Vind skummøbel - Tip til at klare ulvetimen

Herhjemme klares 'ulvetimen' i høj grad ved at involvere børnene i, hvad der skal klares. De hjælper ofte med både at lave mad, lægge tøj sammen, smøre madpakker, og så slutter vi af med en god bog. De er glade for at være til gavn, og selvom tingene måske tager lidt længere tid, slipper man for at skælde ud og have sure miner. Ellers er fjernsynet tændt, hvis de bare trænger til afslapning efter en lang dag.

Hos os er vi blevet bedre til at bruge ca. en halv time sammen med børnene, når vi kommer hjem (vi er hjemme 16.30) før vi går i gang med aftensmaden. Vi maler, læser historier eller spiller spil, og det gør, at børnene accepterer at vi går i gang med det praktiske efterfølgende, uden at de kræver den store opmærksomhed. Imens vi laver mad leger de selv eller også ser de lidt tv.

 

Vi er så heldige herhjemme at den store (en dreng på 8) har forelsket sig i kokkefaget. Han sidder gerne og ser kokkeprogrammer om aftenen (Timm Vladimir er den helt store helt efter masterchef), og vil derfor gerne selv teste opskrifterne af i køkkenet. Dvs. at jeg kan sætte mig med den lille, som regel ude i køkkenet, mens den store laver maden (med en lillesmule hjælp). 

Når vi så har spist bliver den lille puttet, og så er der kvalitetstid til den store (hvor vi gerne bruger et par min på at finde ud af, hvad vi skal spise næste dag). 

Jeg har altid en grovbolle, banan eller lignende med i bilen ved afhentning i institution som de spiser på vej hjem. Så bliver de i hvert fald ikke umulige pga sult. Når vi kommer hjem sætter vi os minimum et kvarter på gulvet og leger med fuld opmærksomhed uden at tjekke mobil, internet osv i mens. Mens der laves mad er det tilladt for børnene at sidde og slappe af foran TV. Ellers hjælper de i køkkenet, eller med at dække bord. Vi har aldrig haft problemer med ulvetimen, men vi putter også vores børn forholdsvis tidligt i seng om aftenen, så de er friske til hele den næst-kommende dag.

 

Vi sørger altid for at skærer lidt ekstra grønt, når vi smører madpakker om morgenen. Når vi kommer hjem kl. ca 16.15 kan vi tage det frem på en fælles tallerken, sammen med lidt bær eller et par mandler. Nogle gange sidder vi sammen med det ved spisebordet imens vi hygger, og nogle gange får Sille (3år) det med ind i stuen og spise af imens hun leger. På den måde bliver den lille sult stillet, men med en del af aftenmåletidet i stedet for snacks. Og Sille har noget at hygge sig med, hvis vi er nødt til at ordne mad, skifte lillesøster eller ordne vasketøj.

vi er alle hjemme mellem 16 og 16:30.....vi sætter os og læser en god bog, tegner, snakker, spiller nintendo eller hvad det nu kan være.....når der så skal laves mad fortsætter min mand med at være sammen med børnene.....det kan være de snakker om hvordan dagen er gået og hvad de har lavet, det kan også være de sætter sig ind i sofaen med en dyne og ser en tegnefilm på disney junior. Mens jeg laver mad får de lov til at få en frugtstang, nogen rosiner eller en halv bolle, det afhænger af hvor sultne de er og de beder selv om det de nu har lyst til. Når der skal dækkes bord kalder jeg på dem for det vil de rigtig gerne hjælpe med og de kommer begge løbende for at hjælpe med det..... Det er meget sjældent vi sådan rigtig har ulvetime, det er faktisk kun hvis de er syge eller rigtig trætte ;)

Jeg plejer at have lidt frugt eller lign. liggende i bilen - det tager det værste indtil vi er kommet hjem :-)



Efter at vi så er kommet hjem, så plejer vi lige at sætte os sammen og snakke om dagen i enten skolen/fritidshjem og børnehaven - det giver en dejlig ro hos ungerne. Derefter laver min store piger gerne lektier, mens min 'lille' dreng enten hjælper med aftensmaden, spiller et spil eller tegner :-)

 

Jeg kan bestemt anbefale mad til flere dage, indkøb i weekenden til hele ugen samt madplan - det er klart det der hjælper os godt igennem ulvetimen :-)

Mad, mad, mad. Det er det eneste, der hjælper på sultne børn :-) Jeg giver dem ikke (ret meget) frugt og rosiner og den slags, men hellere noget, der fylder lidt. Meget gerne proteiner, som en frikadelle fra aftenen før og så noget grønt. Nogle gange betyder det, at de ikke kan spise til aften men det er jo ligemeget når de har fået sund mad om eftermiddagen. Og så hænger jeg ikke for meget i planer om eftermiddagen. Hvis ungerne har brug for ekstra opmærksomhed, fordi det har været en dum dag eller de er trætte eller bare gerne vil være sammen med mig, så skidt med om vi lige får det til aftensmad som jeg havde tænkt mig. Vi kan spise rugbrød i stedet for eller middagen kan laves lidt simplere end jeg egentlig havde tænkt. Vasketøjet kan vente til om aftenen og rodet kan ligge på gulvet lidt endnu. Jeg bliver mindre irriteret, hvis jeg ikke hele tiden tænker på hvad jeg skulle have nået og ungerne bliver mere rolige, når de ved der er tid til dem.

Tippet herfra er ganske enkelt: læg så få aftaler i hverdagene som muligt. Det kan betyde sure miner fra venner og familie, men det er hverdagene der er flest af og hvis de er proppet med alskens unødvendigt og tvang, så bliver det en kamp at nå igennem til weekenden.

Vi lægger så få planer som muligt i hverdagene for at få tid til at opfange alle de stimulanser vi får på studierne, arbejdet og i institutionen.

Når vi kommer hjem er det lillemusen der ret meget må bestemme slagets gang. Som oftest betyder det lidt krammetid med en eller begge forældre i sofaen gerne med en bog eller med at fortælle hvad dagen har budt på, så lidt leg på værelset, efterfulgt af agurkestænger og peberfrugt evt. i selskab med 20-30 min Ramasjang inden aftensmaden er klar klokken ca. 18.

Vi gør gerne kort proces hvis telefonen ringer i disse timer, især hvis det ikke er en livsvigtig opringning, for at vi ikke bliver forstyrret alt for meget i de par timer. Tv, internet og radio kører heller ikke medmindre det bruges aktivt.

Det gælder om at finde den rytme der passer i familiens hverdag og så ikke hænge sig for meget i ligegyldige aftaler. At få besøg eller tage på besøg er bare ikke sjovt med et barn, der er træt, småsyg eller bare sur. Så hellere melde afbud og lade være med at lade det gå ud over barnet. Nogle dage gider vi voksne jo heller ikke være selskabelige...