Er i tvivl

a93 skriver:

Jeg har fulgt med i mange tråde de sidste par dage. 

Jeg er 21 år gammel, min kæreste er 23, vi har været sammen i tre år og har lige købt hus sammen. 

Jeg er stadig under uddannelse og er først færdig i lære om to år, og i torsdags fandt jeg ud af at jeg er gravid. Jeg har haft voldsom kvalme og har haft en helt vild lugtesans (som gør det svært at arbejde i et køkken ;-))

I dag var vi ved lægen og jeg fik bare at vide, at jeg "ikke er så langt", og min kæreste og jeg blev enige om, at vi ville "skrives op" til en abort og at vi havde brug for nogle dage til at tænke over det hele i; jeg kan mærke helt indeni, at det føles rigtigt for mig, at få barnet og min kæreste var ikke i tvivl om at han ikke ønskede det, inden vi var ved lægen, men nu er han. Han er bange for, at vi ikke kan tage os økonomisk af det, fordi vi har fået at vide flere steder, at man skal bruge "2500 kr. Mere om måneden, med et barn" og når vi lige har købt hus og jeg er under uddannelse (min kæreste er udlært med fast arbejde), så er det måske svært lige at se, hvordan det skal hænge sammen.

Jeg er begyndt at se på priser for barnevogn, startpakker og alt det nødvendige, for der er noget indeni mig, der føler at det er det rigtige og jeg kan ikke lade være - men jeg er bange for, at han måske ikke tør springe ud i det alligevel og helst vil have, at vi skal vente nogle år. 

Jeg har fortalt det til tre personer, udover min kæreste og inkl. Lægen - og de har alle sagt, at de håber vi tænker os lidt om, fordi vi skal springe ud i det og vi er modne personer. Den ene jeg har fortalt det til, er den ene af mine chefer og hun støtter mig i det hele og håber vi gør det, det gør mig tryg i forhold til min læreplads. 

Jeg ved jeg bliver mere ked af det, end glad, hvis jeg får en abort. Jeg har grædt over tanken om det. Men min kæreste betyder alt for mig, og jeg vil ikke gøre det uden ham. Han skal være med til at vælge. 

 

Jeg håber der er nogen, der har mod på at kommentere på mine tanker. For jeg tumler ret meget med det lige nu 

Jeg vil sige råd det har man altid når man har børn, for det er man bare nød til at have. Jeg har også læst at man skal have minimum 10 000 til rådighed EFTER alle de faste udgifter er betalt, men tror ikke helt på det.

Jeg tror det kommer meget an på hvad og hvor man handler til baby. Vis i køber alt i Babysam og at alt skal være mærke- og modetøj/ting, for ja så kan i godt forvente at bruge op til 50 000 inden baby kommer på alt muligt udstyr som barnevogn, puslekommode, tremmeseng osv. Men køber i f.eks. tøj i H&M, bilka og Føtex eller køber Rema 1000's bleer i stedet for Pampers og evt. køber barnevogn, tremmeseng og pulsebord/kommode brugt så kan det jo sagtens gør det billigt.

Det er først når barnet skal i vuggestue det bliver lidt dyrt, for vores vedkommende bliver det ca. 3500 kr/md når vi får et barn, men der kan man søge om tilskud/friplads ud fra ens indkomst

Vis i føler jer klar til at tage vare på det her barn og gerne vil have barnet, så gør som du allerede gør: søg på hvad i vil kunne få af tilskud, hvilke ting i gerne vil have til baby, hvad de koster og hvor man kan få det billigst. FØR i beslutter jer for aborten for den kommer til at slå hårdt følelsesmæssigt.

a93 skriver:

Åh, hvor er det dejligt at høre noget fra nogen erfarne personer. Jeg er meget mere rolig nu, og jeg er også typen, der ikke har noget imod at købe en brugt barnevogn eller andre brugte ting. Det er jo alligevel ikke noget man bruger for evigt  

Jeg tror også det kan lade sig gøre, jeg bekymrer mig måske bare for meget.

Helt naturligt at bekymre sig :-) Puha jeg bekymrede mig også alt for meget dengang jeg fandt ud af jeg var gravid, selvom det var planlagt.. Det er jo helt nyt og en helt ny verden man skal forholde sig til :-) 

Undersøg hvad dagpleje privat + kommunalt + vuggestue koster i din kommune - det er vidt forskelligt landet over..

Er man fornuftig, kan klare brugt og man er heldig at kunne amme, Så koster en lille nyfødt ikke meget. Men de bliver større de små og pludselig skal kan betale for pasning, en vuggestueplads koster gerne omkring de 3000 kr om måneden - ved ikke hvor grænsen går nu for at kunne få tilskud, men tænker hvis I har to indkomster og har råd til hus, så kan I næppe få tilskud 

når det er sagt så kan man ikke planlægge alt her i livet, og det lyder vitterlig til du ikke er parat til en abort.

a93 skriver:

Det er også fordi vi sagtens ville kunne tage os af et barn, vi er begge modne og ved hvad vi vil i livet. 

Vi vil bare ikke leve grænsen hver måned - og det tror jeg heller ikke vi kommer til, men det ville være så ærgerligt, hvis man står der og ikke har råd til noget. Forstå mig ret, jeg tænker ikke KUN på penge, men det er nok noget af det eneste, der virkelig holder os tilbage, for vi ved ikke præcist hvad det koster 

Nu ved jeg self ikke hvor meget i har at gøre med når huslejen og alt det er betalt, men man skal nok regne med en del til barnevogn, vi fik barnevogn i barsels gave af mine svigerforældre, og puslebordet af min mor. 

