Føler mig fanget!

Vi bor til leje i min lejlighed. Har ledt efter noget til ham som han kan betale. Det ville bare være lettere hvis han gik i skole. Så er der flere muligheder. Men jeg kan ikke vente på det mere. 

Tror bare jeg har haft svært ved at overskue kampen. For der blir en kamp. Han er stædig. Så selv hvis han finder et sted at være vil han sikkert stå foran min dør dagligt. Og min tlf vil gløde i døgndrift. 

Det ville være lettere hvis jeg vidste hvor lang tid kampen ville varer. 

Så må du skifte nr og få hemmeligt nr indtil han forstår at du mener det. Og du kan skifte låsene i lejligheden. Så kan han ikke kontakte dig. Han kan sende breve, men dem kan du jo bare smide ud.

Hvis du ikke kan få ham smidt ud frivilligt, kan du gå rettens vej. Det samme hvis han ikke vil flytte sin folkeregister adresse.

Jeg forstår godt dine tanker om ikke at orke kampen. Men når kampen er taget en gang for alle, kan du være i fred og have fokus på det vigtigste - barnet. Som det er nu, har du jo en kamp hver dag og kan ikke engang være i fred. Har du noget familie/venner, der kan hjælpe dig med at få det hele effektueret?

Anonym skriver:

Vi bor til leje i min lejlighed. Har ledt efter noget til ham som han kan betale. Det ville bare være lettere hvis han gik i skole. Så er der flere muligheder. Men jeg kan ikke vente på det mere. 

Tror bare jeg har haft svært ved at overskue kampen. For der blir en kamp. Han er stædig. Så selv hvis han finder et sted at være vil han sikkert stå foran min dør dagligt. Og min tlf vil gløde i døgndrift. 

Det ville være lettere hvis jeg vidste hvor lang tid kampen ville varer. 

Ja jeg kan desværre Heller ikke se andre muligheder Ind at smide ham ud pakke hans ting og sige det var dråben finder mig ikke i at blivet svinet til mere fordi jeg beder dig om at hjælpe til. 

Kan du evt ringe til hans mor far søster bror eller noget af hans familie og høre om de ikke kan hente ham for ellers kommer han til at sidde på gaden ? 

Da han ikke behandler dig pænt 

Stort knus her fra 

Jeg er helt mundlam... Det i har sammen er jo ikke sundt! 

Hverken for jer.. Men heller ikke for jeres barn! 

Du siger godt nok at barnet ikke ser jeres uenigheder/skænderi mm... 

Men barnet kan faktisk godt blive påvirket alligevel, da han eller du er negativ inden i. 

Mit råd lige nu, vil være at du enten holder fast i at han blir ude af lejligheden, og at du ikke åbner op. 

- eftersom i har op til flere gange haft en alvorlig snak! Og grimme sms'er er IKKE okay!! 

Eller så pakker du en taske med jeres vigtige ting og tager hjem til noget familie/venner et par dage, så du ikke skal være i nærheden af din kæreste. 

Gør det KLART for ham hvad du ønsker og vil ha.. 

Der er ingen tvivl om at du er træt af hans opførelse... Tror du nogensinde den forandrer sig? Og hvis den skulle.. Hvor længe holder det så? 

Undskyld mig... Han lyder ikke til at være særlig gammel i hans opførelse! 

Jeg aner ikk hvor han er nu. Sikkert i nærheden. Har fået mine nøgler til lejligheden så han kan ikke selv låse sig ind.

Jeg skal til et møde i kommunen på mandag. Så håber jeg de kan hjælpe. Han har desværre ingen familie der vil hjælpe. Jeg har heldigvis familie jeg kan gå til hvis det går helt galt. Lige nu nyder jeg bare at mig og min søn er alene og kan tage den med ro. 

Det er så svært det her. Især at jeg ikk ved hvornår det ringer på min dør.

