Hvor er jeg et dårligt menneske

Hej

Min mand og jeg har forsøgt at få et barn i lang tid.. Har mistet 3 gange.. Alle 3 gange for nylig.. Vi er så kede af at det ikke vil lykkes os og det gør så ondt indeni.. I går sendte min mands søster en snapchat til mig med en positiv test (hun ved hvad vi har været igennem da både min mand og jeg er tæt knyttet til hende) og hun har kun været sammen med sin kæreste i et par måneder.. Jeg valgte bare at sende en sort snapchat hvor der kun stod tillykke og intet andet.. Efter det tudede jeg næsten uafbrudt til jeg faldt i søvn i går aftes.. Jeg synes at det er unfair at nogen har så nemt ved det og at vi bare ikke kan.. Jeg tænker at Gud straffer os.. Jeg tog mig selv i at tænke "jeg håber hun taber det" for jeg ville ikke kunne holde ud at se hende med mave og efterfølgende en baby..

Hvor er jeg et forfærdeligt menneske.. Hvorfor kan jeg ikke glæde mig på hendes vegne? Jeg føler en knude indeni mig og at mit hjerte er flået itu

skulle bare lige ha luft for følelserne

Jeg synes ikke du er et forfærdeligt menneske. Det er ganske naturligt at du føler det er uretfærdigt.

Og hvor må det dog være hårdt med tre afbrudte graviditeter i træk 

Jeg har mistet to gange i træk - første gang var jeg ret lang henne og anden gang før de 12 uger. Og idag har jeg to skønne drenge. Mist ikke modet - du har ikke gjort noget galt, du bliver ikke straffet. Det er blot naturens gang. 

Jeg kan huske en JM fortalte mig at der er flere som har mistet af flere omgange og alligevel ender med at have flere børn. Det er måske en lille trøst, men dog gav det mig håb om at det kan lykkes

jeg synes måske også det er lidt ufølsomt at sende et billede så kort tid efter jeres tab. Men hun har sikkert bare været så glad og det kan jo skygge for alt andet.

Der er ikke noget galt i at sige til hende at du lige pt. har lidt svært ved at håndtere hendes graviditet, men at det nok skal komme. 

Jeg ønsker dig og din kæreste alt held og lykke og håber I snart selv sidder med de to streger og en problemfri graviditet 

Anonym skriver:

Hej

Min mand og jeg har forsøgt at få et barn i lang tid.. Har mistet 3 gange.. Alle 3 gange for nylig.. Vi er så kede af at det ikke vil lykkes os og det gør så ondt indeni.. I går sendte min mands søster en snapchat til mig med en positiv test (hun ved hvad vi har været igennem da både min mand og jeg er tæt knyttet til hende) og hun har kun været sammen med sin kæreste i et par måneder.. Jeg valgte bare at sende en sort snapchat hvor der kun stod tillykke og intet andet.. Efter det tudede jeg næsten uafbrudt til jeg faldt i søvn i går aftes.. Jeg synes at det er unfair at nogen har så nemt ved det og at vi bare ikke kan.. Jeg tænker at Gud straffer os.. Jeg tog mig selv i at tænke "jeg håber hun taber det" for jeg ville ikke kunne holde ud at se hende med mave og efterfølgende en baby..

Hvor er jeg et forfærdeligt menneske.. Hvorfor kan jeg ikke glæde mig på hendes vegne? Jeg føler en knude indeni mig og at mit hjerte er flået itu

skulle bare lige ha luft for følelserne

Jeg synes det er super ufølsomt af hende at sende sådan en snap når hun ved hvad I har været igennem. Fair nok at hun er blevet gravid og gerne vil dele det, men hun burde have taget hensyn til dig/jer, og gjort det på en bedre måde.

Vær du bare sur og græd, og læg det så bag dig, og husk på at hun helt sikkert ikke har gjort det for at såre nogen, men at hun bare ikke har tænkt sig om.

Det er ikke særligt pænt af hende at sende et billede på den måde og jeg kan godt forstå du er ked af det. Jeg har dog mistet uendelig mange gange og har lært at glæde mig på andres vegne - men det skyldes også at jeg har fået ét barn - jeg får ikke flere.

