Drømmer/drømte I om en pige eller dreng?

Det er lidt pinligt at indrømme når jeg nu er omgivet af ædle mennesker der kun håber på et sundt barn, men jeg ønskede mig brændende en pige. Jeg græd da jeg fik at vide, at spunken var en pige. Måske er det bare fordi jeg følte at jeg lettere kan relatere til og forstå en pige, men jeg tror også at det har meget at gøre med, at jeg gerne vil have det jeg aldrig selv nåede at få med min mor. En pige som til dels deler ens interesser og som måske har lyst til at tale med én og betro sig om vigtige emner. Måske er det lidt utopisk, men jeg lever stadig i håbet :laugh: Og hvis vi skal have én til på et tidspunkt ville jeg da gerne have en pige til - tror at der lettere opstår stærke bånd og fællesskab mellem søskende af samme køn. Har i al hemmelighed besluttet hvad hun skal hedde, hvis hun nogensiden bliver til noget - men alene det faktum er sikkert nok til at sikre at en evt. toer vil blive en dreng - det er ren hybris. Men en dreng vil nu også blive elsket lige meget.

Vi havde ingen præferencer angående kønnet - hverken første eller anden gang. Har flere bekendte, som siger, at familien er 'fuldendt', hvis de har fået både en dreng og en pige, men sådan har vi det slet ikke. Vi har to drenge, og håber på i fremtiden at få to børn mere... vi får ofte at vide, at 'så må vi håbe, det kan blive en pige næste gang', men for os er kønnet virkelig underordnet. Faktisk tror jeg også, jeg ville have det dårligt med at håbe på det ene eller andet, for hvad nu hvis barnet senere får at vide, at man ønskede sig et andet køn? Det kan jeg slet ikke forholde mig til... Jeg er selv vokset op som en 'rigtig' pige-pige med lyserødt, dukker i massevis, perler, glimmer, glitter osv, og med to søstre, men jeg kan sagtens lege med traktorer, biler og sværd alligevel - og jeg elsker det, fordi jeg elsker mine børn!

Spunk skrev:

Det er lidt pinligt at indrømme når jeg nu er omgivet af ædle mennesker der kun håber på et sundt barn, men jeg ønskede mig brændende en pige. Jeg græd da jeg fik at vide, at spunken var en pige. Måske er det bare fordi jeg følte at jeg lettere kan relatere til og forstå en pige, men jeg tror også at det har meget at gøre med, at jeg gerne vil have det jeg aldrig selv nåede at få med min mor. En pige som til dels deler ens interesser og som måske har lyst til at tale med én og betro sig om vigtige emner. Måske er det lidt utopisk, men jeg lever stadig i håbet :laugh: Og hvis vi skal have én til på et tidspunkt ville jeg da gerne have en pige til - tror at der lettere opstår stærke bånd og fællesskab mellem søskende af samme køn. Har i al hemmelighed besluttet hvad hun skal hedde, hvis hun nogensiden bliver til noget - men alene det faktum er sikkert nok til at sikre at en evt. toer vil blive en dreng - det er ren hybris. Men en dreng vil nu også blive elsket lige meget.

Jamen JEG kan sagtens følge dig. Da jeg var gravid med den første, håbede jeg vildt på en dreng. En sund og rask dreng. Jeg havde faktisk slet ingen 'drømme' om en pige, og når jeg tænkte at det jo selvfølgelig kunne blive en pige, jamen så røg tanken tilbage til, at det bare ville være SÅ fedt med en dreng :laugh: For mit vedkommende var ønsket om en dreng så højt, at jeg aldrig rigtig skænkede 'sund og rask' en tanke, for det var jeg ikke bange for.

Jeg havde en datter i forvejen og ønskede mig én mere. Det blev en dreng, og alle de fordomme, jeg havde om drenge, der larmede, var hårde i filten, ikke ville kysse og kramme mv. har holdt stik. Jeg elsker min søn over alt på jorden, men jeg kunne stadig godt have tænkt mig en datter mere. Vi kunne jo bare have lavet et barn mere, men jeg indrømmer, at tanken om en dreng mere, var en medårsag til, at vi kun fik to børn. Når jeg sådan kigger på min mand og min nevø, der nu er 36 år, har jeg indset, at drenge kun er til låns. Kontakten til deres forældre bliver minimal... altså i hvert fald mindre end pigernes kontakt til hendes forældre, og det skræmmer mig, må jeg indrømme - eller det gør mig i hvert fald ked af det, men sådan er det jo desværre... :S

Titte skrev:

Nope... Jeg vil bare blive kisteglad hvis jeg får et barn, der er sundt og raskt!

Håber jeg virkelig for dig, at du får - og det i den nærmeste fremtid.

