pasning af den bette i flere dage

kære jer derude..... jeg har læst flere tråde om pasning af bette fisen på nettet... og fælles for dem alle er at der 'kun' bliver snakket om at få dem passet et par timer mens i får noget par tid, alene tid, er til fest m.m. Jeg vil gerne høre jeres tanker - men allermest jeres erfaringer med at få passet den bette igennem flere dage mens i har været på weekend med manden for netop at få lidt alene tid og nærvær uden tanke på at den bette skal være med i ligningen.... er der nogen derude der har erfaringer med det?Hun har været passet et par timer før af hendes bedstemor uden problemer, og er alt i alt en glad og tilfreds baby som ikke har nogen problemer med at være hos andre. Jeg ammer ikke, så derfor skal det ikke med i ligningen. Jeg overvejer stadig for og imod... det skal siges at hun vil blive passet af sin mormor i vores hjem, så hun er i vante omgivelser... hun vil være 4 mdr. til den tid... glæder mig til at høre om jeres erfaringer... de bedste hilsner fra My's mor

Det er et 'farligt' emne for der er ligeså mange foretalere som det er modstandere. jeg er helt klart modstander af at baby skal passes. Som siges det antalt år barnet er kan det klare sige uden mor og far. Altså 1 år en dag. under et år snakker vi det antal timer baby er altså 4 måneder 4 timer uden mor og far. Flere dage med en så lille baby ville jeg aldrig i mit liv kunne finde på med mindre vi snakker sygehus/tragiske ulykker eller andet der gør at intet andet kan lade sig gøre. Man har vel fået en baby fordi man vil være sammen med den, og tvivler på man har behov for flere dage uden barnet når man ikke engang har haft den i 4 måneder endnu. Så for mig kunne det alrdig falde mig ind. Min er nu 3 år og jeg overvejer en enkelt overnatning eller to hvor hun bliver passet helst hjemme eller ved mormor hvor hun føler sig hjemme. ellers er hun kun tre gange blevet passet med en enkelt overnatning hvor vi har været hjemme senest til frokost igen.

En fire måneder gammel baby har brug for al den tryghed, du kan give hende, for at hun kan lære sin verden at kende. Hvis du forlader hende, mister hun den tryghed, hun har opbygget sammen med dig. Og 'forlader' er faktisk ikke et overdrevet ord - hun kan slet ikke forholde sig til tid, for hende eksisterer kun lige nu - og du kunne være for alvor ude af hendes liv... Præcis som als skriver, kunne det aldrig (i sin tid) falde mig ind at forlade min baby mere end et par timer. Du har fået et barn - og blandt de pligter, der følger med, er at du må sætte hendes behov over dine egne. Det må du øve dig på - for du kan ikke være en 'god mor' uden at gøre det igen og igen i de næste 18 år. Du vil ikke kunne finde en eneste børnepsykolog, der vil synes, at det er en god ide for en 4 måneder gammel baby, at du tager på hyggetur med kæresten. At du muligvis kan finde et par mødre, der har gjort det - uden at barnet åbenlyst har taget skade - det er noget andet. Ingen af os er jo perfekte, og ingen af os gør altid det for vores børn, som vi ville ønske, at vi kunne i den perfekte verden. Så der kan være mange små eller store grunde til at børnene ikke falder lige så perfekte ud, som de ellers kunne være blevet. Men hvorfor tage chancen? Tag hellere på en rigtigt hyggelig tur sammen med den lille dejlige mus og væn jer til at være familie. Find et hyggeligt bed-and-breakfast, hvor I kan få morgenmad på sengen. Find en lækker frokostrestaurant, hvor I kan nyde maden, mens pigen sover i barnevognen udenfor vinduet. Og tag din mor med som babysitter, hvis I vil være alene et par timer ad gangen.

Og jeg er så en af dem der ikke mener at børn tager skade af at blive passet. Kast dig ud i det og nyd tiden med din mand.

