Jeg vil starte med at sige at jeg selv står i butik, så jeg ved udemærket godt hvordan det er når man har kunder der brokker sig over en vare. MEN - når det så er sagt er jeg selv rigtig opmærksom på hvordan man bliver behandlet og håndteret når man er ude som kunde.
I oktober 2010 købte jeg en Emmaljunga Barnevogn til 7000 kr. i Baby Sam, Herning. Vi havde bestilt den 3 mdr. før så vi var sikker på at vi ku få den vi gerne ville have. Da det så var tid til at vognen skulle hjem, ringede vi derind dagen før, som man skulle, og de sagde ok for at vi kom og hentede vognen.
Vi tropper op den efterfølgende dag og melder at vi er kommet for at hente vognen, og hva sker der så.... Jeg opdager at de sætter en helt anden lift i helt anden farve ned i vognen, hvorefter jeg henvender mig og siger at det vist ikke er den rigtige lift.. 'Ekspedienten' går så med det samme i forsvarspositioen og begynder at fable løs om at hun ikke har haft noget med det at gøre, og at det er en lånelift; den rigtige lift har de ikke sendt med!
Jeg fortæller at jeg har termin om en uge og om min egen lift kan nå at komme inden da... Jeg får et meget fornærmet svar om at det ved hun da ikke noget om.... Nej okay godt så... Så må jeg selv spørge hende om der evt. var nogle hun kunne ringe til som vidste lidt mere, hvorefter hun svarer, 'ja altså jeg kan da godt prøve og ringe...skal jeg da?'
Ej men undskyld mig truntelil selvfølgelig skal du da prøve det, det var sgu da verdens dummeste spørgsmål! og så ringer hun og det viser sig at den kan de sende samme dag. Problem solved! Det er jo fint nok men er bare pist over den attitude de har, det er jo ikke min fejl at de ikke kan finde ud af at få tingene hjem, selvom det er bestilt for flere måneder siden. Det kan jeg virkelig brænde af over. Hvis sådan noget sker - og det kan jo selvfølgelig smutte - så gør man sku da alt for at fixe det i stedet for nærmest at være ligeglad.
Så står vi nu i februar måned og hjulene er fyldt med rust, og det var de faktisk allerede i januar! Jeg ved selvfølgelig godt at vi har haft en hård vinter meeeen vognen har stået inde i vores stue lunt og tør.
Så tager vi ud til Baby Sam for at vise dem det, og får at vide at det er bare ærgeligt. De synes åbenbart at en 3 mdr. gammel barnevogn til 7000 godt må ruste. Hmmmm.... Er det bare mig eller er det fuldstændig vanvittig dårlig service????
Så tog vi for sjov ud til en anden butik, ikke en Baby Sam, og der fik vi så at vide, at det da bare var 4 nye hjul.
Det virker meget mærkeligt hvorfor det er muligt får dem at ombytte hjul, når vi fik af vide at det kunne man ike. Men vognen er jo købt i Baby Sam så vi tog derud igen og fik dem overtalt til at de ville sende hjulene ind, og så vil de se på det. Og det er så der vi er.
Men seriøst jeg er rystet, det er fanme den ringeste butik.
Derudover har der været en masse små episoder hvor jeg også bare er blevet behandlet som om de ville skide på hva jeg sagde.
Nu ved jeg godt at der jo er forskel på butikker - forhåbentlig - men ville bare høre om der var andre der havde været udsat for så mega dårlig service....
Anmeld