Jeg blev gift for 1½ år siden uden mine forældre .
En lang historie ,men jeg var nødt til for mange år siden at sige farvel .Og jeg mærker også savn ,,men ikke savn efter min mor men derimod et savn efter EN mor .
Du bliver nødt til at erkende at der var en grund til bruddet,og at det du savner er jo ikke din mor For du ønsker jo ikke hende i dit liv for så var der jo ikke sket et brud. Du savner EN mor en som alle andre - En som dine veninder har og en som du kunne have et tæt forhold til . Forstår du hvad jeg mener eller ævler jeg bare ? :)
Min pointe er at jeg forstår godt dit savn ,men for at slutte fred med dig selv må du erkende at det er ikke din mor du savner , men det at have en mor . Og det er den følelse du skal lære at leve og arbejde med . Det er en livslang proces at komme sig over svigt især i barndommen /ungdommen - Og man er fristet til at give op og vende tilbage for åh hvor vil man bare så gerne have nogen hvor man betyder noget. Men bruddet kom i sin tid af en grund og den grund skal du huske når det hele er træls og du er ked af det.
Håber det giver mening og at du kan bruge det til noget.
Knus herfra
Anmeld
Citér