Man tror, det er løgn, men desværre er den god nok: Her til aften ringede hende fra ansættelsesudvalget til mig for at sige, at hun var ked af det, men jeg var alligevel ikke så sikker på jobbet, som hun troede i går. Jeg er ikke ude af spillet, sagde hun, men det tør jeg ikke tro på, før jeg hører andet.
Hun er jo en skovl og total inkompetent - og så ringede hun vist primært for at fortælle, at hun håber, det bliver mellem os, at hun talte over sig og lovede for meget i går. Det har jeg nu ikke tænkt mig at være diskret omkring, for hun skal da aldrig nogensinde sidde i et ansættelsesudvalg igen...
Jeg har tudet og raset nu, og så må vi se, hvad det ender med. Jeg tør ikke tro på en SKID længere. Men jeg VIL heller ikke helt ned i kulkælderen igen, så jeg forsøger først og fremmest bare at være vred. Kunne hun da ikke bare have holdt sin mund?
Anmeld