Jeg synes, det er frygtelig synd for familien, at de er blevet kidnappede - og præcis hvor dumme, overmodige, kløgtige eller velovervejede, de har været, er vi vel mange her hjemme, der ikke kan have nogen mening om. Det er meget let bagklogt at sige, at de selv er ude om det. Men personligt ved jeg da i hvert fald ikke, hvor stor risikoen for et piratangreb var - bortset fra at risikoen var der og at de vidste det.
Men selvom det er synd for dem, så håber jeg ikke, at det danske samfund er med til at betale så meget som fem øre i løsepenge. Det er jo lige præcis fordi de tjener på løsepengene, at der er så mange piratangreb - og den bedste måde at forebygge den næste kidnapning må være at gøre pirateri mindre indbringende, samtidigt med at der er et alternativ, hvor man kan tjene penge på god og lovlig vis til at have et godt liv.
Det som jeg forventer af den danske stat, er at den hjælper med at håndtere situationen på en fornuftig måde - både kort- og især langsigtet.
Anmeld