Så det er helt ok du føler det du føler, giv dig tid til at lære at leve med at hun er heldig så hurtig. Verden er mærkelig når det kommer til den slags - jeg undrer mig også over hvorfor jeg skulle miste så mange gange, når jeg kan tilbyde gode og stabile vilkår og masser af kærlighed og andre (altså nogle få) får børn hele tiden og nærmest bare.... ja du ved hvad jeg mener

Jeg vil lige sige, at når du har mistet 3 gange, så kan du blive udredt hvorfor - og skulle du lige som jeg få vurderet årsagen, så kan du blive henvist til forskningsenheden for spontane gentagne aborter, så de kan hjælpe dig

Kan sagtens følge dig. Dog vil jeg ikke syntes at det er en forkert måde af hende at fortælle det på. 

Hvilken måde ville du havde foretrukket?  

Personligt ville jeg syntes heller på mobil end face to face da din reaktion skal have plads og ikke pakkes ind. Så når i ses næste gang er du måske faldet list til ro indeni og om ik andet lade lidt som om du er glad på hendes vejne. 

Du er ikke et forfærdeligt menneske, overhovedet! Du skal have lov til at føle og tænke det du gør, for det er helt naturligt når du har den forhistorie som du nu har. Jeg kan i øvrigt hellere ikke se hvorfor at man skal fortælle det over snapchat.. Ja, hun er glad og vil gerne fortælle at hun venter sig, men når I nu er nære, så burde hun altså have tænkt sig lidt om hvordan hun overbringer nyheden..

Anonym skriver:

Hej

Min mand og jeg har forsøgt at få et barn i lang tid.. Har mistet 3 gange.. Alle 3 gange for nylig.. Vi er så kede af at det ikke vil lykkes os og det gør så ondt indeni.. I går sendte min mands søster en snapchat til mig med en positiv test (hun ved hvad vi har været igennem da både min mand og jeg er tæt knyttet til hende) og hun har kun været sammen med sin kæreste i et par måneder.. Jeg valgte bare at sende en sort snapchat hvor der kun stod tillykke og intet andet.. Efter det tudede jeg næsten uafbrudt til jeg faldt i søvn i går aftes.. Jeg synes at det er unfair at nogen har så nemt ved det og at vi bare ikke kan.. Jeg tænker at Gud straffer os.. Jeg tog mig selv i at tænke "jeg håber hun taber det" for jeg ville ikke kunne holde ud at se hende med mave og efterfølgende en baby..

Hvor er jeg et forfærdeligt menneske.. Hvorfor kan jeg ikke glæde mig på hendes vegne? Jeg føler en knude indeni mig og at mit hjerte er flået itu

skulle bare lige ha luft for følelserne

jeg har godt nok kun lige mistet en enkelt gang (SA i sidste uge, uge 7) Men synes godt nok os det er lidt hårdt..

Så kan sagtens følge dig! Har det lidt på samme måde, især fordi min bedste veninde lige er blevet gravid...

Jeg endte faktisk med at skrive en besked til hende i går, hvor jeg fortalte at jeg virkelig følte mig som et forfærdeligt menneske, men selvom jeg virkelig gerne vil være glad på hendes vegne, så kan jeg bare ikke.. kan slet ikke rumme at hun har den lykke, så min så brat sku ende..

Og hun tog det rigtig pænt, og sagde at det var helt i ordne, og jo helt menneskeligt, og hun selvfølgelig vil tage hensyn fremover...
Det var virkelig rart at få sagt... og selvom man tænker at det er en selvfølge at man godt lige ku være lidt mere hensynstagende.. så tror jeg lidt deres lykke overskygger.. Så måske en løsning ku være at skrive til hende.. (og skider hun så på det, så er hun fandme en røv)

håber det også lykkes for jer snart

Anonym skriver:

