Anonymbebs skriver:
Jeg er nok meget farvet af min fars død og har det meget med i mine overvejelse men kan godt se at det MIG der tænker forkert og nok prøver at forudse og forberede mig på alle de værste senarier fordi jeg ved hvor ondt det gør at stå i dem.
Til TS:
Bare se væk fra mit indlæg og gør hvad I synes der er rigtigt for JER
Jeg har skam også rædsel for det, jeg var elleve da jeg mistede min mor, min mor mistede sin far da hun var 7. Men så ser jeg på min far, som er 73 og tænker, ja han lever og det glæder jeg mig over hver dag, og håber at jeg har ham i mange, mange år endnu. For jeg skal SLET IKKE forestille mig et liv uden ham.. ,
Det er jo ikke forkert at tænke på den måde, du har følt smerten og du vil ikke have at andre oplever smerten at skulle begrave en forælder alt for tidligt. Ligesom at man aldrig ønsker at nogen skal begrave deres barn for tidligt, eller en søskende. Det er en normal følelse, jeg synes bare ikke man skal se på alderen og sige, vil jeg/du død tidligt fra vores børn, når man planlægger et barn. Der er jo folk der ikke er klar før de er i 30 og 40erne.. Man skal få barn når man er klar til det, og hvis man kan klare det.
Så de følelser og tanker er ikke forkerte for dig.. 
Jeg savner hende hver dag, især når jeg hører alle snakke om hvor skønne deres mødre er, og alt det hun er gået glip af hos min søster og jeg, men Jeg ved bare også at jeg har den BEDSTE skytsengel til at passe på mig(har været heldige nogle gange)...

Anmeld
Citér