Tvangs bortadoptering

Jeg sad og hyggede mig med morgenavisen, indtil jeg støtte på denne artikel... http://politiken.dk/indland/ECE1074097/boern-flygter-fra-anbringelser/ Det er jo nok dér det reelt går galt, når beslutninger tages over hovedet på børnene.... @Nikifin. Jeg synes faktisk at plejefamilier er underbetalt, når man tænker over, at de er på arbejde 24 timer i døgnet! Samtidig mister de også frihed og skal i dialog med kommunen hver gang de vil gøre det mindste tiltag, og alt hvad de gør skal godkendes. Familierne er også ret ofte i forbindelse med både sagsbehandlere, kontaktpersoner og psykologer der kommer fast i hjemmet, hvilket må være både irriterende og måske også lidt grænseoverskridene. Så hvis nogen gør det for pengene skyd, så må man sige at de er stærkt underbetalt og at opgaverne umuligt svarer til den enormt lave løn og alle de problemer der kommer oven i, for ikke at nævne alt papirnusseriet og det faktum at sådan et utilpasset barn, kan smadre en familie psykisk. Her vælger jeg at tro på det gode i folk, og at nogen brænder for lige præcis dén opgave. At blive plejefamilie er heller ikke noget alle og enhver kan blive, de fleste har rent faktisk nogle rigtig gode og længere uddannelser bag sig, og kunne som sagtens tjene mere ved et mere selvstændigt arbejde hvor problemerne er minimale forhold til. Jeg kender selv en børnepsykolog der har børn i familiepleje, og jeg kender en special pædagog (som normalt har med adfærdsvanskelige børn at gøre)som også er plejeforælder, og som begge er gået drastisk ned i løn, men som altså synes lønnen er ubetydenlig, forhold til de udfordringer og glæder de dagligt er en del af... Synes du får det til at lyde som om det er sådan nogle uuddannede bistansbumser der bare tager et barn ind for at få penge til dagen og vejen, og dem har jeg altså aldrig hørt om, ej heller mødt! Dem jeg har hørt om eller kender personligt (godt nok kun 2-3 stks) er yderst kompetente og ressourcestærke og kunne sagtens få andet arbejde.

NikiFin skrev:

ja, ja, jeg forstår Pikora. Der er måske plejefamilier der virkelig gerne vil hjælpe men jeg tror ikke at det er de fleste. Der er ikke mange som kan tjene dobbelt med noget de godt kan lide som vælger at passe andres børn for lidt penge i stedet for. Det kan se noget udefra ud men man kan aldrig være sikker om folks motiverne, lige meget hvad de påstår. Jeg synes at de mange af dem der vælger at passe andres børn er folk som har ikke meget viden om børn og tror at det er bare nogle nemme penge fordi de ikke kan lave noget andet.

Nej, jeg tror faktisk ikke du forstår!! Hvor mange danske pleje-familier KENDER du (kender = har en personlig relation til, så du følger med i deres hverdag!!), som du baserer disse nedladende udtalelser på?? Jeg KENDER 3 familier med tilsammen 4 plejebørn. De har alle egne børn også, for den ene families vedkommende er de dog alle store flyttet hjemmefra. Alle børnene er stabilt hos den samme familie, her været der fra en ret tidlig alder, og har således kontinuitet i hverdagen.De har alle visse sociale vanskeligheder som følge af deres baggrund; men på grund af plejefamiliernes store indsats har de alle et godt liv, hvor de føler sig elskede og som en del af familien. Plejeforældrene får pædagogiske/psykologiske kurser i, hvordan hvordan de i hverdagen skal takle lige netop deres børns problemer, og de indretter deres- og resten af familiens liv efter det! Børnene er altså ikke bare 'anbragt', de får også en velkvalificeret pasning og pleje, der gerne skulle ruste dem til at komme ud i samfundet og videre i livet uden at tage den sociale arv med sig!! Hvilke plejefamilier er det helt konkret, du taler om, NikiFin??

