Vind børnemøbel - Del tip til de store skift

Hver måned udvælger redaktionen jeres bedste tips og slår dem op som ”Månedens læsertips' i magasinet Vores Børn Mini og Vores Børn Junior”.



Denne gang er overskriften 'TIPS TIL DE STORE SKIFT'.



Altså: Hvad er jeres bedste tips ved de store overgange som institutionsstart, skolestart, flytning eller andre store skift som I og jeres børn oplever?



Laver I en sjov event ud af skiftet, eller hvad finder I på?



Upload gerne både tips og billeder.

Blandt jeres læsertips trækker vi lod om Elefanten fra Bobles - denne gang i lilla samt et sæt sansetumlinge. Samlet værdi af 1.018 kr. Læs mere på Bobles.dk

Jeg tror det vigtigste ved store skift, er at man selv bevarer roen.

Vi er selv lige flyttet til en anden del af landet og min søn skal starte i en ny vuggestue til april. Han har gået hjemme med mig i det nye hus nogle måneder, for jeg følte det var vigtigt at der kom ro på vores lille familie inden han blev kastet ud i ny opstart.

Det vigtigste tror jeg sådan set er at man selv er rolig omkring opstart af nye ting, om det er nyt hjem eller start i institutionen. At barnet kan mærke på dig at du tror på alt nok skal blive rigtig godt. Som pædagog har jeg også oplevet nye forældre begynde at græde når de afleverer deres barn og det er helt klart en no-go. For barnet mærker lige med det samme din bekymring og bliver utryg. Vis at du stoler på pædagogerne og prøv at vær glad overfor barnet. Hvis man synes det er rigtig hårdt og er på grådens rand, så prøv at holde masken til du er ude af institutionen.

Selvom man som forælder nemt falder for fristelsen til at snakke helt vildt meget om det forestående skift ('når nu du starter i børnehave, så...', 'tænk engang, at du snart skal i skole...') og gå vildt op i at købe skoletaske, penalhus, nyt tøj og alt muligt andet gear (sammen med barnet), så har det klart virket bedst for os at tage den lidt med ro.

Da datteren skulle starte i skole blev hun så træt af mit evige snak om skole og alle der snakkede om at hun skulle starte i skole, at hun gik helt modsat. Til sidst, da jeg begejstret spurgte 'Hvad for noget tøj skal du så have på første skoledag' så råbte hun nærmest 'DET VED JEG IKKE. Noget helt almindeligt tøj. Det skal IKKE være noget særligt'. Ok - det lukkede lige munden på mig.

Da sønnike startede 3 år efter havde jeg lært lektien. Vi snakkede stort set ikke om skole, med mindre han selv startede med det. Jeg købte taske uden han var med. Da dagen kom, ville han helst gå derover alene, men det fik han nu ikke lov til :-)

Til gengæld har vi altid 'fejret' lidt om aftenen, når de er startet noget nyt. Fået noget godt mad og sådan. 

Noget andet jeg lærte at man IKKE skal gøre er at sige 'du er SÅ stor fordi du skal i børnehave' - 'du bliver helt sikkert SÅ god til at gå i skole'. Det kan gøre ungerne helt præstationsangste over hvad der skal ske. Skal man være stor og dygtig for at være i børnehave/skole???? 

Og så skal man huske, at det tager tid for dem at falde til og de er trætte i starten. Tænk på hvordan du selv har det efter jobskifte fx. De første dage er super hårde fordi man intet ved om nogetsomhelst. Så lad være med at have en masse aftaler og selvom børnene måske gerne vil have venner med hjemme, så hold det på et minimum. 

Vi har i øvrigt gjort det samme ved flytning. Talt så lidt om det som muligt. Ikke sådan forstået at det var tabu, men så ungerne ikke har overbekymret sig. Og når de selv er startet har vi selvfølgelig snakket og fortalt og svaret på spørgsmål. 

Som dagplejer modtager jeg rigtig mange børn, som står overfor deres allerførste(- og ind imellem næsten uoverskuelige- ) 'store skift' hjemme fra mors trygge favn og ud i den store verden til en overvældende og samtidig spændende og udfordrende ny hverdag 'på egne ben'.

Det, jeg oplever, har stor betydning, er, hvilke signaler mor (og far) sender om det nye. Barnet er som regel solidarisk med sine forældre og kan lynhurtigt mærke, om dét, der skal ske, er noget, som mor er tryg eller utryg ved.

-Når barn og forældre er på besøg her første gang, råder jeg dem altid til, at fokusere på noget, som gør dem trygge og giver dem positive forventninger til deres barns kommende dagpleje-liv -F.eks. 'hvor er det dog et dejligt sted, mit barn skal være',' -de andre børn så vel nok søde og åbne ud', 'det var vel nok en skøn legeplads', 'her ser ud til at være styr på det hele', 'dagplejeren virkede kompetent', 'hvor var der egentlig en god stemning' osv. Hvis man som forældre kan gøre sig selv tryg i alt det nye, og vha. sådanne konstateringer kan mærke den gode mavefornemmelse i sig selv, så er der også stor sandsynlighed for, at man hjælper sit barn godt til rette i alt det nye.

