Hvor er jeg et dårligt menneske

Anonym skriver:

Hej

Min mand og jeg har forsøgt at få et barn i lang tid.. Har mistet 3 gange.. Alle 3 gange for nylig.. Vi er så kede af at det ikke vil lykkes os og det gør så ondt indeni.. I går sendte min mands søster en snapchat til mig med en positiv test (hun ved hvad vi har været igennem da både min mand og jeg er tæt knyttet til hende) og hun har kun været sammen med sin kæreste i et par måneder.. Jeg valgte bare at sende en sort snapchat hvor der kun stod tillykke og intet andet.. Efter det tudede jeg næsten uafbrudt til jeg faldt i søvn i går aftes.. Jeg synes at det er unfair at nogen har så nemt ved det og at vi bare ikke kan.. Jeg tænker at Gud straffer os.. Jeg tog mig selv i at tænke "jeg håber hun taber det" for jeg ville ikke kunne holde ud at se hende med mave og efterfølgende en baby..

Hvor er jeg et forfærdeligt menneske.. Hvorfor kan jeg ikke glæde mig på hendes vegne? Jeg føler en knude indeni mig og at mit hjerte er flået itu

skulle bare lige ha luft for følelserne

Du er bestemt ikke et forfærdeligt menneske, det må du ikke tænke om dig selv .

Det er helt helt ok ikke at kunne rumme din svigerindes graviditet, det er der ingen der forlanger af dig. Tror faktisk din veninde prøvede at skåne dig ved blot at sende et billede og så lade dig få pusten inden du reagerer det et svært at være den der ikke kan blive gravid oh beholde, men det må også være svært at være den der bliver gravid og skal fortælle det (har set flere debatter om emnet) i må begge tage hensyn til hinanden og ikke ødelægge jeres venskab  

Hej med dig

Du er bestemt ikke alene - hverken om at tænke de "grimme tanker" som du gør - eller om at føle dig som verdens dårligste menneske på grund af de tanker. 

Det gør mig ondt at høre om dit tab. Det gør mig også ondt at høre, at din svigerinde er så ufølsom. Forhåbentlig har hun ikke vidst, hvordan hun skulle tackle det. Hun har ikke forstået hvad det ville gøre ved dig, at modtage en sådan besked. 

Jeg synes at du skal fortælle hende det - sige til hende at du holder af hende, og selvfølgelig et sted derinde er glad på hendes vegne. Men at du lige nu gennemgår noget af det allersværeste, og derfor beder om hendes forståelse for, at du ikke pt. kan rumme at være der for hende og deltage i/fejre hendes graviditet. Hvis I formår at kommunikere ærligt og give hinanden en masse plads, tror jeg godt at det kan lade sig gøre. 

Her er et indlæg jeg har skrevet, om hvordan jeg oplevede min bedste venindes graviditet, imens jeg selv var i fertilitetsbehandling. Jeg håber at det måske kan hjælpe dig til at føle, at du ikke er alene om tankerne 

https://erduherikkesnart.wordpress.com/2014/11/22/noget-om-at-fole-sig-sprunget-over-i-koen/

Kh Signe

Anonym skriver:

Hej

Min mand og jeg har forsøgt at få et barn i lang tid.. Har mistet 3 gange.. Alle 3 gange for nylig.. Vi er så kede af at det ikke vil lykkes os og det gør så ondt indeni.. I går sendte min mands søster en snapchat til mig med en positiv test (hun ved hvad vi har været igennem da både min mand og jeg er tæt knyttet til hende) og hun har kun været sammen med sin kæreste i et par måneder.. Jeg valgte bare at sende en sort snapchat hvor der kun stod tillykke og intet andet.. Efter det tudede jeg næsten uafbrudt til jeg faldt i søvn i går aftes.. Jeg synes at det er unfair at nogen har så nemt ved det og at vi bare ikke kan.. Jeg tænker at Gud straffer os.. Jeg tog mig selv i at tænke "jeg håber hun taber det" for jeg ville ikke kunne holde ud at se hende med mave og efterfølgende en baby..

