Mit første indlæg blev ikke gemt , så jeg prøver lige igen :-)
Ulvetimen
Min mand og jeg har et fælles barn, vores datter på 3,5 år, og hver 14 dag kommer mine to bonusbørn på h.h 10 og 12 år. For at vi kan få det til at fungere hjemme hos os, laver vi madplan og handler STORT ind 1 gangen om ugen. Vores børn fungerer bedst i en forholdsvis skruktureret og forudsigelig hverdag. Til vores handle dag som ligger eftermiddag/aften sammen med vores datter, laver vi en lille snackpose hjemmefra, som hun kan hygge sig med under indkøbet. Selvom hun synes det er sjovt at hjælpe til med at finde tingen, ( fordi vi faktisk handler ind 1 sted og hun kan huske hvor tingene er), er det ikke alle dage hun er oplagt til det, så hjælper en lille pose, så det ikke bliver en træls oplevelse. Samme dag får vi heller ikke den store tre retters menu. Vi får noget nemt så vi ikk har stress, når vi kommer hjem fra det STORE indkøb. Vores madplan hjælper os især hver anden fredag, hvor de to store kommer. Nogle gange, når de knap nok at komme ind af døren, før lillesøster har fundet de ti første spil frem også skal der leges. Men når man er 12 år gammel er det ikke altid, at lege med sin lillesøster på 3,5 år, det første han tænker på
. Så vi starter med at sætte os ned alle sammen og hygge med en bolle og et glas saft. Det har vi tid til, pga vores madplan. Det ville ikke kunne lade sig gøre hvis den anden part
stressende i et supermarket og skal være hjemme til et bestemt klokslet, fordi maden så os skal være indtaget inden der kommer Disney Sjov. Derfor plejer vi som regel at få noget mad som vi alle eller største delen kan være med til, så ALLE , store som små får følelse af art være sammen
Derfor må mit råd til andre forældre være:
- LAV MADPLAN/UGEPLAN.. ( ja det tager lidt tid, men i sidste ende SPARER det tid, giver mere samvær og SPARER PENGE) Her tænker jeg os på de enlige der måtte være.
- Hvis man er sammen om den daglige husholdning, så få en dialog i gang om ,hvem der gør hvad? Forklar hvis barnet, hvis han/hun formår at forstå det, at det er mor/far, der leger/er sammen med dig og den anden der laver mad. Barnet får den fulde opmærksomhed i det givne tidsrum og man undgår, et barn stå grædende/skrigende fordi han/hun gerne vil op og mor/far bliver stresset og afviser barnet.
- Inddrag barnet/børnene i madlavningen. Børn over 2 år kan sagtens deltage i madlavningen, forældrene skal bare være klar til at det måske tager 15 min længere tid at lave mad. Hvis barnt er lille, kan det sættes i en højstol ved siden af eller i en autostol på køkkenbordet.
- Gør op med dig selv om dine egne forventninger til måltidets størrelse. ( Herhjemme laver vi ikke avanceret mad i hverdagen. Forberedelse maks 30 min, og måske os kvinder skal revurdere
, det med at barnet skal have et sundt og nærende måltid, fisk to gange om ugen, frugt og grønt. Ingen børn har taget skade af rugbrød to aftener i streg og som regel får de fleste børn et sundt og varienderende måltid i daginstitutionen.)
Nu kan det hele lyde så nemt det jeg skriver. Og NEJ det er det bestemt ikke.! Vi herhjemme er bare blevet tvunget til udnytte vores ressourcer. For tre år siden fik jeg konstateret kroniske smerter, som gør at jeg har ondt ALTID og i et vist omfang. Nogle dage er jeg helt sengeliggende også hænger ALT på min mand. Indkøb, leg, madlavning, putning osv. Jeg er blevet nødt til at gøre op med mig selv, vil vi/jeg handle ind hver dag for at stresse hjem, lave mad og først puste ud når børnene er lagt i seng. NEJ! Så vil vi/jeg hellere vælge vores kampe med omhu. Jeg' handler' og er i nu'et sammed med børnene og tænker ikke på hvad der skal gøres og ordnes, os i ulvetimen. Jeg / vi tager nogle aftener den nemme løsning og hvis manden er på jagt, vil jeg hellere bruge tiden og mine ressoucer på min datter og bonus børn i stedet for en indkøbstur som bliver en træls oplevelse både for børnene og jeg.
Generelt tror jeg der kan være nok så mange løsninger og ideér til, hvordan man tackler ulvetimen. Jeg tror mere, det er et spørgsmål om hvorvidt men vil gøre op med normerne. 'Jamen hvad vil folk ikke tænke, hvis mit barn ik fik en nærende 'kost-trekants' ansvarsfuld kost?'. Hvis hun ik får nok grøntsager den ene dag, ved jeg hun får det dagen efter. Nærmere tror jeg det er et spørgsmål om:
STIK EN FINGER I JORDEN og lev i nu'et
&
Madplan , Madplan og atter MADPLAN.
.
og de n