Tvangs bortadoptering

I Norge bruger man i langt højere grad end herhjemme at tvangs bortadoptere børn. Børn, der ellers ville være endt i familiepleje med dårlige udsigter til at komme hjem igen. Man har i DK love, der siger, at det er muligt at tvangs bortadoptere børn, men man bruger den meget sjældent. Hvordan forholder i jer til det? Er det godt eller er det skidt? Personligt mener jeg, at der er alt for mange børn der ender med at blive svingdørs børn i det offentlige system, fordi der går kassetænkning i den og man kigger på pengene fremfor at se på barnets trivsel. Mange børn får den følelse, at de ikke rigtigt hører til, fordi de ved at plejefamilien bliver betalt for at have dem..... Og sådan er det langtfra, men følelsen kan man jo ikke sådan fjerne fra barnet..... Heldigvis er der rigtig mange gode plejeforældre ude i det danske land, der gør et godt stykke arbejde, hatten af for dem! :side:

Puha, det er meget svært at give et entydigt svar på, om det er godt eller skidt. Der er da absolut tilfælde, hvor det vil være til barnets bedste at kappe forbindelsen til bio-forældrene endegyldigt, så barnet og plejefamilien ikke skal gå i uvished omkring fremtiden. Omvendt, så KAN selv den mest omsorgssvigtende og ressourcesvage mor ændre sin livsførelse markant, og i sådanne tilfælde kan det være bedst at 'holde bagdøren åben' - børn har nu engang en særlig relation til deres bio-forældre, svigt og fejl og mangler til trods. Jeg er i hvert fald glad for, det ikke er mig, der skal vurdere, hvad der er det bedste for det enkelte barn - det er godt nok et stort og tungt ansvar at stå med.

Jeg selv er generelt imod tvangs bortadoptering. Alle de penge plejefamilien får (og de er mange) kan blive brugt til at hjælpe med dem de biologiske forældre. Her snakker vi selvfølgelig ikke om forældre med stærke og åbenlyse psykologiske problemer som har åbenbart fysisk og psykisk påvirket barnet. F.eks. er det helt idiotisk og hjernevasket at en fra gaden anmelder en far eller mor som den har set giver lussing til sit barn og så kommer kommunen, tager barnet og sender det til den første ventende på listen plejefamilie. Jeg synes at et barn skal bortadopteres kun hvis barnet selv vil have det eller hvis det er for lille til at sige eller vise skal der være en velfunderet grund fra flere mennesker der kender familien rigtig godt og ikke fra fremmede idioter som ved ikke en skidt om barnet, forældrene og det hele og mest sandsynligt misforstår hvad de ser. Der skal gøres alt muligt først at hjælpes familien før en tvangs bortadoptering gennemføres. Selvfølgelig hvis forældrene selv vil have at barnet skal passes af andre skal det være sådan men det er ikke et tilfælde af TVANGS bortadoptering. Og at plejefamilien får penge til at passe barnet er ikke et problem og slet ikke det værste. Et støre problem er at barnet får ikke kærlighed nok og det føler det og savner den. Og selv om udefra ser det ud at barnet trives OK ingen ved hvad barnet føler inderst inde i sin sjæl. At føle at nogen elsker dig og at elske nogen er en naturligt behov som hvis ikke bliver tilfredsstillet berøves hjernen fra vigtige stoffer som på et tidspunkt barnet kan ret sandsynligt finde i narkotikaene som giver kemisk de samme hormoner til hjernen som kærlighed leverer. Et andet problem kan det være at selv om pleje familierne bliver først grundigt undersøgt og eksamineret er det stadigvæk muligt at nogen af dem er ret dygtige psykopater som ved præcis hvordan man skjuler sine virkelige hensigter og så misbruger de barnet igen på en klog måde så barnet selv ikke mærker det eller er så bange at sige noget til nogen. Desuden hvis en familie ikke kender barnet tager det langt tid at lære det at kende og det kan virkelig virke hård og stressende på barnet. Jeg har faktisk hørt at sådan nogle børn fra pleje familier lever ikke særlig langt af alle mulige årsager.

Jeg synes man skal bruge det noget mere - kan undre mig over 'familier' hvor nogle børn tvangsfjernes og ender med at blive bortadopteret mens andre børn lades tilbage. Og ja, selvfølgelig er der nogle få der kommer på ret køl, men er det i barnets bedste interesse at være kastebold i systemet i årevis indtil bio-forældrene får styr på deres liv? Hvad gør det ved barnets psyke frem for en tryg forvisning om at nu bor jeg her og her skal jeg blive minimum til jeg fylder 18...ligesom alle andre børn?? Måske man skulle gøre brug af åbne adoptioner, netop for at give barnet tryghed OG holde forbindelsen til bio-familien som en mulighed - så den 'eneste' forskel fra anbringelse i familiepleje er at barnet ved hvor det hører til og er ønsket og ikke 'kun' er der for pengenes skyld, men er valgt til for sin egen skyld!