Hvor er jeg et forfærdeligt menneske.. Hvorfor kan jeg ikke glæde mig på hendes vegne? Jeg føler en knude indeni mig og at mit hjerte er flået itu

skulle bare lige ha luft for følelserne

Du er ikke et dårligt menneske, men du er et menneske på godt og ondt.

din svigerinde står lige nu i den livssituation som du ønsker dig mere end noget andet. Jeg ved godt vi har en kristen dogmatik om vi ikke en gang må ønske os hvad andre har/får. Smid den væk, det er menneskeligt at være misundelig og når man siger det højt, tør tage misundelsen frem og kigge på den, så kan man arbejde med den.

Hver gang nogen omkring mig bliver gravide bliver jeg så misundelig over deres naive lykkelige tilgang til en gravidtet. Viser det sig endda de skal have en pige, så æder misundelsen sig virkelig ind i mig. Jeg føler ikke jeg skal den være store, forklare og rumme - de der kender mig godt og som betyder så meget så jeg skulle gøre det, de ved det jo. På samme måde tænker jeg din svigerinde godt ved, at det er svært for dig at hun er gravid og du ikke er.

Mynthe_Mus skriver:

For det første; Du er ikke et forfærdeligt menneske! Det du/i har gået igennem må være utroligt hårdt, og jeg kan overhovedet ikke sætte mig ind i det.

Og de tanker du har; Er jaloux tanker, helt normale. 

 

- Men jeg må sige det her; Du bliver nød til, at græde de dage du skal, og så "acceptere det". Og være glad for din svigerinde, fordi hun er så glad. - det er en dejlig tid for hende. 

 

- Havde 2 veninder hvor den ene mistede, og havde prøvet i lang tid, mens den anden kigge på sin kæreste, og blev gravid, da de skulle prøve. 

Den første veninde vilde ikke se det anden veninde i lang tid, og til sidste blev, det altså for meget for nr 2 der var gravid:

Ringede grædeene til mig. Hun følte sig ked af hun havde "såret" den anden, fordi hun var blevet gravid så hurtigt..... Det er ikke fair. - Ikke projektere din vrede på din svigerinde, det er ikke hendes fejl, det ikke går, som det skal hos jer. 

Tage nogle lange snakke med kæresten/manden om dine følelser, og måske en snak med svigerinde, om det er noget du orker. 

- Du skal ihvertfald ikke tage noget af "glæden" fra hende graviditet. 

 

Håber på det bedste. Og i snart får jeres helt egen lille baby. 

Du kan have meget ret I man skal acceptere, men det man skal acceptere er sin egen misundelse, sine egne følelser i forbindelse med en anden får det man ønsker mest i livet.

Man kan ikke presse sig selv til at være glad for noget, glad på andres vegne. Man kan sætte en facade op fordi man vil det menneske k sit liv, men man kan ikke bare blive glad for det fortæller  de sociale spilleregler man skal.

Ja det kan være møg hårdt at være den der står ved siden af en der kæmper for at blive gravid eller en der har mistet. Men tro mig det er dobbelt så hårdt at være den der står og ikke kan blive gravid eller den der har mistet.

jeg kan mærke jeg bliver en smule provokeret af: du skal i hvert fald ikke tage noget af glæden fra hende. Jo anerkender gerne, det må være hårdt at blive lagt på is, man kan få tanker alla; jeg skulle aldrig være blevet gravid, det er også uretfærdigt og og og og og. Men når dagen går på hæld, har man altså stadig sin lille spire i maven, man er stadig lykkelig, man kan stadig tale navne osv. Den anden har stadig ingen ting. 

Det er ikke det menneske der er i knæ der skal give den anden glæde, det er ikke det menneske i knæ der skal være den store. Og har et menneske i knæ brug for at holde afstand i en periode, så rummer man bare det. Og så ringer man til en anden veninde og græder fordi man savner sin veninde som ikke kan klare ens lykke lige nu. 

og hende der er i knæ kan også ringe uden at blive mødt af: nej du må også huske ikke at gøre den gravide ked af det og tage hendes glæde fra hende....

