Føler mig fanget!

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op. Min kæreste gennem 3 år er ved at drive mig til vanvid. Han dumpede nogle prøver på sin skole for et halvt år siden som gjorde han ikke kunne fortsætte sin uddannelse. Siden har han været på kontanthjælp og uanset hvor meget både mig og kommunen er efter ham, søger han hverken ind på uddannelser eller jobs.

Han sidder døgnet rundt og spiller Playstation på nær 1-2 gange om ugen hvor han får lettet røven hen til det aktivering han egentlig skulle gå på dagligt.

Han hjælper overhovedet ikke til med vores 5 mdr gamle søn. Jeg giver ham mad, skifter,  bader, leger, putter, trøster. Alt! Samtidig er det også mig der rydder op, gør rent, vasker tøj (i kælderen og vi bor på 4.sal), handler ind, laver mad, ordner alt der hedder økonomi, vasker op. Alting. 

Jeg er så pisse træt af det. Han sætter ikk pris på en skid. Han kan finde på at spørge hvornår vi skal ha aftensmad imens jeg sidder og giver baby flaske! Seriøst?!

Udover det er han hele tiden negativ uden selv at vide hvorfor. HHver gang jeg tagerdet op bliver han sur og skrider og kommer så tilbage senere og lover mig guld og grønne skove indtil næste dag hvor det hele så starter forfra.

Han har hverken familie eller venner her. Han er helt alene udover os herhjemme så de 3 gange jeg har pakket hans ting og bedt ham gå, ender det med han sidder fortabt med alt sit lort på parkeringspladsen foran min opgang. Det er så ynkeligt men fordi jeg kender ham og hans historie og han er far til min søn så ender det med jeg får ondt i hjertet og lukker ham ind. Men fortryder altid næste morgen. 

Alligevel kan han ikk forstå jeg ikke vil have sex med ham hver eneste aften. Han bbliver pisse sur og føler sig virkelig uretfærdig behandlet.

Det er som om lige meget hvad jeg siger så går det ikke ind. Jeg har ikle flere måder at kommunikere på. 

Jeg er helt forvirret i mit hoved og kan snart ikke holde mig selv oppe for min søn mere og det er det der gør mig bange. Indtil nu har det ikk påvirket ham og han får ikk lov at se og høre hvad der sker. Men kan mærke jeg får mere og mere svært ved at lægge det væk når min søn er vågen.

Har brug for gode råd til at komme videre herfra. 

Han lyder deprimeret. Meget endda. Har han overvejet at søge hjælp

Anonym skriver:

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op. Min kæreste gennem 3 år er ved at drive mig til vanvid. Han dumpede nogle prøver på sin skole for et halvt år siden som gjorde han ikke kunne fortsætte sin uddannelse. Siden har han været på kontanthjælp og uanset hvor meget både mig og kommunen er efter ham, søger han hverken ind på uddannelser eller jobs.

Han sidder døgnet rundt og spiller Playstation på nær 1-2 gange om ugen hvor han får lettet røven hen til det aktivering han egentlig skulle gå på dagligt.

Han hjælper overhovedet ikke til med vores 5 mdr gamle søn. Jeg giver ham mad, skifter,  bader, leger, putter, trøster. Alt! Samtidig er det også mig der rydder op, gør rent, vasker tøj (i kælderen og vi bor på 4.sal), handler ind, laver mad, ordner alt der hedder økonomi, vasker op. Alting. 

Jeg er så pisse træt af det. Han sætter ikk pris på en skid. Han kan finde på at spørge hvornår vi skal ha aftensmad imens jeg sidder og giver baby flaske! Seriøst?!

Udover det er han hele tiden negativ uden selv at vide hvorfor. HHver gang jeg tagerdet op bliver han sur og skrider og kommer så tilbage senere og lover mig guld og grønne skove indtil næste dag hvor det hele så starter forfra.

Han har hverken familie eller venner her. Han er helt alene udover os herhjemme så de 3 gange jeg har pakket hans ting og bedt ham gå, ender det med han sidder fortabt med alt sit lort på parkeringspladsen foran min opgang. Det er så ynkeligt men fordi jeg kender ham og hans historie og han er far til min søn så ender det med jeg får ondt i hjertet og lukker ham ind. Men fortryder altid næste morgen. 

Alligevel kan han ikk forstå jeg ikke vil have sex med ham hver eneste aften. Han bbliver pisse sur og føler sig virkelig uretfærdig behandlet.

Det er som om lige meget hvad jeg siger så går det ikke ind. Jeg har ikle flere måder at kommunikere på. 

Jeg er helt forvirret i mit hoved og kan snart ikke holde mig selv oppe for min søn mere og det er det der gør mig bange. Indtil nu har det ikk påvirket ham og han får ikk lov at se og høre hvad der sker. Men kan mærke jeg får mere og mere svært ved at lægge det væk når min søn er vågen.

Har brug for gode råd til at komme videre herfra. 

Måske i skal tage en stille og rolig snak om det, og give plads til hans tanker og følelser. I mine øre lyder det som om han måske er knækket lidt. Ensom? Følelsen af ikke at kunne noget pga den dumpede prøve.. Du skal ikke smide ham ud i raseri. Mere sige at nu må det ændres, og fortælle hvad der skal ændres og at ellers må du bo alene.. Det hjælper sjældent at gå fra hinanden i vrede.. Men det tyder på at han har nogle usagte følelser i sig. Håber i kommer igennem  

Hvordan får mam det ind i hovedet på en mand der ikke selv vil se det? Hans temperament er sindssygt,  hvilket også er grunden til at han går så vores søn ikke oplever det. Men de sms'er jeg får mens han er ude er så langt ude og selv om jeg ikke svare bliver han ved. 

