UK/Sædestilling - hvordan føles spark?

Til jer der har været gravide, hvor barnet stod i underkropsstilling da terminen nærmede sig:

Hvordan føltes livet i maven mht spark? Hvor kom de mest henne?

Jeg blev undersøgt af to jordemødre i tirsdags, jeg tror den ene var studerende og den anden nyuddannet. Men de var i tvivl om hvordan min lille pige vender derinde. Indtil konsultationen var jeg sikker på hun vendte rigtigt, for jeg har mærket stik og jag omkring livmoderhalsen, som er barnet der drejer hovedet dernede (fortalte jordemoderen da jeg oplevede det samme, da jeg ventede min første datter) og jeg mærker mest liv og uden tvivl de hårdeste bevægelser i den øverste halvdel af maven og helt oppe i ribbenene nogle gange. 

Jeg er sendt til scanning mandag, men jeg kan simpelthen ikke holde ventetiden ud og er nødt til at få lidt luft for det her i mellemtiden. Jeg tog det fint i tirsdags da jeg fik beskeden, men jo mere jeg har tænkt over det og læst om sædefødsler (hvis det blev aktuelt), jo mere ked af det og bange bliver jeg. Alle de drømme og ønsker jeg har for denne fødsel, ryger ud af vinduet hvis hun vender forkert (og ikke kan vendes, men jeg er så frustreret over usikkerheden ved ikke at vide hvordan hun vender og et evt vendingsforsøg overhovedet vil virke at det påvirker mit humør enormt meget). Jeg vil gerne føde hjemme, så naturligt som muligt. Jeg er rystende angst for kejsersnit og (ifølge Googlede statistikker) ender halvdelen af alle sædefødsler i kejsersnit. Jeg vil gerne selv tage imod mit barn, føde i vand og styre slagets gang selv, så meget som muligt, mens jordemoderen drikker kaffe i et hjørne og opmuntre mig hvis der er behov for det... Jeg vil gerne have hud til hud med det samme... I det hele taget ønsker jeg bare en meget intim stemning omkring fødslen i mit eget hjem, og det føler jeg bliver mig frataget hvis hun vender forkert. 

Jeg ved godt jeg tager sorgerne på forskud, men jeg er reelt ked af, at gå med denne usikkerhed og det fører en masse tanker med sig. Så hvis nogle har et par gode råd eller trøstende ord er de mere end velkomne - også dem med erfaring om hvordan de bevægelser føltes i maven, når barnet vendte med røven nedad :-)

Jeg fødte i januar ved sædefødsel. Det var en super oplevelse! Man føler sig om muligt endnu mere sej, når man har gennemført det, end ved en normal fødsel. Jeg følte mig i de bedste hænder på Herlev. Selvfølgelig kan du ikke få en hjemmefødsel, men det er jo også det sikreste at føde på hospitalet ved UK. Man bliver nemlig fulgt enormt tæt gennem hele fødslen. Jeg tror, hvis det er tilfældet, at din baby ligger i UK, at du må prøve at finde fred med det. Det er naturens gang, og man kan hverken gøre fra eller til, hvis vendingsforsøget ikke lykkes. Tro mig, jeg prøvede nærmest alt

Mht til bevægelser, så kunne jeg tydeligt mærke en stor kropsdel under højre ribben og spark ned mod lyskenen. Synes ikke jeg mærkede noget særligt ned mod udgangen, men hun sad vidst heller ikke rigtig fast. 

Håber du kunne bruge mit svar

morlinen skriver:

Jeg fødte i januar ved sædefødsel. Det var en super oplevelse! Man føler sig om muligt endnu mere sej, når man har gennemført det, end ved en normal fødsel. Jeg følte mig i de bedste hænder på Herlev. Selvfølgelig kan du ikke få en hjemmefødsel, men det er jo også det sikreste at føde på hospitalet ved UK. Man bliver nemlig fulgt enormt tæt gennem hele fødslen. Jeg tror, hvis det er tilfældet, at din baby ligger i UK, at du må prøve at finde fred med det. Det er naturens gang, og man kan hverken gøre fra eller til, hvis vendingsforsøget ikke lykkes. Tro mig, jeg prøvede nærmest alt

Mht til bevægelser, så kunne jeg tydeligt mærke en stor kropsdel under højre ribben og spark ned mod lyskenen. Synes ikke jeg mærkede noget særligt ned mod udgangen, men hun sad vidst heller ikke rigtig fast. 

