Mon han elsker mig?

Anonym skriver:

Min kæreste og far til mine børn (den ene i maven) finder mig utiltrækkende.

jeg har haft foranliggende moderkage og blevet frarådet sex indtil den flyttede sig (grundet tidligere forløb) nu er der grønt lys igen, men jeg bliver afvist.

igår sagde han så at jeg er SÅ usexet og han overhovedet ikke finder mig tiltrække de.

Jeg føler mig såret og forrådt fordi vi har gået og glæder os sammen til vi måtte igen.

men det er ligesom om, udover det han har sagt, at han slet ikke kan døje mig.

har prøvet at snakke med han om det, men vi bliver bare uvenner. 

Vi har lige haft et skænderi, og jeg blev ked af det og græd og gik i et rum for mig selv, og han kommer ikke og snakker med mig. Der er gået to timer nu.

han har egentlig altså lidt været sådan, men før var jeg ikke i tvivl om hans kærlighed, og han prøvede også at blive gode venner, nu er han bare ligeglad.

han har også udtalt han vil bo sammen med mig, ligemeget hvor meget han hader mig, for at kunne se sine børn hver dag. Men det vil jeg ikke, mine børn skal se kærlighed mellem voksne, ikke had. Så vil jeg hellere have han slår op, men det ville han aldrig gøre, pga børnene siger han.

men jeg føler mig holdt for nar, og samtidig vil jeg bare gerne have det til at fungere, vi har været sammen i 10 år. Men han spiller ikke med åbne kort, og jeg har ikke en chance for at vide om han kun er her for børnene, for hveranden dag nægter han at have udtalt det.

måske det bare mig der er hormonel, eller ved at blive skingrende skør, men kan ikke finde hoved og hale i det her. Hjælp mig piger!

Din mand kan - efter eget udsagn  - ikke døje dig. Faktisk hader han dig. Han finder dig utiltrækkende og usexet...!!! 

Nej han elsker dig ikke. Jøsses for en idiot!! Se at komme væk. 

Har han "bare" fået en hjerneblødning så må han bevise over for dig, at han ikke bare ønsker familien men hele pakken. 

Men jeg tvivler. Stort kram til dig 

EBK skriver:

Og alt det her finder du dig bare i? 

Sig dog fra. Sig at nu er det fandme nok, og du ikke vil behandles sådan. 

Så må han sgu finde et andet pensionat at bo på, for du tolerer ikke at blive talt sådan til og om! 

 

Husk selvrespekten!

Jeg siger fra hele tiden, men det er som om jeg dlet ikke kan nå ind til ham. Aner ikke hvad jeg skal gøre. Forstår jo slet ikke han har samvittighed til det. Jeg er ellers ret god til at sætte ord på hvordan jeg har det, er ikke kompliceret og svare ja til nej osv så han ved hvad jeg føler.

Hvor lang tid har det været sådan?

Det er svært at sige hvad det bedste træk er - er du klar til at gå hvis det ikke ændrer sig?

Hvis du kunne få ham med i parterapi ville jeg klart anbefale det. Og gerne inden baby melder sin ankomst.

Måske bliver jeg nød til at gå, for børnenes skyld. Er jo nok ikke sundt at vokse op og se voksne behandle hinanden dårligt. Men lige nu ville jeg bare ønske jeg kunne nå ind til ham og få ham til at åbne op og få det til at fungere.

Et par måneder har det været sådan. Hvor det er blevet mere sådan hverdag. Parterapi ville jeg aldrig få ham til.

nanan78 skriver:

Jeg har en veninde, der for mange år siden var i et forhold med en mand, der behandlede hende ekstremt dårligt. De ting han udsatte hende for blev grovere og grovere. Hun brokkede sig og skældte ham ud, men fandt sig jo i det, og fandt på forsvar for ham. Det endte med at han forlod hende. Jeg spurgte ham nogle år senere (fælles bekendte) hvorfor han havde været sådan et svin; han har nemlig siden giftet sig og lever i et lykkeligt ægteskab. Han sagde:" hun fandt sig i det, og det provokerede mig. Jeg måtte gå længere og længere for at se hvornår hun reagerede. Jeg mistede respekten for hende".

det lyder som noget af det samme I er ude i. At han taler sådan til dig er jo ikke acceptabelt, og det ved I begge godt. Hvis ikke du respekterer dig selv nok til at forlange at blive behandlet ordentligt, gør han det heller ikke. Jeg kan godt forstå hvis du vil redde dit forhold, men jeg tror redningen skal starte med, at du siger tydeligt fra. 

