Kvalitetstid og overskud foruden

Jeg sidder tit og spiser færdig, efter min søn har forladt middagsbordet. For ofte går en stor del af måltidet stadig med at hjælpe ham med at skære maden ud, tørre op, samle op fra gulvet, hente karklud, nyt vand osv. Og sådan var det også dengang jeg boede sammen med eksen - som udgangspunkt spiste vi altid sammen, men vi forældre endte bare meget ofte med at spise kold aftensmad efter sønnike var færdig. Ikke for at have voksentid, bare sådan det blev. Og når så ungen var gået fra bordet, var det helt rart med lidt madro (lige indtil han gik igang med at lave ulykker :laugh: ) Tænker faktisk, at hvis nu vi havde været bedre til at prioritere noget mere voksentid, kunne det være, at vores forhold havde holdt lidt længere (var fx ude at spise og hygge 1 enkelt gang alene efter vi fik barn, det var vist det hele). Jeg synes ikke det er et problem, at man indeler tingene en gang imellem. Man oplever nogle andre ting og kan tale om andre ting, når ikke ungerne er der - børnene har det jo med at komme i fokus, når de er der, hvad enten de selv gør opmærksom på sig selv eller ej. Men jeg synes ikke det er så god en idé, hvis man altid holder bestemte aktiviteter opdelt i 'voksentid' og 'børnefamilietid' (lige bortset fra sex selvfølgelig). Altså - nogle gange er det rart at være bare to på restaurant - andre gange skal man have ungerne med. Nogle gange er det rigtig fedt at være til en 'No-kids-fest' - andre gange skal ungerne også med til fest. Har et vennepar, som jeg ikke har set til middag i et par år, fordi de ikke mener, at man kan have børn med til noget, hvor man måske får lidt rødvin, og hvad så når børnene skal sove og hvordan kommer vi dog hjem og det går bare ikke... Hmm, jeg og mine to søskende er altid blevet slæbt med til middage OG fester. Og blev puttet i værternes senge, indtil vi blev slæbt sovende ind i en taxa. Og vi NØD at være med. Men idag forstår jeg så udmærket, at der ind imellem var fester, hvor børn bare ikke var inviteret.

KH Bibi skrev:

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor 'kvaliteten' først kommer til, når børnene er ude af syne :dry:

Det forstår jeg heller ikke hvis børnene er søde. Kender en familie som er lige som du beskriver, børnene i seng kl. 7 og så spiser forældrene og nyder livet. Og når jeg spørger: Er det et problem at barnet spiser med jer, forstyrrer det? De svarer: Nej, hun er sød men vi skal have tid til os selv. Alligevel hvis du selv havde vores børn ville du aldrig spørge hvorfor. Men i vores familie spiser vi altid aftensmad sammen. Børnene får lov til at se Disney Channel efter BH men jeg selv gider det ikke. Manden skal først se nyhederne på TV kl.7 fordi børnene vil se deres programmer. Det er helt OK for mig, jeg kan se eller læse nyhederne og nogle programmer optaget på internettet senere når de sover. Og de går i seng kl.8.30 og stadig sover ikke med det samme. Og står op kl.6.30 hver dag og vækker hele huset så er det umuligt at sove after de er vågne og ikke at det er forbudt, bare UMULIGT.

ABC skrev:

Tænker faktisk, at hvis nu vi havde været bedre til at prioritere noget mere voksentid, kunne det være, at vores forhold havde holdt lidt længere (var fx ude at spise og hygge 1 enkelt gang alene efter vi fik barn, det var vist det hele).

Det hører jeg meget ofte fraskilte forældre sige. Derfor prioriterer vi også hinanden højt. Ikke kun den store 'få-barn-passet-og-ud-og-spise' sceance men også i dagligdagen. Fx ved at have sex mens der er disney sjov!

Jeg synes ikke det er et problem, at man indeler tingene en gang imellem. Man oplever nogle andre ting og kan tale om andre ting, når ikke ungerne er der - børnene har det jo med at komme i fokus, når de er der, hvad enten de selv gør opmærksom på sig selv eller ej. Men jeg synes ikke det er så god en idé, hvis man altid holder bestemte aktiviteter opdelt i 'voksentid' og 'børnefamilietid' (lige bortset fra sex selvfølgelig).