Jeg synes det burde blive brugt noget mere. Men jeg kan godt se problemet i at man skal være HELT SIKKER på at familien ikke vil kunne passe barnet selv. Skrækscenariet er jo at et velfungerende barn fra en socialt dårligt stillet familie bliver fjernet selvom familien egentlig godt selv kan tage sig af barnet - og at det måske kan være noget så banalt som familiens forhold til socialrådgiveren, der bliver udslagsgivende. Der findes jo desværre en række eksempler på børn, der er blevet tvangsfjernet fordi socialrådgiveren ikke kunne lide moderen - og det er i hvert fald ret uhensigtsmæssigt.

NikiFin skrev:

Jeg selv er generelt imod tvangs bortadoptering. Alle de penge plejefamilien får (og de er mange) kan blive brugt til at hjælpe med dem de biologiske forældre. Her snakker vi selvfølgelig ikke om forældre med stærke og åbenlyse psykologiske problemer som har åbenbart fysisk og psykisk påvirket barnet. .

Du blander plejefamilier og adoptivfamilier sammen. Adoptivforældre modtager netop IKKE penge - de er på enhver måde sidestillet med alle andre forældre. Dermed er tvangsadoptering en vej til at skære ned på antallet af plejefamilier, som ikke ved, om de kun har barnet 'til låns' - og der vil ikke være nogen økonomisk gevinst. Det vil alt andet lige sikre, at adoptanterne har et reelt ønske om at være forældre for barnet. I øvrigt forstår jeg ikke, hvor du har alle dine skrækhistorier fra - om sadistiske, magtsyge pædagoger og psykopatiske plejefamilier. Jeg synes, det er nogle voldsomme udmeldinger, du kommer med.

Som altid når det hedder noget med 'tvang' så bliver jeg lettere utilpas uanset om det er tvangsfjernelse, tvangsindlæggelse eller tvangs bortadoption ect, for så ved man jo ligesom, at det sker fordi nogen mennesker ikke selv er i stand til at tage vare på deres liv og situation, hvilket er så enormt tragisk og hjerteskærende.... Når dét så er sagt, så kan en adoptivfamilie garanteret langt bedre tilgodese et barns tarv og behov, end en tilfældig plejefamilie som kan hægte sig på, og hægte sig af efter forgodt befindende. Og hvor der bla er fed økonomi med i det, samt andre goder som biler mm. Det er ikke unormalt at tavngsfjernede børn har adskillige plejefamilier, ligesom det heller ikke er en hemmelighed at størstedelen af de anbragte børn ikke klare sig så godt som voksne. Jeg ville selv vælge en adoptivfamilie til mine egne børn, fremfor tilfældige anbringelser, hvis valget endelig skulle være.... Tror da også et barn et eller andet sted, hellere vil have én fast familie, istedet for uvisheden om fremtiden hængende over hovedet, netop fordi de ofte bliver kastebolde i systemet.

NikiFin skrev:

Jeg selv er generelt imod tvangs bortadoptering. Alle de penge plejefamilien får (og de er mange) kan blive brugt til at hjælpe med dem de biologiske forældre. Her snakker vi selvfølgelig ikke om forældre med stærke og åbenlyse psykologiske problemer som har åbenbart fysisk og psykisk påvirket barnet. F.eks. er det helt idiotisk og hjernevasket at en fra gaden anmelder en far eller mor som den har set giver lussing til sit barn og så kommer kommunen, tager barnet og sender det til den første ventende på listen plejefamilie. Jeg synes at et barn skal bortadopteres kun hvis barnet selv vil have det eller hvis det er for lille til at sige eller vise skal der være en velfunderet grund fra flere mennesker der kender familien rigtig godt og ikke fra fremmede idioter som ved ikke en skidt om barnet, forældrene og det hele og mest sandsynligt misforstår hvad de ser. Der skal gøres alt muligt først at hjælpes familien før en tvangs bortadoptering gennemføres. Selvfølgelig hvis forældrene selv vil have at barnet skal passes af andre skal det være sådan men det er ikke et tilfælde af TVANGS bortadoptering. Og at plejefamilien får penge til at passe barnet er ikke et problem og slet ikke det værste. Et støre problem er at barnet får ikke kærlighed nok og det føler det og savner den. Og selv om udefra ser det ud at barnet trives OK ingen ved hvad barnet føler inderst inde i sin sjæl. At føle at nogen elsker dig og at elske nogen er en naturligt behov som hvis ikke bliver tilfredsstillet berøves hjernen fra vigtige stoffer som på et tidspunkt barnet kan ret sandsynligt finde i narkotikaene som giver kemisk de samme hormoner til hjernen som kærlighed leverer. Et andet problem kan det være at selv om pleje familierne bliver først grundigt undersøgt og eksamineret er det stadigvæk muligt at nogen af dem er ret dygtige psykopater som ved præcis hvordan man skjuler sine virkelige hensigter og så misbruger de barnet igen på en klog måde så barnet selv ikke mærker det eller er så bange at sige noget til nogen. Desuden hvis en familie ikke kender barnet tager det langt tid at lære det at kende og det kan virkelig virke hård og stressende på barnet. Jeg har faktisk hørt at sådan nogle børn fra pleje familier lever ikke særlig langt af alle mulige årsager.