Jeg er generelt tilhænger af, at man, når man har fået børn, tager dem med på ferie - det ser jeg som en helt selvfølgelig ting, når man ikke længere kun er et par, men er blevet en familie. Når det er sagt, så har jeg også fuld forståelse for, at man kan have behov for såkaldt 'alenetid' for at dyrke sig selv og sit parforhold, og det er da også noget, vi praktiserer herhjemme. Vi tager som regel alene afsted en enkelt weekend årligt - af og til forlænget -, hvor drengene så bliver passet af deres bedsteforældre, som de er trygge ved, og hvor de også er vant til at overnatte. Jeg kunne dog aldrig drømme om at tage fra så lille et barn - ikke engang for en enkelt overnatning. Du skriver godt nok, at du ikke ammer, men det er ikke ensbetydende med, at barnet ikke har behov for dig i alle sine vågne timer. For mig er et passende tidspunkt at begynde at 'forlade' sit barn i mere end et par timer, når barnet er ca. 8-9 måneder og ikke længere har brug for modermælk eller flaske. Det ser jeg som et naturligt skel, uanset om man ammer eller ej. Selvfølgelig skal barnet altid overlades til personer, det er trygt ved og kender godt - men det ved du jo. Jeg tror, mine sønner har været hhv. 10 og 11 måneder første gang, vi tog på weekend uden dem, og det har fungeret fint. Men...det er jo op til dig selv. Håber, I finder en løsning som både du, din mand og ikke mindst jeres barn har det godt med. Mh Maj

hmmm... min yngste var et par md. gl. da vi blev skilt, og nogle måneder senere var hun hos sin far med sine søskende... dog ikke mere end en dag ad gangen... pga. amningen. Jeg tror, du skal følge dit hjerte.... har du dårlig samvittighed over det, vil du ikke kunne slappe af. Og det lille vil kunne mærke det. Har din mor passet dit barn tidligere? Ofte?

Jeg mener også du skal følge dit hjerte... Men du skal ikke være den mindste i tvivl om den beslutning du tager, Hvad enten det er at du bliver hjemme en weekend eller for den lille passet. Nu er mine børn ikke så små længere og men jeg har da fået passet min søn, fordi jeg skulle til 40års fødselsdag og der var han ikke mere end 4mdr. gammel, han var hos sin mormor og morfar i et helt døgn. Og det gik fint, han kendte dem jo, og jeg var ikke den mindste i tvivl om at det nok skulle gå. Han var glad og tilfreds dagen efter og følte sig ikke på nogen som helst måde forladt. Jeg tror det handler om hvor trygt du er ved at afleverer den lille, til hvem der nu skal passe. Du kan evt. sove med et tæppe eller en klud et par dage og give med, så sidder din duft i det og kan lægges, så den lille kan dufte dig, når han/hun skal sove. Så følg dit hjerte og få kun den lille passet, hvis du er 100% tryg.

Det er vel meget individuelt, hvad der passer barnets temperament, og hvor nært et forhold de har til fx bedster. Om de er midt i et ordentligt tigerspring og har særligt brug for mor og far osv. Alma har altid været meget tæt knyttet til sin mormor, og har derfor ingen kvaler haft med hun var der en hel weekend. Heller ikke da hun havde den alder. Det samme med Adam (4mdr) han har dog kun overnattet 1 døgn ad gangen, vi har ikke lige haft brug for mere. Synes dog ikke det skal praktiseres hver måned. Har aldrig rigtig helt forstået den der 1år=1dag-tommelfingerregel. Hvis nu barnet ingen tidfornëmmelse har. Så er 'svigtet' jo lige stort om det er 2 eller 12 timer man er væk?

Har ingen erfaringer med pasningen (endnu), så dette er blot min umiddelbare holdning.. måske den bliver revurderet, når jeg står i samme situation. Men, hvis en weekendtur uden den lille er det bedste for jer og jeres forhold, så I får noget kvalitets tosomhed, så vil jeg helt klart mene, at det i sidste ende også er det bedste for barnet, som får nogle glade og tætknyttet forældre med overskud. Hellere det, end at glide fra hinanden og risikere en skilsmisse, så er man jo lige vidt. Venter selv mit første barn og har slet ikke de nævnte barrierer imod, at man får den lille passet i den alder. Min mand og jeg har allerede talt om, at vi vil tilgodese noget alenetid - uden baby. Helt konkret har vi talt om en weekendtur til Falsled kro, og der skal lille bebsen altså ikke med. Så hver sin holdning.