Han er et ødelagt barn og det her har ødelagt den smule selvtillid og selvrespekt han havde tilbage.

Han vil bare ikke indse det og det ødelægger mig.

Os&lilledig skriver:

Måske i skal tage en stille og rolig snak om det, og give plads til hans tanker og følelser. I mine øre lyder det som om han måske er knækket lidt. Ensom? Følelsen af ikke at kunne noget pga den dumpede prøve.. Du skal ikke smide ham ud i raseri. Mere sige at nu må det ændres, og fortælle hvad der skal ændres og at ellers må du bo alene.. Det hjælper sjældent at gå fra hinanden i vrede.. Men det tyder på at han har nogle usagte følelser i sig. Håber i kommer igennem  

Som sagt har det stået på i et halvt år og vi har mindst 5 dage om ugen haft en god snak om tingene hvor vi begge er blevet hørt. 

Han vil gerne starte til psykolog og vredes terapi og han vil søge arbejde og forsørge sin familie.  Han vil være en god far og hjælpe til herhjemme. 

Næste morgen står han op og spiller Playstation og hvis jegbstiller spørgsmålstegn ved det bliver han sur og skrider. Herefter får jeg så sms'er om hvor stor en smatso jeg er og jeg kan ikke andet end at brokke mig og jeg er også bare en satan og en drama kælling. 

Det bliver mere og mere svært ikke at smide ham ud i raseri 

Sig at hvis han vil ha et familieliv med dig, må han smide sin playstation i kælderen et par mdr og hjælpe til på ligefod med dig. Del evt tingene op på en liste så han konkret kan se hvad der skal gøres. Evt spørg om han føler sig deprimeret og bed ham gå til læge. Sig at det jo ikke er verdens ende at han dumpede, at han sagtens kan søge ind på uddannelse igen, der er derimod ingen fremtid i at sidde og spille og ødelægge sit forhold med sin negative indstilling. Og så hold fast i det du siger. Du skal ikke bare lade ham sidde og sumpe sit liv væk. 

Han siger han ikke vil have nogle venner. Har foreslået ham at starte til noget sport, en klub, skole, arbejde. Et eller andet socialt men han vil kun have en familie. Problemet er bare at han ødelægger den familie han kunne have. 

SandraXOXO skriver:

Sig at hvis han vil ha et familieliv med dig, må han smide sin playstation i kælderen et par mdr og hjælpe til på ligefod med dig. Del evt tingene op på en liste så han konkret kan se hvad der skal gøres. Evt spørg om han føler sig deprimeret og bed ham gå til læge. Sig at det jo ikke er verdens ende at han dumpede, at han sagtens kan søge ind på uddannelse igen, der er derimod ingen fremtid i at sidde og spille og ødelægge sit forhold med sin negative indstilling. Og så hold fast i det du siger. Du skal ikke bare lade ham sidde og sumpe sit liv væk. 

Det lyder så simpelt. Har lige haft den med ham her til morgen. Jeg stod og lavede en flaske til baby i køkkenet. Han kan rulle om på maven men ikke tilbage på ryggen endnu så når han bliver træt i nakken bliver han ked af det. Jeg kunne høre ham på tæppet i stuen og min kæreste lå pg spillede denne gang på sin tlf,  på sofaen 1 meter fra ham. Alligevel måtte jeg gå ind og hjælpe ham. 

Jeg konfronterede min kæreste med problemet og har nu i en halv time modtaget sms'er om hvor fucked up jeg er og at jeg sikkert knepper med alt og alle fordi jeg ikke har villet have sex de sidste 3 dage fordi jeg dagligt er blevet svinet til. Så nu er jeg en beskidt møgluder. Har ikke svaret en eneste gang men har alligevel modtaget ikke mindre end 6 romaner fra ham.

En god snak er ikke løsningen her. Tror efterhånden mere jeg har brug for at få ham fjernet. Han går ikke frivilligt fra området. 

Anonym skriver:

Som sagt har det stået på i et halvt år og vi har mindst 5 dage om ugen haft en god snak om tingene hvor vi begge er blevet hørt. 

Han vil gerne starte til psykolog og vredes terapi og han vil søge arbejde og forsørge sin familie.  Han vil være en god far og hjælpe til herhjemme. 

Næste morgen står han op og spiller Playstation og hvis jegbstiller spørgsmålstegn ved det bliver han sur og skrider. Herefter får jeg så sms'er om hvor stor en smatso jeg er og jeg kan ikke andet end at brokke mig og jeg er også bare en satan og en drama kælling. 

Det bliver mere og mere svært ikke at smide ham ud i raseri 

Hold da fest et sprog.. Jeg ved slet ikke hvordan jeg ville reagere hvis min kæreste sagde sådan til mig  

jeg kan godt høre at det er lidt op af bakke! :/ 

hvor gamle er i..?

Os&lilledig skriver:

Hold da fest et sprog.. Jeg ved slet ikke hvordan jeg ville reagere hvis min kæreste sagde sådan til mig  

jeg kan godt høre at det er lidt op af bakke! :/ 

hvor gamle er i..?

Det er meget op af bakke. Han har snakket grimt før min den sidste måned er det blevet helt sindssygt. Har virkelig aldrig oplevet noget lignende. Står selv lidt i chok her og faktisk lidt småbange. Ved ikk rigtigt hvad jeg skal stille op.