HeleneK Mor til 6 skrev:

Jeg sad og hyggede mig med morgenavisen, indtil jeg støtte på denne artikel... http://politiken.dk/indland/ECE1074097/boern-flygter-fra-anbringelser/ Det er jo nok dér det reelt går galt, når beslutninger tages over hovedet på børnene..

Ja, når børnene er så store, er det nok rigtig vanskeligt, der burde med stor sandsynlighed have været grebet ind noget før. For en 12-13 årig er det jo ikke et spørgsmål om, om bortadoption måske ville være bedre -for nu at relatere til debaaten her- hvis deres liv i forvejen er fucked up!!

Nej, og det frygtelige er jo, at det præcis er i den alder de får lagt nogle kedelige grundsten til voksenlivet.... Så alderen taget i betragtning, så er det sgu vigtigt at børnene får et ord med på vejen, når deres fremtid skal afgøres så drastisk...

Pikora, jeg kender ikke nogle pleje familier. Jeg kender bare folk. Børnenes reaktioner fra den artikel Helene har set op viser klart hvordan børnene har det. Dem der er mere mødige til at kæmpe for sine rettigheder flygter. Men de fleste er bange at gøre noget som helst og de bærer bare stumt fordi de ved at INGEN ville høre dem. Og hvorfor INGEN vil høre dem? Fordi folk er ligeglade, de følger bare nogle regler uden at tænke og uden at bekymre sig overhoved. Hvis børn føler at nogen er virkelig bekymret om dem og ville høre dem og tilfredsstille deres behov ville de nok tale om hvad der er i vejen. Men de ved at det er nytteløs. Det er det samme jeg følger når jeg taler men mange ellers flinke danskere. De smiler til folk og med et stort smil skærer af: Nej, desværre det du vil er ikke muligt, selv om det er muligt, bare de ikke vil hjælpe. Det er i det mindste jeg selv føler og jeg kan ikke se hvorfor andre (børn) skulle føle noget andet. I Danmark generelt folk og børn taler ikke om deres følelser og behov. De er lært fra begyndelsen at de skal gøre dit og dat og alt andet er nytteløs. Jeg har aldrig hørt at danskere taler om deres følelser og behov. Og det er noget jeg aldrig nogensinde forstår, fordi for mig kommunikation er meget vigtig. I mere end 6 år har jeg prøvet at lære min mand at kommunikere, men han er åbenbart for gammel for det nu. Han har f.eks. aldrig sagt: Jeg er træt. uden at jeg spørger ham. Når han har et problem med mig taler han aldrig om det. Enten venter at at det løses af sig selv eller på et tidspunkt bliver vred. Han har aldrig spurgt mig hvordan jeg har det, har jeg brug for noget, har jeg sovet godt osv. Jeg prøver at lære ham og kan se at han gør det en gang imellem men det er så åbenlyst at han gør det fordi jeg har sagt at folk skal være interesseret af hinanden, men han er faktisk ligeglad, spørger bare som robot og måske ikke engang høre svaret. Og hvis han svarer noget overhoved det er: Ahm. Idiotisk opførsel som gør mig til tvivle på at han overhoved har nogle følelser til mig og børnene. I hver fald viser han ingen interesse eller ængstelse.

Langt de fleste anbringelser sker med forældrenes samtykke. Når en anbringelse sker med samtykke fra forældrene, betyder det ikke nødvendigvis, at dine forældre er enige i kommunens beslutning. Men det betyder, at dine forældre vil samarbejde med kommunen for at gøre det bedst mulige for dig. Du behøver ikke at være enig i den beslutning. Tvangsanbringelse Kommunen kan beslutte, at du skal anbringes udenfor hjemmet, selvom dine forældre ikke vil give deres samtykke. Så kalder man det en tvangsanbringelse. Der skal meget til før kommunen beslutter at tvangsanbringe et barn, men det sker en gang imellem. Ofte vil kommunen arbejde for, at forældrene giver deres samtykke, så en anbringelse bliver frivillig. Men nogle gange kan det ikke lade sig gøre, og så kan kommunen beslutte, at du skal tvangsanbringes. Hvis du er fyldt 15 år, kan du klage over kommunens beslutninger. Du skal klage til din sagsbehandler, som så giver din klage videre. herfra http://www.boerneinfo.dk/dine+rettigheder/anbringelse