True. Børnene skal også opleve den rigtige verden og ikke kun en tilrettelagt-for-børn-all-inclusive-familie-virkelighed. Men der er diskussioner og samtaler der ikke egner sig for børneører. Min store sover først v 22 tiden og der er vi voksne også ved at gå i gulvet, så hvis vi skal tale sammen i løbet af dagen om ting der ikke kommer børnene ved, så bliver vi nødt til at gå for os selv. Og jeg har også været med på værtshus i lift og til voksenfest og sovet i fremmede senge. Det var måske den anden ekstrem, men som det er i dag hvor man godt kan afskrive venner som får børn fordi de aldrig kan komme hvis alt ikke er tilpasset lille Bulders sove-hvile-lege-spisetider er måske heller ikke optimalt. Generelt tænker jeg at der må være gensidig respekt. Jeg respekterer børnene og gør nogle ting på deres præmisser (mange ting!) og de respekterer mig (også som person) og nogle ting bliver gjort på mine præmisser

I morgen middag drager manden og børnene til et par dages campingtur, mens jeg skal arbejde mandag-tirsdag og være alene hjemme. Det er kvalitet, sjældent luksus og jeg glæder mig helt vildt :) Jeg kan sagtens nyde kvalitetstid uden at det skal være sammen med børnene, ligesom jeg er helt sikker på, at de har kvalitetsoplevelser uden os eller kun med én af os. Jeg har også kvalitetsoplevelser uden børnene og mand. Men jeg har ikke noget prioritersrækkefølge for dette, for alle dele er lige vigtige for vores familie. Det bliver lidt firkantet i min optik, hvis man som regel kun kan have hyggetid, når børnene er med.

Jeg synes det er rigtig hyggeligt når vi spiser og Alma sidder og troner for bordenden. Hvis Alma er først færdig sidder hun altså ved bordet til vi også er færdige og omvendt. Herhjemme vil far rigtig gerne se disneysjov (med Alma), så timer vi bare maden så vi spiser sammen, og mens de så ser tv sammen, har jeg tid til ansigtsmaske osv. Dog smutter tiden nogle gange for os, og så må Alma spise microvarmede rester, mens der koges i køkkenet, men så plejer hun alligevel at smage lidt af vores mad, med mindre hun er meget træt eller klokken er mange. Nogle gange kan vi godt mærke vi trænger til at være sammen uden hende, men gør det typisk i forbindelse med at vi alligevel skal til fx noget fest, så bliver hun passet til sidst på eftermiddagen næste dag. Uhh.. det med madrasserne i stuen foran tv gør vi faktisk næsten en dag hver weekend, med Alma i smørhullet. Så leger hun ligeså længe hun vil og kommer hen til os og putter, og spiser slik og chips, og drikker sodavand i 'sengen'. Det er råhygge.

Vi kan sagtens gå hånd i hånd når børnene er der. Hygge over maden med drengene. Sidde og se en god film med ungerne og slik. Tage et lille put når de er stået tidligt op. Vi har masser af voksen kvalitetstid sammen, når drengene er der. Men når drengene er der, så kommer DE først - sådan er det, så faktisk er det rart at have 100% tid til hinanden, for sådan er det ikke med ungerne omkring. Jeg putter/stuver ikke ungerne af vejen. De synes det er FEDT når de får lov at spise på værelset, se en god film lørdag morgen, passes hos bedsterne. Jeg putter dem jo ikke tidligere i seng, fordi jeg er træt. Eller får dem passet ude fordi jeg ikke orker dem. I hverdagen har jeg et behov for at, nogen gange, sætte manden først og nogen gange gøre det en hel weekend. Det sker sjældent, fordi vi gerne vil være sammen allesammen, især når vi har fri. Mine børn er de vigtigste, men de er ikke de eneste. KH Bibi skrev:

Så det er helt ok, men...hos jer, Bellis. Jeg kan bare ikke forstå, at man ikke kan gå hånd i hånd, når børnene er med. At man ikke kan se film, når børnene er aktiveret med andet. Og hvorfor maden ikke kan nydes sammen med børnene, men de skal puttes først. Hvorfor kan man ikke bevare det gode forhold til kone/mand, bare fordi børnene er der og ikke bliver puttet/stuvet af vejen? Det lille put, kan da også ske uforudset, når børnene er stået op og mor og far 'sover' lidt længere, når de er hos kammerater eller blot når huset er gået til ro generelt. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor 'kvaliteten' først kommer til, når børnene er ude af syne :dry:

Hvad betyder faktisk kvalitetstid? :blush:

Jamen jeg ser ikke at fordi Tjalfe er tilstede at vi så ikke kan være kærestede men at vi har brug for at være kærestede både når Tjalfe er tilstede og når han ikke er :) Lige som flere andre skriver...