til erkendelse, fordi I er væk og han ikke bliver mindet om andet

Anonym skriver:

Lige en update herfra.

Vi var begge til mødet og fik fremlagt det hele. Han får nu hjælp til en lejlighed, psykologhjælp og noget anger management halløj.

Derudover er aftalen at han kommer ud allerede fra på mandag i et værelse af en slags til noget mere permanent kommer frem. Derefter kommer han her 3 gange om ugen og ser vores søn på betingelse af han opfører sig ordentligt. 

Om nogle måneder skal vi så til noget rådgivning om god kommunikation mellem forældre. 

Så alt i alt et rigtig godt møde.

Takker for de mange gode svar og ikke mindst en sober tone.

Knus herfra.

Undskyld, jeg havde ikke læst de sidste kommentarer Håber det bedste for jer, og at han kan vise sig som en god far på afstand.

Kh

Anonym skriver:

Det lyder så simpelt. Har lige haft den med ham her til morgen. Jeg stod og lavede en flaske til baby i køkkenet. Han kan rulle om på maven men ikke tilbage på ryggen endnu så når han bliver træt i nakken bliver han ked af det. Jeg kunne høre ham på tæppet i stuen og min kæreste lå pg spillede denne gang på sin tlf,  på sofaen 1 meter fra ham. Alligevel måtte jeg gå ind og hjælpe ham. 

Jeg konfronterede min kæreste med problemet og har nu i en halv time modtaget sms'er om hvor fucked up jeg er og at jeg sikkert knepper med alt og alle fordi jeg ikke har villet have sex de sidste 3 dage fordi jeg dagligt er blevet svinet til. Så nu er jeg en beskidt møgluder. Har ikke svaret en eneste gang men har alligevel modtaget ikke mindre end 6 romaner fra ham.

En god snak er ikke løsningen her. Tror efterhånden mere jeg har brug for at få ham fjernet. Han går ikke frivilligt fra området. 

Han skal da bare ud!

Du er nød til at tænke på dig selv og din søn.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op. Min kæreste gennem 3 år er ved at drive mig til vanvid. Han dumpede nogle prøver på sin skole for et halvt år siden som gjorde han ikke kunne fortsætte sin uddannelse. Siden har han været på kontanthjælp og uanset hvor meget både mig og kommunen er efter ham, søger han hverken ind på uddannelser eller jobs.

Han sidder døgnet rundt og spiller Playstation på nær 1-2 gange om ugen hvor han får lettet røven hen til det aktivering han egentlig skulle gå på dagligt.

Han hjælper overhovedet ikke til med vores 5 mdr gamle søn. Jeg giver ham mad, skifter,  bader, leger, putter, trøster. Alt! Samtidig er det også mig der rydder op, gør rent, vasker tøj (i kælderen og vi bor på 4.sal), handler ind, laver mad, ordner alt der hedder økonomi, vasker op. Alting. 

Jeg er så pisse træt af det. Han sætter ikk pris på en skid. Han kan finde på at spørge hvornår vi skal ha aftensmad imens jeg sidder og giver baby flaske! Seriøst?!

Udover det er han hele tiden negativ uden selv at vide hvorfor. HHver gang jeg tagerdet op bliver han sur og skrider og kommer så tilbage senere og lover mig guld og grønne skove indtil næste dag hvor det hele så starter forfra.

Han har hverken familie eller venner her. Han er helt alene udover os herhjemme så de 3 gange jeg har pakket hans ting og bedt ham gå, ender det med han sidder fortabt med alt sit lort på parkeringspladsen foran min opgang. Det er så ynkeligt men fordi jeg kender ham og hans historie og han er far til min søn så ender det med jeg får ondt i hjertet og lukker ham ind. Men fortryder altid næste morgen. 

Alligevel kan han ikk forstå jeg ikke vil have sex med ham hver eneste aften. Han bbliver pisse sur og føler sig virkelig uretfærdig behandlet.

Det er som om lige meget hvad jeg siger så går det ikke ind. Jeg har ikle flere måder at kommunikere på. 

Jeg er helt forvirret i mit hoved og kan snart ikke holde mig selv oppe for min søn mere og det er det der gør mig bange. Indtil nu har det ikk påvirket ham og han får ikk lov at se og høre hvad der sker. Men kan mærke jeg får mere og mere svært ved at lægge det væk når min søn er vågen.

Har brug for gode råd til at komme videre herfra. 

Jeg synes I skal have professionelt hjælp. Få folk udefra til at vurdere og hjælpe jer. 

Mit bedste råd er derfor at du skal kontakte mødrehjælpen. 

De har en masse rådgivning og forløb til dig og din kæreste. 

Tjek det ud: moedrehjaelpen.dk