Hvem bestemmer? Ser det ikke ud som om i den sidste ende er det KOMMUNEN der bestemmer over det hele Hvem bestemmer Dine forældre har forældremyndigheden over dig, indtil du fylder 18 år. Det betyder, at det er dine forældre der bestemmer over dig. Men hvis du skal anbringes uden for hjemmet, er det kommunen der bestemmer. Hvis dine forældre ikke kan passe på dig, kan kommunen gribe ind og forlange, at der bliver gjort noget for, at du kan få det bedre. I første omgang skal kommunen undersøge, hvad det er, der går galt hjemme hos jer, og rådgive jer om, hvordan det kan blive bedre. De kan også foreslå forskellige måder at hjælpe jer på. For eksempel ved at en sagsbehandler fra kommunen laver en handleplan for dig eller I får noget praktisk eller pædagogisk støtte. Kommunen skal altid forsøge at hjælpe jer med at få det bedre derhjemme, før de foreslår, at du bliver anbragt udenfor hjemmet. Find din kommune Du har også noget at skulle have sagt Selvom det er forældremyndighedsindehaveren, der bestemmer indtil du fylder 18, skal du også høres. Det betyder, at du skal inddrages i beslutninger, som vedrører dig, men det betyder ikke, at du kan bestemme selv. Hvem bestemmer, om du skal anbringes? Hvis du er anbragt, er det fordi, kommunen har vurderet, at det er bedre for din udvikling og trivsel, at du bor et andet sted end hos dine forældre. Det er kommunen, der bestemmer, når et barn skal anbringes uden for hjemmet. Du og dine forældre skal snakke med en sagsbehandler i kommunen. Sagsbehandleren skal så vurdere, hvad der er bedst for dig. Det vil sige en hverdag, hvor du kan trives og udvikle dig. Selvom kommunen vurderer, at det er bedst for dig at blive anbragt, kan du godt have mere lyst til, at blive boende sammen med dine forældre. Aftaler Din mor og far og det sted du skal bo, skal aftale, hvor tit du skal eller må være sammen med din mor og far. Hvis det er svært for dem at blive enige, bestemmer kommunen det. og hvem er kommunen? Præcis en person som kender næsten ikke børnene og forældrene. Den har eller hørt noget men det er så lidt at det er idiotisk at sådan en person bestemmer skæbnen af en hel familie :angry:

NikiFin, jeg tror det er ved at køre lidt af sporet her. Jeg kan godt høre at du ikke har meget tiltro til kommunen eller folks hensyntagen til børnenes tarv og jeg vil også godt indrømme at jeg har set det gå galt (ja, plejefamilier som jeg KENDER og som ikke håndterer plejebørnene ret godt.) Derfor er et nuanceret billede selvfølgelig nødvendigt. Alle plejefamilier er ikke engle. Men der ER gode familier og der ER folk hos kommunen der vil børnene det godt. Der ER pædagoger og lærere og andre folk i børnenes liv som gør en masse for at børnene får det godt. Om man overhovedet kan bestemme over børn er nok ikke en diskussion der skal tages i denne tråd. Tråden her handler om adoption kontra plejefamilier og om det burde være lovligt at adoptere børn væk med tvang. .. og JA det synes jeg umiddelbart det burde, men det er i den grad farlig grund at bevæge sig ud på. Det kan hurtigt blive en glidebane og man ender måske ud med at skade flere familier end man gavner.