Jeg har fulgt med i mange tråde de sidste par dage.
Jeg er 21 år gammel, min kæreste er 23, vi har været sammen i tre år og har lige købt hus sammen.
Jeg er stadig under uddannelse og er først færdig i lære om to år, og i torsdags fandt jeg ud af at jeg er gravid. Jeg har haft voldsom kvalme og har haft en helt vild lugtesans (som gør det svært at arbejde i et køkken ;-))
I dag var vi ved lægen og jeg fik bare at vide, at jeg "ikke er så langt", og min kæreste og jeg blev enige om, at vi ville "skrives op" til en abort og at vi havde brug for nogle dage til at tænke over det hele i; jeg kan mærke helt indeni, at det føles rigtigt for mig, at få barnet og min kæreste var ikke i tvivl om at han ikke ønskede det, inden vi var ved lægen, men nu er han. Han er bange for, at vi ikke kan tage os økonomisk af det, fordi vi har fået at vide flere steder, at man skal bruge "2500 kr. Mere om måneden, med et barn" og når vi lige har købt hus og jeg er under uddannelse (min kæreste er udlært med fast arbejde), så er det måske svært lige at se, hvordan det skal hænge sammen.
Jeg er begyndt at se på priser for barnevogn, startpakker og alt det nødvendige, for der er noget indeni mig, der føler at det er det rigtige og jeg kan ikke lade være - men jeg er bange for, at han måske ikke tør springe ud i det alligevel og helst vil have, at vi skal vente nogle år.
Jeg har fortalt det til tre personer, udover min kæreste og inkl. Lægen - og de har alle sagt, at de håber vi tænker os lidt om, fordi vi skal springe ud i det og vi er modne personer. Den ene jeg har fortalt det til, er den ene af mine chefer og hun støtter mig i det hele og håber vi gør det, det gør mig tryg i forhold til min læreplads.
Jeg ved jeg bliver mere ked af det, end glad, hvis jeg får en abort. Jeg har grædt over tanken om det. Men min kæreste betyder alt for mig, og jeg vil ikke gøre det uden ham. Han skal være med til at vælge.
Jeg håber der er nogen, der har mod på at kommentere på mine tanker. For jeg tumler ret meget med det lige nu 