Men mit råd er: tag en snak med ham om hvad han tænker, og hvor meget det påvirker dig alt det her, og så kunne i os snakke om pengene. Man siger jo at man vil bruge meget mere når man får børn, nu bruger vi ik så meget på mad " jeg er inde i en dårlig periode, med uden mad. " men lav en madplan, og køb stort ind, og køb mere når der er gode tilbud, det gør vi, for vi hader at handle herhjemme (: på den måde har i os mere styr på pengene. " siger ikke at i ikke har det nu "

Jeg synes det lyder til, at i bør få barnet, da det KUN er økonomien i er i tvivl om. I har det godt sammen og er modne lyder det til, så synes i skal tænke jer rigtig godt om hvis i netop ønsker børn sammen i fremtiden. Følelsesmæssigt kan det være svært, altid at tænke på det barn man fravalgte, når man vælger de næste skal blive <3 det kender jeg en som hænger meget over, fordi hun fravalgte et barn og alligevel valgte at få børn med den samme mand senere. De vil altid tænke på det barn de fravalgte. Og det forstår jeg godt.

Husk at tæl børnebidraget med. Det hjælper meget. Og ønsk jer en masse i dåbsgave. Hold en dåb som er knap så glamourøs og så tænk over hvad baby egentlig har brug for, for at have det godt 

held og lykke med valget. Godt i tænker over det inden, så i kan få overvejet det hele. 

a93 skriver:

Jeg har fulgt med i mange tråde de sidste par dage. 

Jeg er 21 år gammel, min kæreste er 23, vi har været sammen i tre år og har lige købt hus sammen. 

Jeg er stadig under uddannelse og er først færdig i lære om to år, og i torsdags fandt jeg ud af at jeg er gravid. Jeg har haft voldsom kvalme og har haft en helt vild lugtesans (som gør det svært at arbejde i et køkken ;-))

I dag var vi ved lægen og jeg fik bare at vide, at jeg "ikke er så langt", og min kæreste og jeg blev enige om, at vi ville "skrives op" til en abort og at vi havde brug for nogle dage til at tænke over det hele i; jeg kan mærke helt indeni, at det føles rigtigt for mig, at få barnet og min kæreste var ikke i tvivl om at han ikke ønskede det, inden vi var ved lægen, men nu er han. Han er bange for, at vi ikke kan tage os økonomisk af det, fordi vi har fået at vide flere steder, at man skal bruge "2500 kr. Mere om måneden, med et barn" og når vi lige har købt hus og jeg er under uddannelse (min kæreste er udlært med fast arbejde), så er det måske svært lige at se, hvordan det skal hænge sammen.

Jeg er begyndt at se på priser for barnevogn, startpakker og alt det nødvendige, for der er noget indeni mig, der føler at det er det rigtige og jeg kan ikke lade være - men jeg er bange for, at han måske ikke tør springe ud i det alligevel og helst vil have, at vi skal vente nogle år. 

Jeg har fortalt det til tre personer, udover min kæreste og inkl. Lægen - og de har alle sagt, at de håber vi tænker os lidt om, fordi vi skal springe ud i det og vi er modne personer. Den ene jeg har fortalt det til, er den ene af mine chefer og hun støtter mig i det hele og håber vi gør det, det gør mig tryg i forhold til min læreplads. 

Jeg ved jeg bliver mere ked af det, end glad, hvis jeg får en abort. Jeg har grædt over tanken om det. Men min kæreste betyder alt for mig, og jeg vil ikke gøre det uden ham. Han skal være med til at vælge. 

 

Jeg håber der er nogen, der har mod på at kommentere på mine tanker. For jeg tumler ret meget med det lige nu 

Jeg synes du skal tænke dig rigtig rigtig godt om, og mærke efter helt inden i hjertet! 

Jeg fik i sommers en abort, jeg var meget itvivl om valgtet men gjorde det alligevel. Jeg fortrød så inderligt! Jeg var så ked og deprimeret i flere måneder efter og valgte derfor at prøve at blive gravid igen, det lykkes heldigvis kun 4 måneder efter aborten og jeg er idag i uge 28 og SÅ lykkelig!

Det skal lige siges at jeg er yngre end dig og jeg er også under uddannelse.

det er ikke sikkert du vil hav det som mig, men jeg vil råde dig til at mærke godt efter, og ikke lad dig presse til noget (: 

Jeg tror heller ikke det er den rigtige løsning følelsesmæssigt. Men økonomisk er min kæreste meget bevidst og jeg aner ikke hvad man får af tilskud og m.m. 

Jeg ville ønske jeg havde nogle tal, så jeg kunne nævne dem for ham. Han har bare det tal "2500" mere om måneden med et barn 

Du får uanset hvad 4300 i kvartalet de første 3 år i børnecheck

 Herefter 3600. 

Endvidere kan i søge friplads eller tilskud til dagpleje hvis jeres indkomst  er under 485000 . 

Så er der noget med forhøjet s.u til forsørgere jeg dog ikke er helt sikker på. Alt i alt. Vælg med hjertet 

Det lyder som om at du skal have en snak med din kæreste om dine følelser..

lineog4 skriver:

Er man fornuftig, kan klare brugt og man er heldig at kunne amme, Så koster en lille nyfødt ikke meget. Men de bliver større de små og pludselig skal kan betale for pasning, en vuggestueplads koster gerne omkring de 3000 kr om måneden - ved ikke hvor grænsen går nu for at kunne få tilskud, men tænker hvis I har to indkomster og har råd til hus, så kan I næppe få tilskud 

når det er sagt så kan man ikke planlægge alt her i livet, og det lyder vitterlig til du ikke er parat til en abort.

Grænsen går ved 485000 i horsens kommune i hvertfald