Håber sørme ikke, du får ret Frede. Tror godt, jeg kan følge din pointe, men heldigvis har jeg da oplevet mange drenge, der har et livslangt og tæt forhold til deres mødre. Det tror jeg på, bliver tilfældet med mine. Jeg har 2 drenge. Har aldrig ønsket et bestemt køn. Har været glad og tilfreds for de 2 sunde banditter, vi har fået. Får ofte stillet spørgsmålet, om vi ikke skal prøve igen for at få en pige, men nej. De to vi har, er dem, vi vil have og ikke flere.

Jeg har altid - også inden det var aktuelt overhovedet - forestillet mig med en datter. Sikkert fordi jeg er fra en rigtig tøsefamilie. Og jeg drømte da også, i begyndelsen af min graviditet, livagtigt om min datter. Så selvom flere scanninger med stigende styrke viste, at jeg nok ventede en dreng, troede jeg simpelthen ikke på det. Jeg VIDSTE at det var en pige, for det var det i drømmen... Jeg tog fejl, men det var aldrig et problem, for den perfekte lille skabning, som jeg fik, opvejede al mulig skuffelse... Da jeg blev gravid anden gang, var der mange, der sagde, at det da ville være sjovt, hvis det blev en pige, så vi fik én af hver. Og jeg havde det virkelig dårligt med det, for jeg syntes, at det var inderligt ligegyldigt, bare det blev en dejlig unge som nr. 1. Det var en form for 'man kan ikke tillade sig at være kræsen med det her'-følelse. I dag er jeg glad for at få lov til at opleve de to meget forskellige børn, som jeg har. Men jeg føler stadig, at det at ønske sig enten en pige eller en dreng er en form for kræsenhed, som man næsten ikke kan tillade sig. Livet er større, og man må være taknemmelig for at få en sund, glad og dejlig baby. Alt andet betyder ikke noget...

Johannamor skrev:

Men jeg føler stadig, at det at ønske sig enten en pige eller en dreng er en form for kræsenhed, som man næsten ikke kan tillade sig. Livet er større, og man må være taknemmelig for at få en sund, glad og dejlig baby. Alt andet betyder ikke noget...

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre, Johannamor. I vores tilfælde, hvor vores datter var nogle år undervejs, får man også lige sat i perspektiv, at man ikke kan planlægge sig ud af alt her i livet - ej heller være sikker på, at det man ønsker sig allermest kan blive opfyldt. Lige nu prøver vi så at få nr. 2, og jeg joker da af og til med, at det bliver nødt til at være en pige, så alt tøjet kan blive brugt igen ;) Men det er ikke andet end en joke, for en dreng vil selvfølgelig være lige så velkommen :) Det vigtigste er, at barnet kommer og er sundt og raskt - og hvis det ikke kommer, er vi bare lykkelige for, at vi i det hele taget kunne få et barn.

Selvfølgelig var det allervigtigste bare at få et sundt og raskt barn! Og når man så blev gravid helt uden 'bøvl', kan man jo ikke ønske mere. B) Meeeen - oprindeligt havde jeg vist en drøm at få en dreng - syntes ikke, at min mor og jeg enedes ret godt, da jeg var barn. Tænkte sådan vil jeg ikke ha' det med mit barn, hvis hun synes, jeg er lige så uudholdelig, som jeg syntes min mor var. ;) Og jeg har altid været en 'drengepige', der var mere til udendørslege, a ' la cowboy og indianere, som barn - end til alt det lyserøde prinsesse-udstyr! :S Så opdagede jeg, at jeg ventede to!! Tænkte, bare det ikke er to PIGER! Havde nemlig kendt en, der havde to ret stride tvillinge-tøser, som virkelig var en noget af en udfordring, da de nåede puberteten... Det viste sig, at vi skulle have to drenge - og de er bare jordens skønneste og dejligste børn. Tror nu også godt, jeg turde binde an med en pige nu, men er rigtig godt tilfreds med de to knægte. Så tror vi nøjes med dem. :P

Vi drømte om en dreng - jeg sagde ret hurtigt at jeg troede det var en dreng, og ja, vi har verdens dejligste dreng. Jeg har nok også kernefamiliebilledet som en slags forbillede - men egentlig er jeg helt ligeglad, det skal bare være sundt og raskt. Min mand drømmer om en pige - måske fordi vi har en 'mors dreng' og far føler sig udenfor. På den anden side har jeg altid været en kreativ pige, rigtig pige og tænker at det ville være fedt hvis vi skal tegne andet end traktorer og biler og ellers pusle med småprojekter... Uanset køn skal barnet være meget velkomment, det er ikke vigtigt