Vind børnemøbel - Del tip til de store skift

Her var vi lidt ængstelige da vores Basse Villads skulle starte i dagpleje i november. Han var 19 måneder gammel og har jo været vant til kun at være hos os og hans bedsteforældre, et valg jeg ikke fortryder, men det var hårdt at skulle aflevere ham til en fremmed.



Men for os var det bare vigtigt at han mødte dagplejefar sammen med os og lige som fik en ny ven sammen med os og blev tryg ved ham.

Så første dag var jeg sammen med ham et par timer i dagplejen, næste dag var han allerede klar til at være der alene til efter lur og 3. dage kunne mor bare godt gå sin vej, for nu skulle knægten lege. Siden har det bare kørt der ud af og han elsker at være sammen med de andre unger og lege vildt med dagplejefar når tøserne er blevet hentet.

Han har altid en sut og en bamse med, som han kan trøste sig med hvis han skulle blive ked af det, men vi har fået at vide at der ikke går mange minutter inden både sut og bamse er smidt igen, hvis han har haft en dum episode.

Min mor har i nat gennemgået 5 operation på 2 uger.

Vi har dene genfejl i familien at vi r i øget risiko for a få kræft i æggestok/lederne eller brysterne.

Min mor var så kommet i den alder at hun gerne ille have fjernet hele livmoderen.

Hun blev opereret om torsdag, såret sprang op om lørdagen og hun blev opereret igen. Hun klagede over smerter og det viste sig, de havde fået en tarm i klemme, så hun blev overflyttet til et andet sygehus.. Der blev hun så opereret igen, samme dag, men hun fik ondt igen og hun havde tarmslyngel, mandag, 1 uge efter.

Hun blev dernæste syet sammen med ståltråd for at det kunne holde og i nat blev hun så operet, da der denne gang var gået hul på tarmen. Hun har nu fået en midlertidig stomipose.

Vi ved ikke om hun kommer igennem alt dette med livet i behol. Vi besøger hende de dage hun er lidt frisk, så hun kan se sit elskede barnebarn og han kan se sin dejlige mormor.

Det er hårdt, for hver gang tænker vi om det mon er sidste gang vi er hende, men da jeg knap nok selv husker mine bedsteforældre, VIL jeg have at Nichlas skal se hende så meget så muligt, sel oeg godt ved han ikke kan huske noget af det, når han bliver ældre, han er jo kun lige blevet 5 måneder.

For vores forældres vedkommende er hele hverdagen del skarpt op, da vi ikke har de største midler til at få den lile passet.

Manden ordner ALT det praktiske, med at give ham skemad, flaske, bleskift osv, mens jeg kan tanke energi op, til at lege med ham, for når vi er stressede, så er den lille stressede og vi vil gøre alt for at han så lidt så muligt, mærker til vores stressede hverdag og bekymringer, så mit tip er at aflaste hinanden, så meget så muligt, byt rundt på rollerne, om det er nødvendigt, når der er alvorlig sygdom i familien, så skal det nok komme til at gå alt sammen. Barnet skal jo ikke blive en belastning, men en glæde for forældrene, for barnet kan jo ikke gøre for at mormor eller andre i familien er alvorlig syge, der gør at man ind i mellem har svært  ved at overskue hverdagens rutiner :-)

De store skift - barn skal af med sutten.

Herhjemme har vi to børn, som begge har brugt sut, og som begge har været meget glade for deres sut. Vi har derfor som forældre spekuleret meget over, hvordan vi skulle komme gennem den overgang uden de store problemer, og samtidigt sådan, at vores børn var en del af processen, så de ikke følte det var noget som de 'mistede'.

Vi besluttede derfor, at vi ville lave overgngen hyggelig og besluttede dermed sammen med vores børn, at vi ville aflevere sutterne til henholdsvis julemanden og påskeharren (da det var de årstider, hvor vi vurderede at vores børn skulle af med deres sutter).

Vi gjorde det således, at vi med hvert barn talte meget med dem om, at de skulle aflevere deres sut. Vi lavede et brev til henholdsvis julemanden og påskeharren, hvori vi skrev, at nu hvor barnet var blevet til en stor pige, og ikke længere  skulle bruge sut, ville hun forære den til et andet barn, som havde mere behov for den. Vores børn tegnede hver i deres tegning en ting, som de ønskede sig, nu hvor de afleverede deres sut. Og både påskeharren og julemanden havde selvfølgelig været på 'besøg', da børnene havde sovet flot og problemfrit uden sut i 1 nat.