Anonym skriver:

Hej

Min mand og jeg har forsøgt at få et barn i lang tid.. Har mistet 3 gange.. Alle 3 gange for nylig.. Vi er så kede af at det ikke vil lykkes os og det gør så ondt indeni.. I går sendte min mands søster en snapchat til mig med en positiv test (hun ved hvad vi har været igennem da både min mand og jeg er tæt knyttet til hende) og hun har kun været sammen med sin kæreste i et par måneder.. Jeg valgte bare at sende en sort snapchat hvor der kun stod tillykke og intet andet.. Efter det tudede jeg næsten uafbrudt til jeg faldt i søvn i går aftes.. Jeg synes at det er unfair at nogen har så nemt ved det og at vi bare ikke kan.. Jeg tænker at Gud straffer os.. Jeg tog mig selv i at tænke "jeg håber hun taber det" for jeg ville ikke kunne holde ud at se hende med mave og efterfølgende en baby..

Hvor er jeg et forfærdeligt menneske.. Hvorfor kan jeg ikke glæde mig på hendes vegne? Jeg føler en knude indeni mig og at mit hjerte er flået itu

skulle bare lige ha luft for følelserne

Vi har selv et langt forløb bag os, og jeg ville godt nok også blive ked af at høre det på den måde.

Min søster kendte til vores forløb, og hun valgte at ringe op til mig og fortælle det som det var. Hun var så ked af at skulle sige til os at hun var blevet gravid. Jeg synes faktisk det var rart at høre hun også var påvirket af det (græd i telefonen), på den måde at jeg vidste at hun også havde mig i tankerne selvom hun havde fået 2 streger. 

Held og lykke til jer 

lineog4 skriver:

Du kan have meget ret I man skal acceptere, men det man skal acceptere er sin egen misundelse, sine egne følelser i forbindelse med en anden får det man ønsker mest i livet.

Man kan ikke presse sig selv til at være glad for noget, glad på andres vegne. Man kan sætte en facade op fordi man vil det menneske k sit liv, men man kan ikke bare blive glad for det fortæller  de sociale spilleregler man skal.

Ja det kan være møg hårdt at være den der står ved siden af en der kæmper for at blive gravid eller en der har mistet. Men tro mig det er dobbelt så hårdt at være den der står og ikke kan blive gravid eller den der har mistet.

jeg kan mærke jeg bliver en smule provokeret af: du skal i hvert fald ikke tage noget af glæden fra hende. Jo anerkender gerne, det må være hårdt at blive lagt på is, man kan få tanker alla; jeg skulle aldrig være blevet gravid, det er også uretfærdigt og og og og og. Men når dagen går på hæld, har man altså stadig sin lille spire i maven, man er stadig lykkelig, man kan stadig tale navne osv. Den anden har stadig ingen ting. 

Det er ikke det menneske der er i knæ der skal give den anden glæde, det er ikke det menneske i knæ der skal være den store. Og har et menneske i knæ brug for at holde afstand i en periode, så rummer man bare det. Og så ringer man til en anden veninde og græder fordi man savner sin veninde som ikke kan klare ens lykke lige nu. 

og hende der er i knæ kan også ringe uden at blive mødt af: nej du må også huske ikke at gøre den gravide ked af det og tage hendes glæde fra hende....

 

Jeg tænker umiddelbart, at det der også menes med "ikke at tage glæden væk" også handler om hvordan spillereglerne er når man er sammen i store grupper.

Lad os tage et eksempel, hvor de allesammen er hjemme ved bedsteforældrene, som netop glæder sig til at blive bedsteforældre, men må lægge en dæmper på glæden, måske tænke over om det er noget man må snakke om, og føle at det er noget der skal ties lidt, fordi der sidder et par som ikke kan blive gravide. Altså det par kommer til at sætte dagsordenen for hvor meget man må snakke baby og graviditet. 

