Mon han elsker mig?

Anonym skriver:

Min kæreste og far til mine børn (den ene i maven) finder mig utiltrækkende.

jeg har haft foranliggende moderkage og blevet frarådet sex indtil den flyttede sig (grundet tidligere forløb) nu er der grønt lys igen, men jeg bliver afvist.

igår sagde han så at jeg er SÅ usexet og han overhovedet ikke finder mig tiltrække de.

Jeg føler mig såret og forrådt fordi vi har gået og glæder os sammen til vi måtte igen.

men det er ligesom om, udover det han har sagt, at han slet ikke kan døje mig.

har prøvet at snakke med han om det, men vi bliver bare uvenner. 

Vi har lige haft et skænderi, og jeg blev ked af det og græd og gik i et rum for mig selv, og han kommer ikke og snakker med mig. Der er gået to timer nu.

han har egentlig altså lidt været sådan, men før var jeg ikke i tvivl om hans kærlighed, og han prøvede også at blive gode venner, nu er han bare ligeglad.

han har også udtalt han vil bo sammen med mig, ligemeget hvor meget han hader mig, for at kunne se sine børn hver dag. Men det vil jeg ikke, mine børn skal se kærlighed mellem voksne, ikke had. Så vil jeg hellere have han slår op, men det ville han aldrig gøre, pga børnene siger han.

men jeg føler mig holdt for nar, og samtidig vil jeg bare gerne have det til at fungere, vi har været sammen i 10 år. Men han spiller ikke med åbne kort, og jeg har ikke en chance for at vide om han kun er her for børnene, for hveranden dag nægter han at have udtalt det.

måske det bare mig der er hormonel, eller ved at blive skingrende skør, men kan ikke finde hoved og hale i det her. Hjælp mig piger!

Det er måske lidt usmart det han fik sagt, men min bedre halvdel har heller ikke kunne dyrke sex når jeg var gravid - han elskede mig stadig, men det var så stor en turn off at der var hans barn i min mave.

Da han sagde det, var det så i surhed eller i en god stund. Man før sagt meget i vrede og nogen gange vokser det lige 50% fordi man har lyst til at såre.

At han ikke kommer til dig fordi du går ind i er andet rum, jamen du går jo heller ikke til ham. Måske sidder han i sit rum og tænker: mon hun elsker mig?! 

Og det med han har sagt han vil bo sammen med dig ligegyldigt hvad, tænker jeg er sagt for en rum tid siden. Han benægter det nu og endda hveranden dag skriver du - men hvorfor dog blive ved at bringe det op. Det er sagt, det er sårende og de skal siges. Og han har jo hørt det, for han siger det ikke mere.

Jeg kan godt huske da hormonerne rasede i kroppen. Og måske er det mere end hormoner. Men ærligt for mig lyder det som en serie af små skænderier og uopfyldte forventninger. Og i den lidt sure stemning, skal han så også bekræfte dig i du er den han elsker. 

Går ud fra I nu har talt sammen, men ellers ville mit råd være at være den der går til ham denne gang.

lineog4 skriver:

Det er måske lidt usmart det han fik sagt, men min bedre halvdel har heller ikke kunne dyrke sex når jeg var gravid - han elskede mig stadig, men det var så stor en turn off at der var hans barn i min mave.

Da han sagde det, var det så i surhed eller i en god stund. Man før sagt meget i vrede og nogen gange vokser det lige 50% fordi man har lyst til at såre.

At han ikke kommer til dig fordi du går ind i er andet rum, jamen du går jo heller ikke til ham. Måske sidder han i sit rum og tænker: mon hun elsker mig?! 

Og det med han har sagt han vil bo sammen med dig ligegyldigt hvad, tænker jeg er sagt for en rum tid siden. Han benægter det nu og endda hveranden dag skriver du - men hvorfor dog blive ved at bringe det op. Det er sagt, det er sårende og de skal siges. Og han har jo hørt det, for han siger det ikke mere.

Jeg kan godt huske da hormonerne rasede i kroppen. Og måske er det mere end hormoner. Men ærligt for mig lyder det som en serie af små skænderier og uopfyldte forventninger. Og i den lidt sure stemning, skal han så også bekræfte dig i du er den han elsker. 

Går ud fra I nu har talt sammen, men ellers ville mit råd være at være den der går til ham denne gang.

Det er sagt imens jeg prøver at varme op under ham.

jeg bliver ikke ved med at bringe det op, prøver at få ham i tale, prøver at få vores forhold op og køre, eller bare få snakket ud inden baby melder sin ankomst.

jeg kan ikke holde til at der bare er dårlig stemning og man såre med vilje og samtidig tror at hvis man ignorere mig til næste dag så har jeg glemt at man sagde en masse sårene ting. Og han beder mig opsummere hvad "mit problem" er hver gang. Han lader som om det er mig der vil skændes og bliver sur og benægter og når jeg så prøver at blive god igen, ja så starter han forfra med at komme med onde og nedladende bemærkninger. Og det er faktisk hver hang han hendvendee sig til mig. 