Kære Mys mor, Du beder om erfaringer med at få passet en lille baby. Dem håber jeg ikke, du får mange af! Grunden fremgår senere. Dit spørgsmål her gav mig knugende ondt i maven og fik mig så meget op på mærkerne, at jeg blev nødt til at oprette en profil for at give min mening til kende. Jeg fik ondt i maven over, at du overhovedet overvejer at forlade dit barn så længe. Jeg har en datter på 4,5 måned og er læge. Ikke, at det sidste kvalificerer mig stort mere end det første  til at svare, men begge dele byder mig at reagere. Du har et spædbarn, i en alder, hvor hun så småt er ved at finde ud af, at hun er sig selv og ikke en forlængelse af mor eller far, men at du eller far samtidig ALTID er hos hende for kærlighed, tryghed og nærhed og opfyldelse af de basale behov. Hun er flaskebarn, men knytter sig til primæ madgiver som bør være mor og far og ikke alle mulige andre.  Ved 4 måneder vil hun måske så småt begynde at reagere over for personer, hun ikke ser meget jævnligt eller også kommer det snart og det varer ikke længe, før selv det at blive holdt af mennesker, hun kender, kan få hende til pludselig at græde ulykkeligt, selvom du står lige ved siden af. Hun kan endnu ikke udskyde sine behov og vente, så hvis hun græder, trøster du med det samme, for du ved, at det gør din baby til et trygt barn. Hun er i en ekstremt følsom periode omkring 4 måneders alderen i forhold til sin opfattelse af verden og hvordan alting hænger sammen. Det barn ønsker du at efterlade hos for hende helt perifere omsorgspersoner i flere dage. Det er efter min bedste overbevisning helt uansvarligt! Jeres barn har bundet sig til jer, I er hendes elskede forældre og faste klippe i tilværelsen. Hun stoler nu trygt på, at I vil være der, når hun har brug for det. Det risikerer du nu at ødelægge. Du sætter dit og evt din kærestes behov over barnets og hun har en alder, hvor du ikke kan forklare hende, hvorfor du/I er væk.  Et spædbarn har ALDRIG behov for at blive passet af andre end sine primære omsorgspersoner: MOR OG/ELLER FAR. Det er de voksne, der skaber behov for at få børnene passet ikke omvendt! Hvis flere dage fra baby på dette tidspunkt skal til for at redde jeres forhold og det er derfor, I må prioritere som I gør, så har I virkelig problemer og så er det måske snarere professionel hjælp, I har brug for. Weekenden væk fra jer er ihvertfald ikke i babys interesse.   Har du prøvet, at din baby pludselig bliver forskrækket eller ked af det helt uden grund eller vågner helt utrøstelig og først falder til ro, når du vugger hende i dine arme, taler beroligende til hende og holder hende tæt?  Der kan bedsteforældre altså ikke være med! Ja, hun skal da nok holde op med at græde og skrige - når hun bliver udmattet, men spørg dig selv, om det er rimeligt? Skal din baby risikere at opleve det svigt, mens du sidder langt væk på kæresteweekend? Din datter vil måske miste sin ellers urokkelige tro på, at verden er et trygt sted og at MOR og/eller FAR ALTID ER DER TIL AT PASSE PÅ HENDE. Den tanke må da gøre ondt langt ind i sjælen på dig, det gør den på mig. Jeg tror ikke, du vil finde en eneste fagperson med speciale i børn, der vil bakke dig op i, at det er en god ide at være væk fra hende så længe. Du har et ansvar nu som MOR og der må dit barn gå forud for dine egne behov.  Det ansvar kan skræmme selv den bedste forælder fra vid og sans indimellem. Dit  liv er ændret for altid med den lilles ankomst, sådan er det bare. Istedet, nyd det som familie og tag hende med på weekend, når og hvis I trænger til et sceneskift. Du kan møde debattører her, som åbenlyst vedkender sig, at det kunne de også finde på og 'deres barn har ikke taget skade', men helt ærligt, det er blot en retfærdiggørelse af noget, der ikke varetager barnets tarv.  Skriver du her for at få aflad fra det fåtal, som uden hensyn til babys behov kunne finde på det samme? Og til jer, der mener at børn er forskellige og forsvarer weekenden væk med 'glade forældre' osv, må jeg bare gøre opmærksom på, at NEJ, trods forskelligt temperament og håndtering af indtryk, så går alle babyer gennem de samme faser for tilknytning og tryghed og 4 måneder gammel er det bare alt for tidligt at efterlade sit barn så længe, som det her er tale om.  Hvem skal så vægte, om og hvis det er parforholdets sidste chance, at være så lang tid væk fra baby og om det er vigtigere end babys ve og vel nu og her? Det er Mys mor afgørelse, men hun eller andre her skal bare ikke bildes ind, at hyggeweekend for mor og far er uden omkostninger for så lille en baby.   Mys mor, dit spørgsmål gjorde mig vred, forarget, rystet og ked af det. Jeg har prøvet at svare sobert og sagligt, men under alle omstændigheder, så ønsker jeg din baby og dig og babys far alt det bedste. Mvh Louise