Hej

Min mand og jeg har forsøgt at få et barn i lang tid.. Har mistet 3 gange.. Alle 3 gange for nylig.. Vi er så kede af at det ikke vil lykkes os og det gør så ondt indeni.. I går sendte min mands søster en snapchat til mig med en positiv test (hun ved hvad vi har været igennem da både min mand og jeg er tæt knyttet til hende) og hun har kun været sammen med sin kæreste i et par måneder.. Jeg valgte bare at sende en sort snapchat hvor der kun stod tillykke og intet andet.. Efter det tudede jeg næsten uafbrudt til jeg faldt i søvn i går aftes.. Jeg synes at det er unfair at nogen har så nemt ved det og at vi bare ikke kan.. Jeg tænker at Gud straffer os.. Jeg tog mig selv i at tænke "jeg håber hun taber det" for jeg ville ikke kunne holde ud at se hende med mave og efterfølgende en baby..

Hvor er jeg et forfærdeligt menneske.. Hvorfor kan jeg ikke glæde mig på hendes vegne? Jeg føler en knude indeni mig og at mit hjerte er flået itu

skulle bare lige ha luft for følelserne

For det første; Du er ikke et forfærdeligt menneske! Det du/i har gået igennem må være utroligt hårdt, og jeg kan overhovedet ikke sætte mig ind i det.

Og de tanker du har; Er jaloux tanker, helt normale. 

- Men jeg må sige det her; Du bliver nød til, at græde de dage du skal, og så "acceptere det". Og være glad for din svigerinde, fordi hun er så glad. - det er en dejlig tid for hende. 

- Havde 2 veninder hvor den ene mistede, og havde prøvet i lang tid, mens den anden kigge på sin kæreste, og blev gravid, da de skulle prøve. 

Den første veninde vilde ikke se det anden veninde i lang tid, og til sidste blev, det altså for meget for nr 2 der var gravid:

Ringede grædeene til mig. Hun følte sig ked af hun havde "såret" den anden, fordi hun var blevet gravid så hurtigt..... Det er ikke fair. - Ikke projektere din vrede på din svigerinde, det er ikke hendes fejl, det ikke går, som det skal hos jer. 

Tage nogle lange snakke med kæresten/manden om dine følelser, og måske en snak med svigerinde, om det er noget du orker. 

- Du skal ihvertfald ikke tage noget af "glæden" fra hende graviditet. 

Håber på det bedste. Og i snart får jeres helt egen lille baby. 

Anonym skriver:

Hej

Min mand og jeg har forsøgt at få et barn i lang tid.. Har mistet 3 gange.. Alle 3 gange for nylig.. Vi er så kede af at det ikke vil lykkes os og det gør så ondt indeni.. I går sendte min mands søster en snapchat til mig med en positiv test (hun ved hvad vi har været igennem da både min mand og jeg er tæt knyttet til hende) og hun har kun været sammen med sin kæreste i et par måneder.. Jeg valgte bare at sende en sort snapchat hvor der kun stod tillykke og intet andet.. Efter det tudede jeg næsten uafbrudt til jeg faldt i søvn i går aftes.. Jeg synes at det er unfair at nogen har så nemt ved det og at vi bare ikke kan.. Jeg tænker at Gud straffer os.. Jeg tog mig selv i at tænke "jeg håber hun taber det" for jeg ville ikke kunne holde ud at se hende med mave og efterfølgende en baby..

Hvor er jeg et forfærdeligt menneske.. Hvorfor kan jeg ikke glæde mig på hendes vegne? Jeg føler en knude indeni mig og at mit hjerte er flået itu

skulle bare lige ha luft for følelserne

Du er blot menneskelig, ikke et dårligt menneske.

Din svigerinde er derimod jævn ufølsom. Jeg var også gået i sort. Håber det bedste.

Du er ikke et forfærdeligt menneske, hun har i den grad smidt en bombe.

årgang84 skriver:

Kan sagtens følge dig. Dog vil jeg ikke syntes at det er en forkert måde af hende at fortælle det på. 

Hvilken måde ville du havde foretrukket?  

Personligt ville jeg syntes heller på mobil end face to face da din reaktion skal have plads og ikke pakkes ind. Så når i ses næste gang er du måske faldet list til ro indeni og om ik andet lade lidt som om du er glad på hendes vejne. 

 

En lidt neutral besked ville jeg mene er mere passende end et billede.