Held og lykke med det.

Hvordan siger jeg tydeligt fra? Synes snart jeg har forsøgt alle tænkelige måder.

og ja det lyder som noget af det samme. Ved snart ikke hvad jeg skal stille op.

dorthemus skriver:

Din mand kan - efter eget udsagn  - ikke døje dig. Faktisk hader han dig. Han finder dig utiltrækkende og usexet...!!! 

Nej han elsker dig ikke. Jøsses for en idiot!! Se at komme væk. 

Har han "bare" fået en hjerneblødning så må han bevise over for dig, at han ikke bare ønsker familien men hele pakken. 

Men jeg tvivler. Stort kram til dig 

Jeg er enig med dig. Og ville råde alle andre på samme måde. Men det er bare så svært selv at stå i det. Vi har jo barn og en på vej og en fortid sammen. Hvorfor kunne han ikke også bare have været en idiot fra starten så man vidste hvad man gik indtil i stedet for det kommer snigende sådan.

håber virkelig også jeg snart når ind til ham, for føler virkelig han opførsel bliver værre og værre. Men tvivler snart.

Anonym skriver:

Jeg siger fra hele tiden, men det er som om jeg dlet ikke kan nå ind til ham. Aner ikke hvad jeg skal gøre. Forstår jo slet ikke han har samvittighed til det. Jeg er ellers ret god til at sætte ord på hvordan jeg har det, er ikke kompliceret og svare ja til nej osv så han ved hvad jeg føler.

Hvad er det han synes du gør "forkert"? 

Har han tidligere opført sig sådan her?

skrev du ikke en tråd tidligere omkring hvorvidt du skal ende dit nye forhold? Et forhold du har været i, i tre måneder?

Hvordan hænger det sammen med den her tråd?

Ej min fejl.

Jeg har da ikke fanget det er en ny måde at være anonym på.

Troede at dit brugernavn herinde var "trådstarter" haha

Sorry

Anonym skriver:

Jeg er enig med dig. Og ville råde alle andre på samme måde. Men det er bare så svært selv at stå i det. Vi har jo barn og en på vej og en fortid sammen. Hvorfor kunne han ikke også bare have været en idiot fra starten så man vidste hvad man gik indtil i stedet for det kommer snigende sådan.

håber virkelig også jeg snart når ind til ham, for føler virkelig han opførsel bliver værre og værre. Men tvivler snart.

Med tiden vil han underminere dig og hans ord vil til sidst blive dit selvbillede. Der har JEG været og børn eller ej...eller snarere FORDI du har børn, så skal du passe på DIG!

Han vil ikke ændre sig. Han har for længst overskredet grænsen. Spørgsmålet er hvornår DU trækker grænsen for hvad du skal stå model til. 

Anonym skriver:

Hvordan siger jeg tydeligt fra? Synes snart jeg har forsøgt alle tænkelige måder.

og ja det lyder som noget af det samme. Ved snart ikke hvad jeg skal stille op.

Jeg tænker, at det må være lidt som børneopdragelse. Konsekvens er altafgørende. Hver gang han siger noget grimt, snerrer eller ignorerer dig er du nødt til med det samme at stoppe ham og sige noget a la: jeg er din kæreste og mor til dine børn, og jeg vil ikke tales sådan til. Jeg kan forestille mig, at du skal gøre dig klart, at det formentlig bliver nødvendigt at smide ham ud eller pakke taskerne, i hvert fald for en periode. Hvis hans opførsel bunder i andre ting, bliver han jo tvunget til at tackle dem. Hvis han virkelig ikke gider dig, er du nok bedst tjent uden ham.