Og vi har ikke haft nogle problemer overhovedet i forbindelse med nogle af vores børn, da de skulle af med sutten, så det har været en succes her i huset.

Samtidigt har vi fastholdt vores børns tro på julemanden og påskeharren, som vi synes er godt for børn.

Håber dette kan giv inspiration for andre forældre i forbindelse med overgang fra at bruge sut til at skulle undvære dem.

Vores 8mdr gamle søn er netop startet i vuggestue.

Vi er flyttet til byen for 5mdr siden, og havde derfor ikke kendskab til institutioner/daglplejer udover fra mødregruppen. Vi har valgt en privat, nystartet integreret institution der lægger vægt på udeliv, tryghed, selvstændighed, sund mad og glade børn (hvem ønsker ikke det ;-) ).

Vores søn har ingen søskende og trænger derfor efterhånden til lidt andre stimuli end fra mor og far, og jeg glæder mig til at komme tilbage til mit arbejde. Derfor tror jeg, at vi både får en mere tilfreds søn og mor, der i den grad vil nyde at være sammen når han bliver hentet.

For at lette overgangen til en hverdag uden mor og far har vi gjort forskellige ting.  

- For det første har vi besøgt vuggestuen - både når de har haft åbent hus, men også bare et par formiddage, hvor han har været med ude/inde.

- Vuggestuen inviterede os ned en dag - her blev vi (igen) vist rundt, og havde en snak om vores søns vaner, behov, familien, vores ønsker og deres ide grundlag.

- Ugen op til starten sov vores søn i sele i barnevognen, så han ikke også der skulle opleve noget nyt.

- Sidst men ikke mindst har vi hele vejen igennem været trygge og glade for vores valg af institution. De skal passe vores søn, og kommer til at være en stor del af hans hverdag. Han kan mærke på os, at vi synes godt om stedet og er trykke ved, at lade ham passe der.

Inden for det sidste år har vores ældste dreng Oliver 6 år skulle igennem 3 store skift. 1x flytning, 1x lillebror kom til verden og 1x institutionskift.

Alle 3 ting har været kæmpe store for ham, og vi har håndteret det med snak snak og mere snak. Ved flytningen fik han lov at bestemme hvilken farve hans værelse skulle males, og hvilken farve lillebros værelse skulle males. (blå og grøn)

Mht lillebror Alexander, ja så fik han lov til at bestemme navnet (vi gav ham nogle få valgmuligheder). Og han har selvfølgelig fået lov at sidde med ham, give ham sutteflaske osv. Men når Oliver ikke gider lillebror mere og siger nej, så tager vi lillebror væk, så Oliver kan få lov at være sig selv.

Da han skulle starte i SFO besøgte vi den et par gange, og vi snakkede om hvor sej den var. Vi gav os rigtig god tid til at se det hele og lege med det hele på legepladsen.

Oliver har håndteret disse 3 skift utrolig godt.

Hos os har det været vigtigt med åbenhed, dialog og indlevelse på hans plan.

Nu skal han have en lillebror mere til august, og til denne graviditet har vi købt en ultralydsscanner så han kan høre lillebror Williams hjerte slå, og igår aftes mærkede han lillebror sparke for første gang.

Vi elsker at inddrage ham i tingene, og han fortæller stolt om tingene nede i SFO.

Mine 3 ældste børn blev først sendt 'hjemmefra' da de blev 3 år og skulle i børnehave, og den børnehave vi havde valgt havde et ønske om at børnene var blefri, da de opholdt sig meget i skoven.

Jeg begyndte et par måneder før opstart at tale med barnet om at man jo ikke brugte ble når man skulle i børnehave, og ca. 1 uge før opstart smed vi bleen. Alle 3 var fra første dag tørre både dag og nat, og dette uden at have trænet overhovedet.

Alle mine 6 børn er før opstart i vuggestue og børnehave blevet fyldt med en masse positiv snak om alle vennerne derovre (selvom de ingen kendte), gætterier om hvad man mon laver der, og på selve dagen har jeg sørget for at synge, danse, snakke om alt hvad vi så på vej derhen osv. På den måde er de blevet 'narret' til at gå ind på deres egne to fødder.  Vi har derved undgået afleveringssituationen hvor jeg som forælder giver barnet fra mig, og barnet har en oplevelse af rent  faktisk at 'gå' i børnehave. Den metode, samt det at de selv klæder sig af og tager sutsko på, har vi også brugt alle de efterfølgende dage, og oplever stort set aldrig at aflevere et grædende barn.