Sådan var min søns far også i bund og grund. Du er simpelthen nødt til at sætte ham stolen for døren. Du kan ikke hjælpe sådan en mand ene kvinde. Og du skal slet ikke køres ned selv pga det. Enten tager du væk et stykke tid med jeres barn til noget familie eller også lader du ham sidde. Det er vel for dælen da bare et spørgsmål om hvor længe han selv vil sidde der og føle sig til grin. Eller har du mulighed for selv at flytte? Eller skidt låsen og få nyt hemmeligt nummer og fortøl at al kommunikation må være på mail og at du besvarer ikke mails hvor han skriver grimt. Det vil sige ønsker han respons fra dig skriver han ordentligt. 

Det er vist ikke bare en følelse, I er fanget begge to. Du af en mand som lyder depressiv og låst fast. Og han af sig selv, og af hans forkerte handlemønstre.

Hvis jeg var dig ville jeg søge hjælp ikke til ham, men til dig. Du kan ikke forandre ham, men du kan forandre dig selv og dine handlingsmønstre. Du skal ikke til møde med kommunen om ham, du skal ikke opsøge familieafsnittet fordi du vil tale om ham. Du skal tale med familieafsnittet, med kommunen, med? For at tale om dig og den hjælp du skal have til at bryde en spiral.

jeg vil ikke sige hvordan du kan bryde spiralen, for der tror jeg du skal have hjælp fra nogen som ved, som har erfaringer og hvor du fortæller endnu mere. Men jeg vil inderligt bede dig om at opsøge den hjælp for din skyld, for din søns skyld og have fokus på dig og ikke på kæreste. Fokus på hvad du aktivt kan gøre for at bryde ud af det fangenskab så du befinder dig i. Og så må du være lidt kynisk og sige til dig selv, at din kæreste må gøre det samme selv, for kun han kan opsøge den hjælp, og så må du vurdere når han har gjort det om du vil tage aktiv del i hans forandring eller ej.

Jeg har vidst stort siden jeg mødte ham at han var en udfordring på nogle punkter. Han er svigtet hele livet, fået tæsk, kommet til DK som 12 årig og har stort set måtte klare sig selv siden da han iikke er mors yndling.

Har altid troet og håbet på jeg kunne give ham den lykke han aldrig har følt. Er sikkert både dum og naiv i jeres øre men er man forelsket nok tror man alt kan lykkedes.

Vi har haft op og nedture og har før overvejet om jeg orkede det. Men nu er det så langt ud over min personlige grænse og langt ud over hvad min psyke kan holde til i længden.

Jeg er ikk helt klar over hvem jeg skal snakke med til mødet. Har udtrykt overfor min sundhedsplejerske at jeg er bekymret for min søns trivsel hvis det her fortsætter for det kan ikk holdes fra ham for evigt. Hun har så kontaktet kommunen som har kaldt os begge til møde på mandag. Men jeg tvivler på han møder op. 

Min plan til mødet er egentlig bare at fortælle kort om hvad der foregår og bede dem om hjælp til at få ham ud og væk så jeg kan få ro til at være der for min søn. Så håber jeg de vil tage det alvorligt. 

Anonym skriver:

Jeg er ikk helt klar over hvem jeg skal snakke med til mødet. Har udtrykt overfor min sundhedsplejerske at jeg er bekymret for min søns trivsel hvis det her fortsætter for det kan ikk holdes fra ham for evigt. Hun har så kontaktet kommunen som har kaldt os begge til møde på mandag. Men jeg tvivler på han møder op. 

Min plan til mødet er egentlig bare at fortælle kort om hvad der foregår og bede dem om hjælp til at få ham ud og væk så jeg kan få ro til at være der for min søn. Så håber jeg de vil tage det alvorligt. 

Pøj pøj på mandag. Du må gerne give en update.

Lige en update herfra.

Vi var begge til mødet og fik fremlagt det hele. Han får nu hjælp til en lejlighed, psykologhjælp og noget anger management halløj.

Derudover er aftalen at han kommer ud allerede fra på mandag i et værelse af en slags til noget mere permanent kommer frem. Derefter kommer han her 3 gange om ugen og ser vores søn på betingelse af han opfører sig ordentligt. 

Om nogle måneder skal vi så til noget rådgivning om god kommunikation mellem forældre. 

Så alt i alt et rigtig godt møde.

Takker for de mange gode svar og ikke mindst en sober tone.

Knus herfra.