Jeg kan til fulde forstå at det er rigtig svært at være barnløs, når det eneste man ønsker, er at blive mor. Men da jeg blev gravid, snakkede mig og mine forældre/svigerforældre nærmest altid graviditet når vi var sammen. Ikke hele tiden, men emnet blev altid bragt op, fordi vi alle glædede os sådan  

lineog4 skriver:

Du kan have meget ret I man skal acceptere, men det man skal acceptere er sin egen misundelse, sine egne følelser i forbindelse med en anden får det man ønsker mest i livet.

Man kan ikke presse sig selv til at være glad for noget, glad på andres vegne. Man kan sætte en facade op fordi man vil det menneske k sit liv, men man kan ikke bare blive glad for det fortæller  de sociale spilleregler man skal.

Ja det kan være møg hårdt at være den der står ved siden af en der kæmper for at blive gravid eller en der har mistet. Men tro mig det er dobbelt så hårdt at være den der står og ikke kan blive gravid eller den der har mistet.

jeg kan mærke jeg bliver en smule provokeret af: du skal i hvert fald ikke tage noget af glæden fra hende. Jo anerkender gerne, det må være hårdt at blive lagt på is, man kan få tanker alla; jeg skulle aldrig være blevet gravid, det er også uretfærdigt og og og og og. Men når dagen går på hæld, har man altså stadig sin lille spire i maven, man er stadig lykkelig, man kan stadig tale navne osv. Den anden har stadig ingen ting. 

Det er ikke det menneske der er i knæ der skal give den anden glæde, det er ikke det menneske i knæ der skal være den store. Og har et menneske i knæ brug for at holde afstand i en periode, så rummer man bare det. Og så ringer man til en anden veninde og græder fordi man savner sin veninde som ikke kan klare ens lykke lige nu. 

og hende der er i knæ kan også ringe uden at blive mødt af: nej du må også huske ikke at gøre den gravide ked af det og tage hendes glæde fra hende....

 

- Så er vi ikke enige på det punkt, os to. 

- Jeg har selv været tæt på sådan en situation, og den veninde der kæmpe på at være gravid. Projektere de hendes vrede på sin gravide veninde, og svinende hende til (bag hendes ryg selvfølge). Hvorfor skulle hun være gravid? - Hun var ikke færdig med uddannelsen osv.

- Der vilde komme mange situationer i livet, hvor man er jaloux, og ked af det. 

- Og man MÅ bare acceptere, det der er skete. Og komme videre. - Og det må tage den tid, det gøre. Absolut. 

Og ja det er en skide træls situation, når det kommer til en baby, som man ønsker sig OVERALT på jorden. 

- Men svigerinde har INTET gjort galt, hun er blevet gravid med en kæreste hun har mødte for nogle måneder siden, og hun er glad.  - Det er ikke hendes skyld, det ikke går som det skal hos den anden. 

- Jeg tror også når ts, får sine egne lille bebs, at hun vil ha, at alle er glade for hendes vejene. 

- Jeg synes også ts, gjorde det rigtige, med at skrive en hurtigt tillykke, og ikke mere, fordi det magter hun ikke lige der. 

- Så er vi ikke enige på det punkt, os to. 

- Jeg har selv været tæt på sådan en situation, og den veninde der kæmpe på at være gravid. Projektere de hendes vrede på sin gravide veninde, og svinende hende til (bag hendes ryg selvfølge). Hvorfor skulle hun være gravid? - Hun var ikke færdig med uddannelsen osv.

- Der vilde komme mange situationer i livet, hvor man er jaloux, og ked af det. 

- Og man MÅ bare acceptere, det der er skete. Og komme videre. - Og det må tage den tid, det gøre. Absolut. 

Og ja det er en skide træls situation, når det kommer til en baby, som man ønsker sig OVERALT på jorden. 

- Men svigerinde har INTET gjort galt, hun er blevet gravid med en kæreste hun har mødte for nogle måneder siden, og hun er glad.  - Det er ikke hendes skyld, det ikke går som det skal hos den anden. 

- Jeg tror også når ts, får sine egne lille bebs, at hun vil ha, at alle er glade for hendes vejene. 