Håber du kunne bruge mit svar

Tak for svar :-) det kan helt sikker bruges.

ja jeg må jo bare vente og se og slutte fred med det, hvis det er sådan det skal være. Tankerne kører bare rundt i hovedet, fordi lige nu er det bare alt andet end det jeg vil. Jeg tror først jeg kan slutte fred med det, hvis det viser sig at det bare er sådan, indtil da kan jeg nok ikke andet end at være træt af det og være ked af det jeg går glip af

Jeg kunne ikke forstå jeg følte mig så besværet af min mave, der var svært at bøje mig ned - og ja svaret var jo så at hendes hoved sad velplaceret lige i spænd ved ribbene og jeg kunne sagtens mærke forskel da hun så var blevet vendt.

Hun lå så ydermere med ryggen ud mod maven, så hun boksede og sparkede ind af, så jeg mærkede meget liv, men ikke på den der koldbøtte, sparke, akrobat måde. Jeg følte egentlig mest nede under navlen og ind af. Og ikke meget over navlen. 

Men tror det er meget individuelt, for kan da huske med min anden datter som lå pænt med hovedet nedaf, der var bevægelsen stadig meget under navlen og så ude i siden.

lineog4 skriver:

Jeg kunne ikke forstå jeg følte mig så besværet af min mave, der var svært at bøje mig ned - og ja svaret var jo så at hendes hoved sad velplaceret lige i spænd ved ribbene og jeg kunne sagtens mærke forskel da hun så var blevet vendt.

Hun lå så ydermere med ryggen ud mod maven, så hun boksede og sparkede ind af, så jeg mærkede meget liv, men ikke på den der koldbøtte, sparke, akrobat måde. Jeg følte egentlig mest nede under navlen og ind af. Og ikke meget over navlen. 

Men tror det er meget individuelt, for kan da huske med min anden datter som lå pænt med hovedet nedaf, der var bevægelsen stadig meget under navlen og så ude i siden.

Ja det er nok meget individuelt hvordan bevægelserne føles. Jeg kan jo også kun sammenligne med da jeg ventede min første datter, og jeg synes bare det føltes meget som den gang, og bla at jeg nogle gange mærker tryg udad i begge sider øverst i maven, det troede jeg var benene der lige forsøgte at strække sig

Signe-bine skriver:

Til jer der har været gravide, hvor barnet stod i underkropsstilling da terminen nærmede sig:

Hvordan føltes livet i maven mht spark? Hvor kom de mest henne?

Jeg blev undersøgt af to jordemødre i tirsdags, jeg tror den ene var studerende og den anden nyuddannet. Men de var i tvivl om hvordan min lille pige vender derinde. Indtil konsultationen var jeg sikker på hun vendte rigtigt, for jeg har mærket stik og jag omkring livmoderhalsen, som er barnet der drejer hovedet dernede (fortalte jordemoderen da jeg oplevede det samme, da jeg ventede min første datter) og jeg mærker mest liv og uden tvivl de hårdeste bevægelser i den øverste halvdel af maven og helt oppe i ribbenene nogle gange. 

Jeg er sendt til scanning mandag, men jeg kan simpelthen ikke holde ventetiden ud og er nødt til at få lidt luft for det her i mellemtiden. Jeg tog det fint i tirsdags da jeg fik beskeden, men jo mere jeg har tænkt over det og læst om sædefødsler (hvis det blev aktuelt), jo mere ked af det og bange bliver jeg. Alle de drømme og ønsker jeg har for denne fødsel, ryger ud af vinduet hvis hun vender forkert (og ikke kan vendes, men jeg er så frustreret over usikkerheden ved ikke at vide hvordan hun vender og et evt vendingsforsøg overhovedet vil virke at det påvirker mit humør enormt meget). Jeg vil gerne føde hjemme, så naturligt som muligt. Jeg er rystende angst for kejsersnit og (ifølge Googlede statistikker) ender halvdelen af alle sædefødsler i kejsersnit. Jeg vil gerne selv tage imod mit barn, føde i vand og styre slagets gang selv, så meget som muligt, mens jordemoderen drikker kaffe i et hjørne og opmuntre mig hvis der er behov for det... Jeg vil gerne have hud til hud med det samme... I det hele taget ønsker jeg bare en meget intim stemning omkring fødslen i mit eget hjem, og det føler jeg bliver mig frataget hvis hun vender forkert. 

