Mon han elsker mig?

Min kæreste og far til mine børn (den ene i maven) finder mig utiltrækkende.

jeg har haft foranliggende moderkage og blevet frarådet sex indtil den flyttede sig (grundet tidligere forløb) nu er der grønt lys igen, men jeg bliver afvist.

igår sagde han så at jeg er SÅ usexet og han overhovedet ikke finder mig tiltrække de.

Jeg føler mig såret og forrådt fordi vi har gået og glæder os sammen til vi måtte igen.

men det er ligesom om, udover det han har sagt, at han slet ikke kan døje mig.

har prøvet at snakke med han om det, men vi bliver bare uvenner. 

Vi har lige haft et skænderi, og jeg blev ked af det og græd og gik i et rum for mig selv, og han kommer ikke og snakker med mig. Der er gået to timer nu.

han har egentlig altså lidt været sådan, men før var jeg ikke i tvivl om hans kærlighed, og han prøvede også at blive gode venner, nu er han bare ligeglad.

han har også udtalt han vil bo sammen med mig, ligemeget hvor meget han hader mig, for at kunne se sine børn hver dag. Men det vil jeg ikke, mine børn skal se kærlighed mellem voksne, ikke had. Så vil jeg hellere have han slår op, men det ville han aldrig gøre, pga børnene siger han.

men jeg føler mig holdt for nar, og samtidig vil jeg bare gerne have det til at fungere, vi har været sammen i 10 år. Men han spiller ikke med åbne kort, og jeg har ikke en chance for at vide om han kun er her for børnene, for hveranden dag nægter han at have udtalt det.

måske det bare mig der er hormonel, eller ved at blive skingrende skør, men kan ikke finde hoved og hale i det her. Hjælp mig piger!

Det skal lige siges at jeg altså ikke har taget ret meget på, og det er kun på maven jeg ser gravid ud, og føler selv jeg stråler og ser godt nok ud.

så det er altså ikke fordi jeg er blevet virkelig frastødende. Og med vores første barn havde vi sex hele graviditeten.

Du spørger om han elsker dig..? Det lyder ikke sådan. Han fortæller dig at han synes at du er utiltrækkende/ frastødende?. I mine øjne er det ikke ok at sige og så bare forvente at alt er ok.

Det holder heller ikke at han helt afviser sex.... Jeg ville kræve at han tager med til parterapeut... Og ærligt så ville jeg være bange for at han er der pga børnene. I er nødt til at arbejde på det.... Enten selv eller med hjælp.

Du spørger om han elsker dig..? Det lyder ikke sådan. Han fortæller dig at han synes at du er utiltrækkende/ frastødende?. I mine øjne er det ikke ok at sige og så bare forvente at alt er ok.

Det holder heller ikke at han helt afviser sex.... Jeg ville kræve at han tager med til parterapeut... Og ærligt så ville jeg være bange for at han er der pga børnene. I er nødt til at arbejde på det.... Enten selv eller med hjælp.

Ja det samme jeg tænker. 

Frastødende har han ihvertfald ikke sagt (kom jeg også til at sige fordi han skulle have forklaring på "mit problem" da jeg ville snakke om det og fortælle det havde såret mig)

utiltrækkende havde han sagt, men ikke frastødende. Ja i mine øre bare ordkløveri  

Måske kan man bare ikke elske hinanden efter 10 år 

Anonym skriver:

Min kæreste og far til mine børn (den ene i maven) finder mig utiltrækkende.

jeg har haft foranliggende moderkage og blevet frarådet sex indtil den flyttede sig (grundet tidligere forløb) nu er der grønt lys igen, men jeg bliver afvist.

igår sagde han så at jeg er SÅ usexet og han overhovedet ikke finder mig tiltrække de.

Jeg føler mig såret og forrådt fordi vi har gået og glæder os sammen til vi måtte igen.

men det er ligesom om, udover det han har sagt, at han slet ikke kan døje mig.

har prøvet at snakke med han om det, men vi bliver bare uvenner. 