I de papirer med praktiske oplysninger, som jeg udleverer til forældrene, er følgende fremhævet som det allervigtigste at huske:

'Hvis du er tryg ved at aflevere dit barn her, så får dit barn de bedste betingelser for en god start i dagplejen !'

 

Når større børn  skal foretage skift, har jeg oplevet, at det er godt at have 'noget kendt' med sig ind i det nye. F.eks. billedalbum fra dagpleje/vuggestue/familien med i børnehave.

Det er så vigtigt at vise børnene, at det 'hidtidige' ikke bliver til noget 'ikke-eksisterende', blot fordi noget nyt begynder. Derfor er det også ok- at besøge dagplejen, selvom man er begyndt i børnehave, -at køre forbi den gamle lejlighed, selvom man er flyttet, -at besøge kammerater fra den gamle klasse osv.

Skab sammenhæng mellem det gamle og det nye.

Tal om og signalér til barnet, at det er naturligt her i livet, at ting ophører, og nyt  'byder sig til'.

Her har vi 2 der er startet i børnehave og én der snart skal i skole.

Ved begge overgange tror jeg, at det er vigtigt man er helt afslappet omkring det. Altså selvfølgelig snakke om at de glæder sig og at det bliver sjovt. Men jeg tror heller ikke der skal køres mere op omkring det end det. For begreberne 'børnehave' og 'skole' er svære at forstå for de små, så jeg tror ikke deres forventninger skal gøres for høje, for så vil de komme til at lide under nederlag. Tag det afslappet. Vis barnet at DU er tryg ved det og stoler på barnet. Er selvværdet med så er barnet også stærk nok til at kunne kastes ud i de nye udfordringer:)

Hej med jer,

 

Jeg tænker lidt på at foruden fx. flytninger, instituationsskift mv., så er der mange overgange for vores børn, som jeg tror kan være lige så omvæltende; fx.

• 
  det at skulle rykke fra mors og fars værelse ind på sit eget


• 
  det at skulle skilles med sin elskede sut


• 
  det at smide bleen

og mange andre skift, der på den måde sker i hjemmet som en naturlig del af det at vokse op.

Jeg har ikke et egentligt tip - jeg tror at børn og omstændigheder er forskellige - men jeg vil give nogle af de andre debattører ret i, at det nok handler om for forældre og omsorgspersoner at tage så let på skiftet som muligt; vise at man er tryg ved den nye situation, at man har tillid til barnet og til den beslutning der er truffet af jer som forældre eller i fællesskab med barnet.

Vi har fx. ikke gjort noget særligt ud af da vores søn skulle af med sutten. En aften var den simpelthen bare 'blevet væk' og det accepterede vores søn, sådan uden videre anstalter.

Jeg tror nogen gange at når der går for meget 'suttetræ'/'sutten til de små børn i Afrika'/'Julemanden får sutten' i det, så får man blæst selve det at smide sutten op til noget der er så stort at man laver en helt kampagne ud af det, og derfor nødvendigvis må være ligeligt hårdt og svært i barnets optik.

Jeg tror til gengæld på, at viser chancen sig for at man kan støtte sit barn i en beslutning, så er det ideelt. Nogen gange, selvfølgelig ikke altid, får man et tegn eller en tilkendegivning fra sit barn om at det er parat til et skifte, og så er det bare med at hænge på og støtte op! Vis barnet at du helhjerett støtter det , og at du har tillid til at det magter skiftet  - men UDEN at lave et stort ståhej :)

 

Ved store skift har vi altid snakkede med vores store datter om det og vi har været opmærksomme på at være positive over for det nye for det synes vi er vigtigt at hun lærer.
Da vi skulle flytte fylde det meget hos hende og vi snakkede meget om det. vi snakkede om det nye værelse, de nye venner hun ville få og når vi kørte forbi huset vinkede vi til det og råbte ;'HEJ HEJ HUS!' :-)
Ved opstart i børnehave besluttede vi (far og mor) at selvfølgelig er det den bedste børnehave og det synes vores datter også fra dag et.
Så mit gode råd er vær positiv og snak om hvad der sker.

Vi har lige flyttet med vores ældste på 3 år.

Det er gået rigtig godt, fordi vi har indraget hende i processen. Snakket meget med hende og på selve flyttedagen fik hun lov at pakke en llille kuffert, som hun selv satte ind i flyttevognen.

Det virkede rigtig godt og så tror jeg helt klart at nøgleordet er ro og afklarethed fra os forældre : )

Mvh Malene Madsen

'Den der tager barnet ved hånden tager moderen ved hjertet' er der er gammelt ordsprog der hedder. Og med det mener jeg, at hvis forældrene viser de er trygge og har tillid til det menneske der nu skal tage vare på deres guldklump, så klarer barnet det langt bedre! Og det gælder i alle overgange i livet!!