Jeg ved godt jeg tager sorgerne på forskud, men jeg er reelt ked af, at gå med denne usikkerhed og det fører en masse tanker med sig. Så hvis nogle har et par gode råd eller trøstende ord er de mere end velkomne - også dem med erfaring om hvordan de bevægelser føltes i maven, når barnet vendte med røven nedad :-)

Jeg fødte også ved sædefødsel tilbage i august og det gik bare så godt! Jeg havde en god tryg og meget naturlig fødsel. Da hun kom ud blev hun tilset af to ortopæder i et par minutter men så kom hun hud til hud ved mig ☺️

Du har helt sikkert en fordel i at være andengangsfødende hvis det ender i sædefødsel. Og tro på det - du lyder som kvinde der glæder sig til at føde og finder det helt naturligt, så tror på at det også kan gå hvis numsen er først 

med spark - der mærkede jeg niv og jag nedad, men det mest tydelige var en stor kropsdel oppe ved venstre ribben, som ofte borede rundt og pressede på. 

Mettebids skriver:

Jeg fødte også ved sædefødsel tilbage i august og det gik bare så godt! Jeg havde en god tryg og meget naturlig fødsel. Da hun kom ud blev hun tilset af to ortopæder i et par minutter men så kom hun hud til hud ved mig ☺️

Du har helt sikkert en fordel i at være andengangsfødende hvis det ender i sædefødsel. Og tro på det - du lyder som kvinde der glæder sig til at føde og finder det helt naturligt, så tror på at det også kan gå hvis numsen er først 

med spark - der mærkede jeg niv og jag nedad, men det mest tydelige var en stor kropsdel oppe ved venstre ribben, som ofte borede rundt og pressede på. 

Åh hvor er du sød, tak for de rare ord, det opmuntrer rigtig meget :-)

Jeg vil nu også foretrække sædefødsel fremfor kejsersnit. Jeg tror bare jeg først kan forholde mig sådan helt til det, når jeg ved hvordan hun vender. Men jeg er stadig i tvivl, for jeg synes også der er sådan en stor kropsdel øverst, men det troede jeg jo bare var rumpen indtil i tirsdags. Og samtidig får jeg hårde spark øverst og i siderne, ofte på samme tid, og det troede jeg var benene... Det er ikke til at finde ud af, kan godt forstå jordemødre også kan blive i tvivl :-) Men jeg håber nu på at hun ligger rigtigt til scanning på mandag :-)

Signe-bine skriver:

Åh hvor er du sød, tak for de rare ord, det opmuntrer rigtig meget :-)

Jeg vil nu også foretrække sædefødsel fremfor kejsersnit. Jeg tror bare jeg først kan forholde mig sådan helt til det, når jeg ved hvordan hun vender. Men jeg er stadig i tvivl, for jeg synes også der er sådan en stor kropsdel øverst, men det troede jeg jo bare var rumpen indtil i tirsdags. Og samtidig får jeg hårde spark øverst og i siderne, ofte på samme tid, og det troede jeg var benene... Det er ikke til at finde ud af, kan godt forstå jordemødre også kan blive i tvivl :-) Men jeg håber nu på at hun ligger rigtigt til scanning på mandag :-)

Ja jeg havde det på samme måde. Og jeg oplevede også at blive vurderet forkert, bare omvendt, altså at de troede hovedet var nederst 

Men ja bliver da spændende med scanning. Hvor langt er du? 

Jeg mærkede aldrig spark opad (hun lå i sædestillingen hele tiden) - kun hovedet som møvede imod mine ribben. 

Du kan jo få hende vendt...

Ved den 1 mærkede jeg mest aktivitet i toppen af maven så var sikker på da det var omvendt med nr 2 at hun så.lå rigtigt... men nej hun var bare en tramper :-)..

Den først lå i spænd. Hun lå meget usædvanligt og de havde ikke set en baby ligge sådan som hun gjorde.. så gætter på nr 2 lå mere normalt.

Kunne 2 kunne også nemt vendes hvor nr 1 ikke kunne grundet hendes måde at ligge på

Signe-bine skriver:

Åh hvor er du sød, tak for de rare ord, det opmuntrer rigtig meget :-)

Jeg vil nu også foretrække sædefødsel fremfor kejsersnit. Jeg tror bare jeg først kan forholde mig sådan helt til det, når jeg ved hvordan hun vender. Men jeg er stadig i tvivl, for jeg synes også der er sådan en stor kropsdel øverst, men det troede jeg jo bare var rumpen indtil i tirsdags. Og samtidig får jeg hårde spark øverst og i siderne, ofte på samme tid, og det troede jeg var benene... Det er ikke til at finde ud af, kan godt forstå jordemødre også kan blive i tvivl :-) Men jeg håber nu på at hun ligger rigtigt til scanning på mandag :-)

Prøv at tage fat m det du troede var numsen og mærk om du kan rokke det