Vi har lige haft et skænderi, og jeg blev ked af det og græd og gik i et rum for mig selv, og han kommer ikke og snakker med mig. Der er gået to timer nu.

han har egentlig altså lidt været sådan, men før var jeg ikke i tvivl om hans kærlighed, og han prøvede også at blive gode venner, nu er han bare ligeglad.

han har også udtalt han vil bo sammen med mig, ligemeget hvor meget han hader mig, for at kunne se sine børn hver dag. Men det vil jeg ikke, mine børn skal se kærlighed mellem voksne, ikke had. Så vil jeg hellere have han slår op, men det ville han aldrig gøre, pga børnene siger han.

men jeg føler mig holdt for nar, og samtidig vil jeg bare gerne have det til at fungere, vi har været sammen i 10 år. Men han spiller ikke med åbne kort, og jeg har ikke en chance for at vide om han kun er her for børnene, for hveranden dag nægter han at have udtalt det.

måske det bare mig der er hormonel, eller ved at blive skingrende skør, men kan ikke finde hoved og hale i det her. Hjælp mig piger!

Jeg synes at det er lidt svært, for jeg kan ikke rigtig vurdere om det bare er en fase med nogle rigtig grimme skænderier, eller om det er begyndelsen på noget mere permanent. Men jeg ville tage ham med til parterapeut med det samme, hvis i ikke selv kan løse jeres problemer. 

Jeg ved godt at det er hårdt at sige, men jeg ville nok også smutte, hvis ikke han viste tegn på at ville kæmpe for det på sigt. For mig er det en total dealbreaker, hvis manden ikke vil samarbejde eller kæmpe for det.

Så ja, jeg ville sige at han skulle kæmpe for dig - ikke kun familien - men også dig, eller også så er det slut. Han kan ikke tvinge dig til at bo sammen med ham, hvis ikke du vil. 

Held og lykke med det 

Kunne det være en mulighed, at din mand ikke har lyst til sex fordi han er bekymret for komplikationer selvom der er givet grønt lys, måske kan han bare ikke lide at sige det for at gøre dig bekymret? Jeg tror også, at man som gravid godt kan glemme, at det også er en stor omvæltning oppe i hovedet på en mand at skulle blive far, om det så er første, anden eller tredje gang, og så kan det godt være at en gravid kvinde og en frustreret mand kan få tingene til at køre op i en spids. Jeg håber i hvert fald for jer, at i får løst det med tiden 

FN skriver:

Kunne det være en mulighed, at din mand ikke har lyst til sex fordi han er bekymret for komplikationer selvom der er givet grønt lys, måske kan han bare ikke lide at sige det for at gøre dig bekymret? Jeg tror også, at man som gravid godt kan glemme, at det også er en stor omvæltning oppe i hovedet på en mand at skulle blive far, om det så er første, anden eller tredje gang, og så kan det godt være at en gravid kvinde og en frustreret mand kan få tingene til at køre op i en spids. Jeg håber i hvert fald for jer, at i får løst det med tiden 

Det kunne det vel godt. Men jeg bliver så stresset af skænderier og at være ked af det hele tiden, for hjertebanken og plukkeveer og det heller ikke godt da jeg er i risiko for at føde før tid. 

Men han starter konflikter nonstop alligevel.

Risse skriver:

Jeg synes at det er lidt svært, for jeg kan ikke rigtig vurdere om det bare er en fase med nogle rigtig grimme skænderier, eller om det er begyndelsen på noget mere permanent. Men jeg ville tage ham med til parterapeut med det samme, hvis i ikke selv kan løse jeres problemer. 

Jeg ved godt at det er hårdt at sige, men jeg ville nok også smutte, hvis ikke han viste tegn på at ville kæmpe for det på sigt. For mig er det en total dealbreaker, hvis manden ikke vil samarbejde eller kæmpe for det.

Så ja, jeg ville sige at han skulle kæmpe for dig - ikke kun familien - men også dig, eller også så er det slut. Han kan ikke tvinge dig til at bo sammen med ham, hvis ikke du vil. 

Held og lykke med det 

Han siger der ikke er noget at snakke om. Han vil generelt ikke snakke, medmindre det er noget han lige synes er spændene og så snakker vi ikke sammen, men han snakker til mig.  Så terapi er nok ikke ham, og ja føler nemlig jeg kæmper alene.

Synes han lyder som en nar! Hvem fanden siger sådan til sin kone eller kæreste?!

man kan sagtens elske hinanden efter 10 år, og man skal bestemt heller ikke blive sammen kun for at se sine børn... Føj synes han lyder umoden og dum.....