 

- Jeg synes også ts, gjorde det rigtige, med at skrive en hurtigt tillykke, og ikke mere, fordi det magter hun ikke lige der. 

 

Selvsagt skal man ikke sprede rygter, tale grimt om osv. Blot fordi de får det man ikke får/fik. Men hvad man tænker inde i sit hoved og siger en mørk aften i sengen til sin mand, det vil jeg aldrig sætte rammer for. Og lige der skal man have lov også at have alle sine grimme tanker.

jeg mistede min datter og blev umiddelbart efter gravid og det samme gjorde en bekendt. Livet ville det at jeg blev gravid og hun med den pige der var mit største ønske. Jeg ønskede pænt tillykke, ja jeg gav endda min datters lyserøde badekar og det lyserøde tøj vi havde videre. Men det kunne da ikke forhindre tankerne, at bare en lille smule kunne gå galt, sådan et lille kejsersnit, kolik, eller i hvert fald en grim baby. Jo jo jo det er da forkert at tænke sådan, men det er da menneskeligt, og det værste man kunne gøre var at fortælle mig, at jeg igen igen igen var forkert, skilte mig ud, ikke formåede at være som andre, jeg igen her var en minoritet.

Acceptere det skete, og komme videre.... Tror egentlig ikke helt jeg ved hvad du mener med det. Man kan jo kun acceptere man har mistet, men komme videre? Hvad betyder komme videre, at man bliver som man var før man mistede? 

Og det samme med at kæmpe for at blive gravid, jeg oplever der er en del sammenligninger mellem at nå til stor frygt for man aldrig bliver mor, til det jeg oplevede da jeg mistede. Der kommer man ikke bare videre, man lever med det som et faktum i livet, men man er ikke den samme. Ikke den der tror det med børn bare er at smide præventionen ud. En eller anden snert af alvor er kommet med ind i livet. 

Og så til sidst, jeg ville da ikke forvente eller ønske alle var glade på mine vegne. Jeg var så glad, så jeg slet ikke oplevede om andre også var det. Som gravid (især første gang) og som nybagt mor, er man da i sin egen lille bobbel. Og du har nok hørt vreden, men gjorde den gravide? Og kunne du så ikke bare sige som et stort menneske: jeg hører din vrede, jeg forstår din frustration, men jeg synes det er uretfærdigt over for vores fælles veninde.

Jeg er taknemmelig for de som er i mit liv, også rummer mine grimme tanker, også rummer når jeg bliver urimelig, når jeg forsvinder mentalt når nyheden om en graviditet springes, når jeg ikke kan glædes over hende der skal have de to piger jeg ville give mit liv for, når de kan se jeg kæmper med tårerne mens jeg får sagt: ej var hun ikke lidt lille? Når de kan rumme mon misundelse og ikke beder mig om at komme videre, men spørger interesseret til hvordan det er osv osv osv. 

Vi kan aldrig gå i andens sko, men vi kan lytte, vi kan rumme og det har de omkring mig heldigvis gjort også selvom en del af mine tanker i forløbet har været i kategorien et dårligt menneske

Jeg tænker umiddelbart, at det der også menes med "ikke at tage glæden væk" også handler om hvordan spillereglerne er når man er sammen i store grupper.

Lad os tage et eksempel, hvor de allesammen er hjemme ved bedsteforældrene, som netop glæder sig til at blive bedsteforældre, men må lægge en dæmper på glæden, måske tænke over om det er noget man må snakke om, og føle at det er noget der skal ties lidt, fordi der sidder et par som ikke kan blive gravide. Altså det par kommer til at sætte dagsordenen for hvor meget man må snakke baby og graviditet. 

