Kvalitetstid og overskud foruden

Er det dig eller mig der er spydig her?

Jamen, det er da bestemt ikke mig. Jeg har lært, man ikke må, så det er jeg da helt sikkert ikke. Det er dig der bliver ved og skriver med stort og prikker. Så det er da HELT sikkert dig. Er det da så svært at forstå?

Rita skrev:

Jeg fatter så ikke at man ikke kan forstå at andre familier har andre behov og andre løsninger end en selv. Der er (mig bekendt) ikke én rigtig opskrift på et godt børneliv ;) Vi har masser af kvalitetstid med vores børn, men vi har så sandelig også kvalitetstid uden børnene - og helt ærligt så har jeg sgutte tænkt mig at tilsidesætte mit sexliv i 25 år fordi vi har hjemmeboende børn. Jeg tror i øvrigt heller ikke det ville være lykken for børnene med to frustrerede forældre :P Så jeg melder mig gladeligt som en sort mor, der godt kan finde på at putte børnene og derefter spise lækker mad med min mand, mens jeg kigger ham dybt i øjnene og nyder at spise varm mad uden at være nødt til at skære ud, tørre op eller aktivere et barn imens :)

:klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap:

KH Bibi skrev:

Jamen, det er da bestemt ikke mig. Jeg har lært, man ikke må, så det er jeg da helt sikkert ikke. Det er dig der bliver ved og skriver med stort og prikker. Så det er da HELT sikkert dig. Er det da så svært at forstå?

Ja, det er faktisk helt utrolig svært at forstå dig, men heldigvis meget nemt at undgå dig :)

Ja, og du er totalt uforskammet og helt ude i hampen. Kan du have det så godt? Måske du møder Johannamor?

Jeg elsker børnefri tid, men jeg elsker også tiden med mine børn. På torsdag smutter ungerne med mine forældre til Sverige og kommer først hjem søndag - jeg glæder mig som et lille barn. Så er det kun manden og jeg - ren råhygge hele weekenden. Den ene aften laver vi en seng af madrasser i stuen, spiser pizza i 'sengen', ser film og hvad der ellers hører til ;) . Næste aften tager vi ind og ser Omar Masouk og tredje aften er åben endnu. Vi skal være oppe til vi ikke gider mere og sove længe om morgenen. Og nej de ting kan vi ikke gøre når ungerne er hjemme. Andre gange laver vi så hygge med dem og det nyder vi ligeså meget, men på en anden måde.

Og NU har jeg drønet ungerne ud i det gode vejr, så mig og Farmand lige kan hygge os med madlavningen og små kys i nakken inden det går løs igen..... Man kan jo heller ikke være helt og holdent for børnene hele tiden. Så kan man jo også spørge, hvorfor kan børnene ikke hænge over Far når han bygger reoler, og hvorfor kan de ikke sidde ude på badeværelet mens klinkegulvet bliver lagt og spille kort, eller rende rundt om benene på én mens man skifter Tampax osv. Man bliver jo nødt til at sende dem væk ind imellem, ikke af ondskab, men af nødvendighed. Og barndommen er vel en forberedelse til voksenlivet, hvor de netop skal lære at klare sig selv, og lære at de ikke kan være i centrum hele tiden og altid, og at Mor of Far altid er der, men også har brug for lidt tid sammen. Præcis som når ungerne selv trækker sig tilbage med kammeraten og ikke vil forstyrres. Jeg oplever lidt at tosomheden går begge veje, og at det også er noget ungerne nyder. Og så er børn måske også lidt forskellige, for mine gider ikke os hele tiden. Sidst vi var i Tivoli ville de hellere selv løbe rundt og prøve ting, imens vi sad og spise, og så kom de engang i mellem - og smuttede igen. Det var PRAGTFULDT! :) Vi sad faktisk og talte om, at det var dejligt drengene var blevet så store at de selv kunne løbe rundt, og vi ikke længere behøvede at stå i køer og små trippe, og at det faktisk var en Tivolitur vi absolut nød på højniveau.

Når (hvis) min datter spørger hvorfor vi har brug for voksentid, så plejer jeg at sige, at hun jo også har brug for tid alene med eller uden veninder. Vi gør det ikke så meget mere, men da de var mindre skete det ofte i weekenden at de fik noget nem mad ved 18-tiden og så spiste vi senere med vin og lange uafbrudte samtaler. Nu hvor de er 6 og 10 kan vi sagtens spise lidt senere og hygge os sammen allesammen. Jeg gider altså ikke se disney sjov og gør det kun hvis datteren ikke er hjemme og sønnike ellers skal se det alene. Men vi er begyndt med fredagsfilm i stedet for disney sjov, så vi ser Olsen banden, Tilbage til fremtiden, E.T. og den slags og det synes vi allesammen er sjovt. Så jo - jeg forstår det godt! Og det er ikke ensbetydende med at man ikke gider sine børn. Jeg gider godt mine og har været på Strøget hele dagen med datteren, men nogle gange gider jeg ikke det som de vil - fx disney sjov. Nogle gange gør jeg det alligevel og nogle gange ikke.

Disney var kun et eksempel.

Ja. Også for mig. Der ér bare gange hvor vi har været forældre så meget og kærester så lidt at vi trænger til at være selv. Men behovet bliver mindre og mindre, nu hvor de er større og det er os der skal bede om at få lov at være sammen med dem :) Da de var små var morgenfjernsyn dog en velsignelse. Så kunne man lige sove en halv time længere eller få et hurtigt put