NikiFin, jeg må sige at du udtaler dig om noget du ikke er helt med på. Plejefamilier, får ikke styrtende med penge for at have børn i pleje. En plejefamilie skal stille et værelse til rådighed, med alt hvad dertil hører; seng, reoler, lamper, dyner, puder, legsager, samt autostol, cykler, ja alt hvad man kan sige et barn har brug for. Barnet har det tøj med hjemmefra som forældrene sender med, resten må plejefamilien sørge for. Hvis barnet intet tøj har med, kan de SØGE OM at få en slags starthjælp. Derudover får en plejefamilie det der hedder vederlag for at have børn i pleje. Der gives op til 7 x vederlag, men her snakker vi så om børn der er meget meget dårligt stillede, børn der har et meget stort behov for at blive guidet og passet på. Får du et søskende par i pleje, kan du ikke få to gange max vederlag, men du kan måske få 7 for den ene og 3 for den anden. En plejefamilie har ikke ferie, får ikke feriepenge, og bliver sjældent aflastet. Det er et fuldtidsjob, de ALDRIG er sikre på at have imorgen. En plejefamilie skal opgive deres faste job for at være hjemme det første års tid hos barnet/børnene, således at der kan dannes relationer og ske en tilknytning til plejeforældrene, og således at barnet får en rimelig normal hverdag. Det er et enormt job at tage vare på andres børn, men bestemt ikke et job man bliver rig på. Ikke økonomisk i alt fald. Jeg er sikker på, at man som menneske bliver meget rigere, af alle de gode oplevelser der er, men der er dælme også rigtig rigtig mange der må give op, fordi barnets behov ikke har været afdækket ordentlig, eller fordi det er gået for stærkt med at matche barn og familie med hinanden. Jeg ved faktisk noget om det her, og derfor støder det mig lidt at du udtaler dig om noget som ikke er rigtigt. I øvrigt har du ret Charlotte d. 17., i det du skriver

Adoptivforældre modtager netop IKKE penge - de er på enhver måde sidestillet med alle andre forældre. Dermed er tvangsadoptering en vej til at skære ned på antallet af plejefamilier, som ikke ved, om de kun har barnet 'til låns' - og der vil ikke være nogen økonomisk gevinst. Det vil alt andet lige sikre, at adoptanterne har et reelt ønske om at være forældre for barnet. I øvrigt forstår jeg ikke, hvor du har alle dine skrækhistorier fra - om sadistiske, magtsyge pædagoger og psykopatiske plejefamilier. Jeg synes, det er nogle voldsomme udmeldinger, du kommer med.

Ja som adoptivmor kan jeg da kun sige at det har været den rene tilsætning rent økonomisk. Vi har aldrig fået noget af nogen, og de penge der har været indblandet, har jeg aldrig ville have, sååå... *Her tænker jeg på 'de penge' som alm børnepenge hvert kvartal, som jeg altid har ladet gå tilbage i kassen. Og fortsat lader gå tilbage. Dog har jeg læst på nettet, at rigtig mange plejefamilier ikke har råd til at lade være med at tage mod børn. Ikke at de tjener penge på det, men at de ikke kan undvære indtægten, hvilket jo heller ikke lyder så sundt igen (set udfra det børnepsykologiske)....det skulle jo meget gerne være et brændende ønske, og ikke et must.

Ja, nu forstår jeg hvad I snakker om :lol: Jeg tænkte ikke på forskellen mellem plejefamilie og adoptivforældre. Jeg snakkede om plejefamilie. Jeg indrømmer jeg ikke ved noget om de sager. Jeg har kun hørt fra andre folk og det de sagte var at plejefamilien får 20 eller 30 000 om måneden og de gør det for pengenes skyld. Og da hørte jeg også at børn vokset i sådan nogle familier klarer sig dårligt i livet og lever ikke særlig langt. Men forklaringen hvorfor er helt fra mig selv. ;) Om emnet kan jeg sige også at de plejefamilier er ikke en god ide. Enten skal man hjælpe biologiske forældre eller skal der gennemføres bortadoptering B) Jeg kender en som har sin 2.5 årige datter i plejefamilie fordi han ikke kan tage sig af barnet og moren slår barnet. Så har han fortalt i kommunen at moren slår barnet og de har selvfølgelig fundet en plejefamilie til det. De begge forældre blev enige at barnet skal i plejefamilie. Men i det tilfælde tror jeg er det mere at forældrene gerne vil live sit live uden barn. Men samtidig vil de ikke miste det. Som resultat har de taget en god beslutning for dem selves men dårlig for barnet selv. Og sådan nogle ting kan jeg ikke lide. Forældrene skal lære at tage ansvar for sine handlinger og hvis de har lavet et barn skal de lære at klare det som forældre med eller uden hjælp fra kommunen. Med de plejefamilier her i Danmark har de lavet det alt for nemt for forældre som har fået et barn uden at tænke hvordan de skal passe det. Men problemet er at på den måde ødelægges barnets liv.