Jeg kan til fulde forstå at det er rigtig svært at være barnløs, når det eneste man ønsker, er at blive mor. Men da jeg blev gravid, snakkede mig og mine forældre/svigerforældre nærmest altid graviditet når vi var sammen. Ikke hele tiden, men emnet blev altid bragt op, fordi vi alle glædede os sådan  

Selvfølgelig er der nogen spilleregler, men er de spilleregler at jeg skal sidde med et kæmpe smil i ansigtet mens mit hjerte er ved at gå i stykker. Og hvad så hvis en begynder at græde i snakken om babyer med en gravid. Ja man kan blive overrumlet af tårerne og nogen af os bliver en smule utrygge når vi står over for andres følelser især hvis de hører til de triste. Men det tager da ikke vores glæde, der sætter alene vores glæde i perspektiv, ja egentlig bliver vi måske endda mere taknemmelig over vi får lov til glæden. En god ven (også familiemedlem) er da den hvor du deler både godt og ondt, og personligt vil jeg hellere høre de dumme tanker end se et påklistret smil.

jeg var/er selv sådan at jeg ikke ønskede der blev taget særlige hensyn, men jeg må indrømme var jeg svigerinde i en familie hvor det andet par blev gravide kort efter jeg havde mistet og de når vi alle sammen var samlet konstant talte graviditet, ja så havde jeg nok valgt at trække mig. Jeg ville ikke være sur, men jeg ville beskytte mig selv. Jeg ville ikke forvente andre beskyttede mig, men jeg ved med mig selv at jeg til hver en tid ville beskytte andre i den situation. Og tager det virkelig så meget fra en, man lige den aften, den ene aften ud af måske en måned ikke har fokus på sin graviditet? Gør det en mindre glad? Jeg siger ikke man skal, men jeg siger man lige kan overveje det.

hvad om bedsteforældrene lagde en dæmper på den ene aften, de kan gå mormortosset alle andre dage. Igen jeg siger ikke de skal, men de kan tænke over det. Lige som vi tænker over at tage hensyn til vores medmennesker i store dele af livet

lineog4 skriver:

Selvfølgelig er der nogen spilleregler, men er de spilleregler at jeg skal sidde med et kæmpe smil i ansigtet mens mit hjerte er ved at gå i stykker. Og hvad så hvis en begynder at græde i snakken om babyer med en gravid. Ja man kan blive overrumlet af tårerne og nogen af os bliver en smule utrygge når vi står over for andres følelser især hvis de hører til de triste. Men det tager da ikke vores glæde, der sætter alene vores glæde i perspektiv, ja egentlig bliver vi måske endda mere taknemmelig over vi får lov til glæden. En god ven (også familiemedlem) er da den hvor du deler både godt og ondt, og personligt vil jeg hellere høre de dumme tanker end se et påklistret smil.

jeg var/er selv sådan at jeg ikke ønskede der blev taget særlige hensyn, men jeg må indrømme var jeg svigerinde i en familie hvor det andet par blev gravide kort efter jeg havde mistet og de når vi alle sammen var samlet konstant talte graviditet, ja så havde jeg nok valgt at trække mig. Jeg ville ikke være sur, men jeg ville beskytte mig selv. Jeg ville ikke forvente andre beskyttede mig, men jeg ved med mig selv at jeg til hver en tid ville beskytte andre i den situation. Og tager det virkelig så meget fra en, man lige den aften, den ene aften ud af måske en måned ikke har fokus på sin graviditet? Gør det en mindre glad? Jeg siger ikke man skal, men jeg siger man lige kan overveje det.

hvad om bedsteforældrene lagde en dæmper på den ene aften, de kan gå mormortosset alle andre dage. Igen jeg siger ikke de skal, men de kan tænke over det. Lige som vi tænker over at tage hensyn til vores medmennesker i store dele af livet

Selvfølgelig kan manlægge en dæmper på sig selv den ene aften, men hvad så hvis (som i min familie) at vi ofte mødes alle samlet, så er det jo pludselig hver gang, man skal lægge en dæmper på sig selv. 

Og jeg siger ikke det her som om at jeg bare synes de barnløse skal tilpasse sig, men som at det heller ikke altid er de gravide der skal tilpasse sig. 

Tror også at dem der har kæmpet i lang tid, har lyst til at skrige det ud til hele verdenen, når det endelig lykkedes. Og så kan de måske sætte sig ind i, hvor træls det kan være at skulle lægge en dæmper på sin ernorme glæde.