Det kan være at jeg er egoistisk, mens jeg kæmper mig igennem en hektisk morgen og med bækkenløsning, uden han rør en finger, det kan være at jeg beder ham lukke døren mens han ryger fordi jeg fryser hvor han påstår jeg ikke fryser men kun siger det fordi det er ham som har åbnet døren, eller at det er min skyld vores barn glider fordi jeg ikke var færdig med at tørre gulvet efter barnets bad og han håber det er mig en lærestreg Selvom han kunne have beholdt barnet inde i stuen til jeg var færdig. Osv. 

Ved ikke hvordan man kan være sådan, og hvorfor. Jeg bære hans barn og han "straffer" mig nærmest imens.

Anonym skriver:

Det er sagt imens jeg prøver at varme op under ham.

jeg bliver ikke ved med at bringe det op, prøver at få ham i tale, prøver at få vores forhold op og køre, eller bare få snakket ud inden baby melder sin ankomst.

jeg kan ikke holde til at der bare er dårlig stemning og man såre med vilje og samtidig tror at hvis man ignorere mig til næste dag så har jeg glemt at man sagde en masse sårene ting. Og han beder mig opsummere hvad "mit problem" er hver gang. Han lader som om det er mig der vil skændes og bliver sur og benægter og når jeg så prøver at blive god igen, ja så starter han forfra med at komme med onde og nedladende bemærkninger. Og det er faktisk hver hang han hendvendee sig til mig. 

Det kan være at jeg er egoistisk, mens jeg kæmper mig igennem en hektisk morgen og med bækkenløsning, uden han rør en finger, det kan være at jeg beder ham lukke døren mens han ryger fordi jeg fryser hvor han påstår jeg ikke fryser men kun siger det fordi det er ham som har åbnet døren, eller at det er min skyld vores barn glider fordi jeg ikke var færdig med at tørre gulvet efter barnets bad og han håber det er mig en lærestreg Selvom han kunne have beholdt barnet inde i stuen til jeg var færdig. Osv. 

Ved ikke hvordan man kan være sådan, og hvorfor. Jeg bære hans barn og han "straffer" mig nærmest imens.

Ej det lyder altså ikke helt i orden det der.. Men hvor længe har det stået på? Er der noget der kan have udløst det? - altså I må jo have været glade for hinanden for x antal måneder siden da I besluttede den store skulle have en søskende?

Har du spurgt ham om han er glad sådan som det kører lige nu? 

Ej det lyder altså ikke helt i orden det der.. Men hvor længe har det stået på? Er der noget der kan have udløst det? - altså I må jo have været glade for hinanden for x antal måneder siden da I besluttede den store skulle have en søskende?

Har du spurgt ham om han er glad sådan som det kører lige nu? 

Ja det har jeg. Og hans svar er "tja hvorfor ikke" 

Det har stået på godt og vel et par måneder. Han har altid været lidt speciel, men det er bare blevet sådan hverdagsagtigt.

Anonym skriver:

Ja det har jeg. Og hans svar er "tja hvorfor ikke" 

Det har stået på godt og vel et par måneder. Han har altid været lidt speciel, men det er bare blevet sådan hverdagsagtigt.

Og hvad med mit andet spørgsmål? 

Han lyder jo næsten som om han forsøger at drive dig fra ham?

jenny4 skriver:

Og hvad med mit andet spørgsmål? 

Han lyder jo næsten som om han forsøger at drive dig fra ham?

Ja ikke også? 

Ved ikke hvad der skulle have udløst det?

Og alt det her finder du dig bare i? 

Sig dog fra. Sig at nu er det fandme nok, og du ikke vil behandles sådan. 

Så må han sgu finde et andet pensionat at bo på, for du tolerer ikke at blive talt sådan til og om! 

Husk selvrespekten!

Næh, det lyder da ikke som om, at han elsker dig. 

Anonym skriver:

Ja ikke også? 

Ved ikke hvad der skulle have udløst det?

Hvor lang tid har det været sådan?

Det er svært at sige hvad det bedste træk er - er du klar til at gå hvis det ikke ændrer sig?

Hvis du kunne få ham med i parterapi ville jeg klart anbefale det. Og gerne inden baby melder sin ankomst.

Jeg har en veninde, der for mange år siden var i et forhold med en mand, der behandlede hende ekstremt dårligt. De ting han udsatte hende for blev grovere og grovere. Hun brokkede sig og skældte ham ud, men fandt sig jo i det, og fandt på forsvar for ham. Det endte med at han forlod hende. Jeg spurgte ham nogle år senere (fælles bekendte) hvorfor han havde været sådan et svin; han har nemlig siden giftet sig og lever i et lykkeligt ægteskab. Han sagde:" hun fandt sig i det, og det provokerede mig. Jeg måtte gå længere og længere for at se hvornår hun reagerede. Jeg mistede respekten for hende".

det lyder som noget af det samme I er ude i. At han taler sådan til dig er jo ikke acceptabelt, og det ved I begge godt. Hvis ikke du respekterer dig selv nok til at forlange at blive behandlet ordentligt, gør han det heller ikke. Jeg kan godt forstå hvis du vil redde dit forhold, men jeg tror redningen skal starte med, at du siger tydeligt fra. 

Held og lykke med det.